Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Nokia E52 - ikke optimal businessmobil (produkttest)

Nokia E52 - ikke optimal businessmobil (produkttest)

En opdateret erhvervs-mobil lever ikke op til forgængerens storhed.

Den halvandet år gamle forgænger Nokia E51 udstrålende stil og godt businessdesign - og man skulle tro, at Nokia E52 ville løfte arven og gøre det endnu bedre. Men E51 er fortsat et bedre køb.

Fysisk er E52 lidt større end E51 hvilket blandt andet har givet plads til en lidt større skærm (2,4 tommer) og nogle store brede taster.

Alle taster er lette at ramme, men opleves også lidt for bløde til at opnå en høj skrivehastighed. Afstanden mellem betjeningsknapper er ligeledes god og der findes genveje til både kalender og mail. På højre side fungerer en tast mellem skru op/ned som mikrofonafbryder under samtale. Samme tast kan også anvendes til at aktivere stemmestyret opkald.

Som på andre produkter bruges 1-tallet til telefonsvarer, firkant til lydløs og i dette tilfælde er stjernen blevet en genvej til Bluetooth on/off - måske en detaljefunktion, men alligevel virkelig godt tænkt og anvendeligt.

Flere opgraderinger

Overalt på specifikations-listen finder vi opgradering på opgradering; Større batteri (1050 / 1500 mAh), længere taletid (325 / 480 min.), flere megapixels (2.0 / 3.2) osv. osv. Det grundlæggende menu- og styresystem er dog det samme - blot opdateret til en nyere version; Symbian OS 9.3 / Series 60 3rd Edition Feature Pack 2.

Det er da heller ikke alt teknikken som gør en Nokia E52-bruger trist til mode. Den opfylder nemlig alle de dagligdags behov for opkald, mail (inkl. Mail For Exchange), sms, kalender m.v. Derimod er det designet.

På en mystisk facon er det lykkedes designerne at få skabt en følelse af billig plastik over hele mobilen. Specielt underligt fordi batteriklappen faktisk er lavet af metal. Den er i øvrigt heller ikke særlig god at holde ved.

Internetdelen er heller ikke særligt imponerende som ikke lever op til, hvad der forventes af en moderne businessmobil.

I testperioden har vi oplevet en batteritid på maksimalt to arbejdsdage - hvor der har været pænt gang i den.

Det er et kæmpe plus at der i toppen er standardstik til hovedtelefoner.

Alt i programmer

Menusystemet reagerer pænt hurtigt og byder på et utal af programmer. Om det er ordbog, PDF-læser, noter, lommeregner, GPS, Nokia Maps, alarm osv. Her mangler ikke noget.

Der medfølger et hukommelseskort på 1GB i salgspakken.

Konklusion: Pris og kvalitet

Et pristjek på Mobilpriser.dk viser, at Nokia E52 kan erhverves uden abonnement for omkring 2.000 kroner mens Nokia E51 ligger på cirka 1.600 kroner.

Jeg synes ikke man får meget mere værdi ved at købe den nyeste udgave. Skulle jeg selv vælge, bliver det stadig den gamle som virkelig er et rigtigt fremragende og slidstærkt erhvervsprodukt.

Nokia E52 får tre ud af seks stjerner.

Tre gode ting
- Opgraderet til alle moderne funktioner
- Understøtter Exchange
- Store taster og skærm

Tre dårlige ting
- Tasterne er bløde og ikke egnet til mange SMS'er
- Ringe design
- Internet ikke optimalt


Nokia E52 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

27-06-2011 14:33:45

Kære John, Jeg vil meget gerne vide hvorfor du synes at Nokia E52 er dårlig? Altså, jeg har selve telefonen, og jeg synes den er "for vild" som kan kalder det. Den har en god brugerflade, gode menuer, og jeg elsker telefoner med en stor skærm. Og BEDRE kamera end E51. Og hvorfor synes du at E51 er bedre? Det samme med E71. Altså, ikke at sige noget ondt, men de er altså ikke "Up to date", og foreksempel har e71 et 2,5mm stik, og har et dårligere kamera, o.s.v. Batteritiden så du har hørt så meget af er fantastisk! Så gider jeg ikke mere af det. efter min mening er nokia e52 en god telefon. Du har måske lidt ret med designet. Men det føles kun i starten, og så holder det altså op. (Jeg har vundet mig til det) Men... du ved jo nok at på de gamle, og de fleste s60-modeller har ikke rigtige smileys, Ikke? Dét har e52! Og endda mange. plus de er animerede. sejt ikke?

0 0
sean_koch 27-10-2009 21:55:30

Det er godt nok i har justeret anmeldelsen. Men jeg synes også at den skulle have, iværtfald 4 stjerner.

Jeg synes dog at batteritiden skal stå som en af de positive ting. Det er klart en af de vigtigste ting ved en telefon, synes jeg...

Jeg har både haft en iphone 3g og htc touch diamond som jeg ikke havde særligt længe pga. af deres meget dårlige batteritid. Altså 1 dag ca..

Så batteritiden +++
1 uge ca. det er sku iorden!

0 0
malthe 27-10-2009 21:24:33

OK Jeg undskylder for min lidt tåbelig provokation ang teenager / Sony E.. Blev bare provokeret af jeres negative omtale af designet af telefonen, da jeg synes den er virkelig flot, men sådan er det jo, forskellig smag etc. Så jeg vælger istedet at respektere at i har anden smag end mig :-).. Tak for en rigtig god side ..!!!
dog synes jeg i burde give den min 4 stjerner, så er jeg tilfreds :-)...

0 0
Mobilsiden.dk 27-10-2009 20:56:14

Da jeg kan se, at andre brugere af Nokia E52 har meget anderledes oplevelser med batteritiden, end tilfældet var i vores testperiode. Derfor har vi justeret lidt i teksten omkring batteritiden - desuden har vi fjernet batteri som et "dårligt punkt"... Karakteren fastholdes dog da vi fortsat mener, at forgængeren E51 er et bedre køb.

0 0
malthe 27-10-2009 19:05:16

Jeg kunne godt tænke mig at vide om i har benyttet den medfølgende oplader , eller i bruger adaptor der følger med så man kan benytte gammel lader. Bruger du gammel lader kan du lade den i 10 timer og den er stadig ikke halvt fyldt, eller den viser den er fuldt opladet men er det ikke. Jeg får kun min til at holde 1 uge ved at benytte den medfølgende lader og så tager det kun ca 1.5 time at lade den op. Der ud over synes jeg designet er super fedt og, synes det meget ærgerligt at i sviner telefonen til pga en sony ericcson elskende teenage anmelder ( eneste forklaring/undskyldning) Det her er en business telefon, ja jeg medgiver tastaturet er ikke til at skrive 100 beskeder i min, men det er den heller ikke designet til.. Sæt i gang, ny anmeldelse tak , det kan i gøre meget bedre...!

0 0
Mobilsiden.dk 27-10-2009 20:41:43

Hej Malthe,

Når vi tester produkterne på Mobilsiden.dk benytter vi altid den medfølgende oplader. Vi oplader aldrig med gamle opladere eller via. USB.

Jeg vil gerne understrege, at vi 1/ Ikke "sviner telfonen til" og at vi 2/ "Ikke har nogle specielle præferencer til Sony Ericsson og er ej heller teenagere".

Når vi anmelder produkter sker det ud fra dagligdags brug. Vi beskriver i vores tests vores oplevelser med produktet og forsøger at fremstille virkeligheden som vi har set den i testperioden.

Når vi i denne test giver E52 tre ud af seks stjerner, sker det i en kombination af oplevelserne med mobilen i testperioden - samt en sammenholdning med den gamle E51 og prisen på de to produkter.

Heldigvis har vi kommentarfunktionen som læserne kan benytte, hvis de oplever andet end vi gør.

0 0
Niels Kjelstrup 27-10-2009 17:26:09

Hej Mobilsiden,

Nokia E52 har et 1500mAh batteri og en ny hurtig og batteribesparende processor. Nu ved jeg ikke hvordan Mobilsiden har testet Nokia E52 men det er en sand arbejdshest når det gælder batteritider. Som Product Manager hos Nokia prøver jeg en del smartphones og Nokia E52 er klart den jeg har opladet MINDST på i løbet af en arbejdsuge. Jeg benytter Mail For Exchange, VoIP over Wlan og BT headset. Yderligere bruger jeg browseren til nyheder, Facebook, Twitter etc.. Nokia Maps bliver også flittigt brugt. Det kunne være interessant at høre, hvordan batteritesten er foretaget, da mine egen erfaringer med Nokia E52 ikke på nogen måde afspejler sig i Mobilsidens test.

Mvh.

Niels Kjelstrup/Nokia

0 0
Mobilsiden.dk 27-10-2009 20:36:54

Hej Niels,

Tak for kommentaren. Det billede af mobilbrug/batteritid kan jeg ikke genkende. Mobilen vi har testet er rimelig batterisulten og kort inde i arbejdsdagen ses det tydeligt på batteriindikatoren at der benyttes strøm.

Vi har ikke nogen videnskabelig test af batteriet. Når vi tester en mobil benyttes den som testerens primære mobiltelefon i testperioden. Denne er typisk 1-2 uger. Så når vi i anmeldelser beskriver batteriforbrug, er det altså ud fra de oplevelser vi har under testen.

I ovenstående tekst skriver jeg "to arbejdsdage". Men her er der faktisk opjusteret lidt i forhold til virkeligheden. I virkeligheden var der kun tale om godt halvanden dag.

0 0
sean_koch 24-10-2009 23:35:30

Hejsa

Jeg har haft min e52 i over 2 uger nu og haft den i laderen 2 gange...
Første opladning holdte den 7 dage med en del installation af programmer og opsætning osv. og ca. 1 times navigation med nokias maps software.
Anden opladning holdte den 9 dage med en del bluetooth, wirelesslan og en masse sms skrivning.
Den bedste nokia telefon jeg har haft med hensyn til batteri tiden.

Men hensyn til bygge kvaliteten synes jeg også den er lidt ringe. Synes dog den ligger rigtigt godt i hånden, især med det ru batteri cover.

Så synes godt den kan få en bedre karakter...

0 0
Mobilsiden.dk 25-10-2009 21:21:51

Hej Sean. Tak for din kommentar. Det lyder helt vildt imponerende mht. batteritiden...

0 0
Lars Andersen 24-10-2009 10:10:56

Hmm kan ikke lige følge dig ang bateriet,min har kørt i 5 dage nu,med push mail og har virkelig leget meget med den,og set film osv på youtube samt hørt musik,der er pt stadig 3 streger tilbage.

Ang design,er jo en smagssag og internet er fint i mine øjne.

Alt i alt en 5`er i mine øjne.

0 0
Mobilsiden.dk 24-10-2009 11:00:46

Hej Lars. Tak for dit input. Vores testmodel har åbenbart været ekstra strømsulten. Men det er godt også at høre andres vurdering.

0 0

Om brug af cookies