Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Nokia E65, fed kvalitet (produkttest)

Nokia E65, fed kvalitet (produkttest)

E65 er den perfekte telefon, hvis du vil have Nokia-kvalitet, Men den er uden radio og med ringe kamera.

E65 er en businessmobil i et frækt design. Bagsiden har “læder-følelse” og look. Forsiden er blank stål med en stor skærm.

Telefonen er en såkaldt “slider” hvor taltasterne skubbes ud under skærmen. Umiddelbart virker tasterne lidt bløde, alligevel fungerer de fint, og det store plus er størrelsen - de passer til store fingre.

De mest almindelige betjeningsknapper er på forsiden af E65. Det vil sige, at opkald kan besvares og sms-beskeder læses uden at åbne slideren. I dagligdagen er det virkelig glimrende. Har du brug for at optage en samtale eller memo, er dette muligt via en optageknap på siden af telefonen. Har du brug for at slå mikrofonen fra under en samtale, kan det ske via en direkte genvejsknap på forsiden.

Skærmen er ualmindelig flot. Farver og kontrast er lige i skabet, og hele menudesignet har, i forhold til tidligere modeller fra Nokia, fået en kraftig ansigtsløftning. Alt er blevet lidt mere lækkert.

‘Skrivebordet’ (aktiv standby) har fået nye funktioner. Udover kalenderaftaler vises nu også ubesvarede opkald og sms-beskeder.

Nokia E65 har trådløst netværk (WLAN) samt 3G og EDGE, så kommunikationsmulighederne er dækket maksimalt ind. Desuden er der Bluetooth.

Lyden i E65 er okay men ikke overdreven god. Den går an, men det er hørt bedre.

E65 har mulighed for at benytte rss-feeds og surfe på nettet. Browseren er en Nokia-klassiker, hvilket er absolut godkendt.

Det kedelige…

Kameraet er kun på 2 megapixels og uden autofokus. Klart et minus. Radioen mangler desværre også. Skal man være helt på tværs, kan man ærgre sig over, at den ikke har Turbo3G (HSDPA).

E65 har en dedikeret knap til konferenceopkald, så du kan have flere med på samme linie. Det kedelige er, at det kræves, at teleoperatøren understøtter det - hvilket min operatør ikke gjorde.

I smsfunktionen har Nokia igen valgt at udelade de grafiske smilies.

Konklusionen

Nokia E65 er godt udført. Slideren er sikker, stabil og ikke “lallet”, som det f.eks. ses på andre Nokia-modeller. Ret hurtigt føler man sig godt hjemme med E65, især fordi menuerne og den generelle betjening virker hurtigt og sikkert.

E65 er den perfekte telefon, hvis du vil have Nokia-kvalitet, der er lækkert udført.

Se webvideo med Nokia E65, klik her!

HOT

- 3G og EDGE
- God slider og lækkert design
- Hurtige menuer og betjening

NOT

- Kun 2 megapixels kamer
- Radio mangler
- Understøtter ikke Turbo3G


Nokia E65 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies