Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Nokia E50 business (produkttest)

Nokia E50 business (produkttest)

Okay fiks businesstelefon fra Nokia.

Okay fiks businesstelefon fra Nokia.
Okay fiks businesstelefon fra Nokia.

Ganske let, rimelig tynd og lækkert udført i aluminium.
Nokia E50 er en businesstelefon som kan dække mobilbehovet for de fleste businessfolk.

Skærmen på mobilen udnyttes godt til visning af kalenderaftaler, beskeder og opkald. Skærmens størrelse er ikke mere end 240 x 320 pixels – men det er alligevel ganske rigeligt. Tasterne har en tilpas størrelse og ”klikker godt”. Det gør skrivning på mobilen ret hurtig.

E50 kan læse pdf-dokumenter og andre filtyper. Denne mulighed skal nok mere betragtes som teoretisk, da det nok ikke lige er på denne lille skærm at disse dokumenter giver den store mening. I mappen 'kontor' finder man også en beskedlæser. Her kan en syntetisk stemme læse ens beskeder højt. Funktionen er meget underholdende, men ikke praktisk anvendelig med det danske sprog – talen er total uforståelig.

Når der modtages mails eller beskeder kan baggrunden omkring joysticket blinke i f.eks. en halvtime efter modtagelse. Lidt poppet på en business-model.

Nokia E50 kommer i to udgaver, en med og en uden kamera. I den *med* er kameraet på 1,3 megapixels – så lidt, at det faktisk er ligegyldigt. Derfor er det faktisk et godt træk at lave telefonen helt uden kamera.

Generelt har E50 i testperioden fungeret upåklageligt. Selv Bluetooth-kommunikationen med headset har været stabil. Til gengæld har vi opleveret at synkronisering via sync-standarden SyncML har virket noget svingende.

E50 efterlader et positivt indtryk. Den rammer plet i målgruppen. Men hov! Kære Nokia, hvordan kan i lancere en businessmobil uden 3G?


Nokia E50-1 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies