Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Nokia E6 - fornuftig men ikke optimal (mobiltest)

Nokia E6 - fornuftig men ikke optimal (mobiltest)

TEST: Nokia følger deres tidligere succesmobiler E71 og E72 op, med en ny og rimelig fornuftig business-smartphone.

Nokia E6 (Foto: Nokia)
Nokia E6 (Foto: Nokia)

Hvis du drømmer om en smartphone, som matcher mulighederne på en Android-mobil eller en iPhone, så er E6 ikke noget for dig. Men er du på udgik efter en klassisk Nokia business-model er Nokia E6 værd at tjekke nærmere ud.

E6 er kombinerer et fysisk QWERTY tastatur i høj kvalitet, med en lille berøringsfølsom touchskærm. Styresystemet er Symbian Anna, der er en opdateret version af Symbian^3. 

På papiret virker det måske som et mystisk setup. Men jeg kan afsløre, at det rent faktisk fungerer ganske fornuftigt.

Kombinationen af touch og tryk er på ingen måde ny. Mobiler som HTC ChaCha, HTC Desire Z og Nokia X3 Touch and Type, er også bygget efter dette princip.

En mobil i høj kvalitet med godt tastatur

Nokia kan et eller andet med byggekvaliteten på mobiltelefoner og E6 er ingen undtagelse.

Mobilen ligger godt i hånden og der er intet som føles "løst". Alt passer sammen og Nokia har truffet det rigtige valg, ved at kombinere materialerne glas og rustfrit stål.

Det fysiske tastatur ligger i øvrigt godt under fingerne og tasternes udformning gør, at der kan opnås en nogenlunde høj skrivehastighed. Personligt kan jeg dog skrive hurtigere på en god touch-mobil, fremfor på tastaturet på E6.

I modsætning til det tastatur, som findes på Facebook-mobilen HTC ChaCha, så skal Nokia have kæmpe ros.

Ikke nok med at æøå er direkte tilgængelige uden brug af ekstra taster, så har Nokia E6 også en perfekt styring af, hvordan tasterne reagerer i forskellige situationer. Her viser Nokia, hvorfor de tidligere har opnået kæmpesucces med deres erhvervstelefoner fra E-serien og Communicator-modellerne.

Touch-skærm og taster - konceptet virker

Den berøringsfølsomme skærm på 2,46 tommer, har faktisk vist sig at være overraskende effektiv.

Normalt er jeg ikke vanvittigt imponeret af Symbian-systemet, som E6 er baseret på, men til min store overraskelse virker styre- og menusystemet langt bedre på en mobil som kombinerer taster og touch, end tilfældet er på rene touchmobiler som f.eks. Nokia X6.

Det virker intuitivt, at man også kan benytte skærmen, til f.eks. at trykke "ok" i de forskellige programmer, eller angive hvor markøren skal flyttes hen i en tekst.

Mobilen har fire hjemmeskærme, som kan sættes op med genveje. Der bladres mellem dem, ved at slide fra side til side på skærmen - også dette fungerer fuldt ud tilfredstillende.

Gmail, Microsoft Exchange - men…

Noget af det der gør Nokia E6 en overvejelse værd, er understøttelse af tjenester som Gmail, Yahoo Mail, Microsoft Exchange m.v., og de fysiske taster burde gøre E6'eren oplagt som en "mail mobil".

Men ak! Sådan skal det ikke være.

Som udgangspunkt virker tjenesterne fint nok - jeg har i hvert fald ikke oplevet problemer. Men du kan ikke sætte to konti op, som begge anvender Microsoft Exchange. Dermed er det for mig udelukket, at sætte både privat og arbejdsmailen op på samme mobil.

Jeg forstår ikke begrænsningen. Og Nokia sender dermed kunder med et lidt større behov i armene på iPhone eller Android-mobiler.

Absolut ingen internetmobil

Den meget lille touchskærm gør absolut ikke Nokia E6 anbefalelsesværdig som internet-mobil. Skærmen er alt alt for lille. At læse nyheder online, er således ikke noget man gør ret meget af på denne mobil.

Alligevel er der ét sted hvor E6 vinder på netdelen; Deling af netforbindelsen!

Programmet JulkuSpot giver mulighed for at forvandle E6 til et trådløst hotspot, hvilket fungerer absolut enestående godt. Så hvad E6 manger i effektivitet i internet-adgang på den lille skærm, hentes i muligheden for at fungere som modem.

E6 kommer i øvrigit med beskyttelse fra F-Secure. Dette skal deaktiveres, før mobilen kan anvendes som modem/hotspot - hvilket absolut kun er med til at forvirre brugeren. Sådan noget burde være konfigureret fra fabrikkens side.

Applikationer er lige meget

Nokias applikationsbutik Ovi Marked er på Nokias smartphones ikke nogen særlig god oplevelse, og E6 er ingen undtagelse. Med den lille skærm er apps ikke noget man behøver at bekymre sig om, fordi skærmen ganske simpelt ikke egner sig til apps.

Med i pakken følger navigationstjenesten Ovi Maps, som giver gratis GPS-navigation ud af æsken. Ganske overraskende, er navigationen faktisk okay at anvende, selvom skærmen er lille.

Okay E6 er ikke en navigationsmobil, men det er alligevel rart at have muligheden for at blive ledt på vej, hvis behovet pludselig opstår.

God batteritid og samtalekvalitet

Nokia E6 kommer uden problemer igennem en arbejdsdag eller to når det kommer til batteritiden.

Jeg tror dog også, at det hænger sammen med, at E6 helt automatisk ikke bliver anvendt så meget i dagligdagen, set i forhold til andre smartphones. Sandsynligvis fordi tingene bare er en smule mere bøvlet.

Som (næsten) altid med Nokias mobiler kan man glæde sig over en god lydkvalitet ved samtaler, alarmer der virker selvom mobilen er slukket og god modtagelse af signaler - hvad enten det er mobilsignalerne, bluetooth eller trådløst netværk, så fungerer dette bare.

Forskellige godbidder

Udover at Nokia E6 synkroniserer dine mails, kalenderaftaler og kontaktinformationer, så kommer den også med FM-radio, musikafspiller og 8 megapixels kamera.

Særligt kameraet er ikke nogen særlig god oplevelsen. Billederne bliver kun fornuftige, hvis de tages på afstand af motivet. Dette hænger sammen med, at E6 hverken har touch- eller autofokus.

Der er i øvrigt ret meget plads til musik, billeder og andet indhold. Den indbyggede hukommelse er på 8 GB og der kan tilføjes yderligere 32 GB via microSD-hukommelseskort.

Billeder taget med Nokia E6

Konklusion: Der skal være et behov

Nokia E6 er slet ikke nogen tosset mobil, men det kræver at man har et behov for taster, hvor behovet er sat sammen på en sådan måde, at en ren touchmobil ikke er en mulighed.

E6'eren har en række gode sider, men jeg synes ikke at mobilen byder på noget, som ikke allerede er løst i så mange andre mobiler.

Uden abonnement koster Nokia E6 lige under 3.000 kroner.

Konklusionen bliver tre ud af seks stjerner.


Nokia E6-00 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Dan Riis 21-07-2011 14:14:41

Nu var jeg ellers stået af ræset, og købt mig en C7 - dejlig kvalitet, den virker bare - ja jeg har ikke haft en telefon i laaaaaang tid der bare fungerede uden åndsvage ting som fx dårlige batteritider som alle Android telefoner er plaget af.

Meeeeeeen.. Nokia.. Nu må i sgu snart tage jer sammen.
En af de vigtigste ting for mig, er kalenderen og muligheden for at kunne sync'e med min kone og børns kalendere.
Dette kan Symbian 3 bare ikke uden en app til dette formål som man skal give en mindre formue for.
Så jeg ringede til Nokia's kundeservice for at høre om dette virkelig var rigtigt.
Ganske rigtigt. De ser Google som en konkurrent, så der er simpelthen spærret for denne funktion som selv Apple understøtter !

Så nu er jeg tilbage på Android, og indtil Nokia får nosset sig sammen og følger strømmen på de mest basale ting, sætter jeg ikke en krone i dem længere.

Det er synd at de ikke kan komme ud af deres lille bobble og se hvad der røre på sig, og hvad folk har behov for.

Symbian 3 er fint nok. Men få nu de samme funktioner som andre producenter tilbyder.

0 0
primestr_ 16-07-2011 16:59:43

Mener dog den skulle have haft 4/6 stjerner.

0 0
Shuja 16-07-2011 02:55:42

Måske for meget subjektiv anmeldelse hmm. Jeg syntes nu Berlinske er lidt mere fair overfor E6 modellen i deres anmeldelse:

http://www.b.dk/tech/business-droen-fra-nokia

Men jeg kan helt klart godt nikke genkende til de mange ting, der er blevet skrevet i mobilsidens anmeldelsen, især følgende ting om:

1. Kamera - ingen zoom funktin MINUS
2. Apps - MINUS
3. Mangel på sync med f.eks. GoogleKalendar og flere mail kontier - MINUS

Men hvis man er ligeglad med de overstående ting, så tror jeg gerne at E6 er en super mobil.

0 0
Henrik 18-07-2011 13:29:04

Når man tænker hvor meget der bliver faldet i svime over Optimus 2X og dual-cores, burde man måske indføre "Rebooter ikke pludselig" som et PLUS....hahaha :-p

0 0
primestr_ 16-07-2011 16:58:42

Men hvis man er ligeglad med de overstående ting, så tror jeg gerne at E6 er en super mobil.


Ja, men jeg vil mene det er standard for alle mobiler, ISÆR business modellerne at de kan sync med google calendar.
Vil også mene at en business mobil skal kunne have mere end 2 email konti.

0 0
Henrik 17-07-2011 17:20:09

Man kan godt have adskillige mail-konti sat op samtidig. Begrænsningen gælder udelukkende for Mail for Exchange, og vel at mærke kun når det er fuld Mail for Exchange. Man kan have alle de IMAP eller POP3 konti man vil.

0 0
primestr_ 18-07-2011 18:06:21

Så er der jo ingen ko på isen:)

0 0
Lenni 15-07-2011 17:14:27

-med at læse tests her. Endnu en subjektiv useriøs test. Hvorfor er I så subjektive? Alt skal være 4" androids,ellers er det ubrugeligt? Ikke alle brugere har samme behov/præferencer som jeres eksperter(eller det dèr). fint med kritik af et produkt,men helt ærligt..jeg tror ikke jeg er den eneste som er ok tilfreds med OVI..Og at apps er ubrugelige pga en 2,5" skærm er jo direkte dumt at skrive-specielt når der så står at den er ok til navi..Synes at mobilsiden er blevet alt for poppet og spec-fikseret,med testere som har konklusionerne på forhånd. Jeg har stået i elgiganten bl.a og trykket på mange mobiler,og kan sjældent følge jeres tilbedelse af visse produkter. Håber folk som ska ha ny mobil læser tests på f.eks GSMarena.

1 ud af 6 stjerner til mobilsiden :-)

0 0
Kim Harder 18-07-2011 19:29:04

"Håber folk som ska ha ny mobil læser tests på f.eks GSMarena" Tak en udmærket site, hvor man endda også kan se mobiler fra Nokia, som ikke engang er kommet til Danmark endnu:-)

0 0
Osama Idris 15-07-2011 15:00:06

Hej, jeg vil bare lige høre hvorfor der ikke er kommet nogen anmeldelse af Acer Iconia A500 TAB.
i har før skrevet at den ikke kommer til DK men fona og elgiganten sælger den??

0 0
Kim Harder 15-07-2011 15:35:30

Ja og den sælges da, af mange af de gængse internetforhandlere, hvis man kikker på edbpriser.dk

0 0
Robert 15-07-2011 16:02:40

Når vi nu er igang så spørger jeg da også lige til en fuld test af Optimus 3D p920, som kun har fået en minitest. Den er i øvrigt ikke tilføjet til Mobilpriser.

0 0
BonBon 15-07-2011 14:08:21

Hej John og Co.

Hvad er det lige der er sket med mobilsiden.dk? Er det begyndt at gå op i besøgende og reklamer det hele. Skal det hele være en sensation?

Jeg husker tilbage på tiden hvor du/mobilsiden fokuserede på alle de fede og nyskabende ting der kom. Du forstod at producenterne lavede produkter med ny teknologi, som af og til krævede justeringer. Jeg synes det eneste mobilsiden.dk gør nu er at rakke ting ned og går mere i retningen af eb.dk (dvs. nedad :-)

Hvorfor?

0 0
Kim Harder 15-07-2011 12:43:43

Efter hvad jeg kan se, så er skærmen en smule størrer end f.eks. Nokia E71, som du dengang gav 6 ud af 6 stjerner. Så det må være en væsenlig forringelse af mobilen, der må være sket, siden den dumper så langt ned.

Har du undersøgt, om det ikke er en fejl, at der kun kan opsættes 2 mail konti?

Det ville da f.eks. også være rat, at vide lidt om, f.eks. tastatur er blevet bedre end tidligere tilsvarende modeller?

0 0
John 15-07-2011 13:00:22

Du kan læse min anmeldelse af telefonen i tråden her: http://www.mobilsiden.dk/index.php?aId=16010
Den ligger cirka 2/3 nede i tråden - ellers søg på E6.

Jeg har haft både E71 og E72 også, og i forhold til disse to er E6 en klar forbedring på stort set alle punkter.

Mht. tastaturet synes jeg det lige var en tand bedre på E72, da de buer lidt mere end på E6, hvilket gør det lidt lettere at ramme de rigtige taster. Det er dog marginaler vi snakker om.

Skærmen er klart bedre, først og fremmest pga. den større opløsning. Skærmens størrelse er næsten den samme, så det er opløsningen der gør forskellen.

Mon ikke karakteren også skal ses i forhold til hvad der ellers er på markedet i dag, kontra hvad E71 var oppe imod i 2008.

0 0
S.B. 03-03-2012 07:40:38

Tak John for denne, særdeles væsentlige tilføjelse til din anmeldelse. En sammenligning med E71 og E72 burde have været udgangspunktet for anmeldelsen, da det vel først og fremmest er dé brugere, der vil være interesseret i E6. Jeg er selv en af dem. Jeg bruger min E72 som ren business-mobil og er ret ligeglad med de dele, der har med underholdning at gøre. For mig er de vigtigste parametre (og her scorer E-serien 6 ud af 6 på min skala): høj batteritid (lader op en gang om ugen!), enkel betjening, nem synkronisering med min arbejdsplads Outlook-kalender og kontaktpersoner, god som telefon (glimrende modtager af signaler), god til SMS (skriver nemt på tastaturet på trods af pølsefingre :-)), nem synkronisering af Gmail (fungerer perfekt), god byggekvalitet (indiskutabel soliditet), åbner let pdf'er (yes!).

Skærmstørrelsen har vist sig at være tilstrækkelig, også til navigation, og selv om det er tungt, har jeg kunnet gå på nettet og finde, hvad jeg med en mobil havde akut behov for at finde.

Sådan som jeg læser din anmeldelse, præsterer E6 forbedringer på alle disse parametre, så i stedet for at indsætte mobilen i en generel kontekst med smartphones, synes jeg du burde relativere den til business-målgruppens specielle behov. Det er jo dén målgruppe, Nokia har sigtet på!

E-serien vil helt sikkert opleves som en håbløs anakronisme for dem, der bruger mobilen som legetøj og social støtte til udfyldelse af tilværelsens eksistentielle tomhed, men jeg vil tro, jeg ikke er helt ene om bruge mobilen som et effektivt og letfungerende arbejsredskab og nichts weiter.

0 0
John 15-07-2011 11:06:57

Mobilen har fem hjemmeskærme, men af en eller anden grund er det kun de fire af dem der er aktive fra starten af.

0 0

Om brug af cookies