Nokia E66 (produkttest)

Tilhængere af slidertelefoner, som mangler en arbejdshest til kontoret, bør overveje en Nokia E66.

Nokia E66 (produkttest)

Nokia E66, der afløser E65 viser, at en slidertelefon til erhvervslivet ikke behøver at være kedelig. Alene tilstedeværelsen af 3,2 megapixels autofokuskamera indikerer, at den også kan benyttes i fritiden.

Forsideskærmen (homescreen) kan tilpasses, til henholdsvist privat eller arbejde – med ét tryk, skiftes mellem de to forskellige homescreens. Brugeren bestemmer selv, hvilke genveje osv. skærmene skal indeholde.

Menudelen har fået ekstra lækkerbisken i grafikken med flydende overgange. Hastigheden opleves hurtig, og mobilen benytter ikke unødig ‘tænketid’ ved skift/start af programmer.

Slideren er virkelig god, stabil og præcis. Mobilen er designet af hård plast og metal (bagside).

Tasternes hårdhed og klikrespons giver utrolig høj skrivehastighed, men den nederste forhøjede kant er en smule generende. Ved generel betjening giver genvejsknapperne til kontakter, mail og kalender ofte anledning til fejltryk, da alle knapper inklusiv besvar/læg på, ligger plant med telefonens overflade, og er for små.

Nokia E66 er fyldt til bristepunktet med programmer og features. Alt i noter, kalender, konvertering, ordbog, GPS (Maps 2.0), internet, FM-radio, musikafspiller, optager, podcast og meget meget mere er fyldt på ved købet. Jeg tvivler på, nogle vil mangle noget. På mailsiden understøttes pop3/imap og mail for Exchange. Bruges standardkonti, som f.eks. Gmail kan disse sættes op, blot brugernavn og adgangskode angives.

Internet-browseren er desværre ikke en oplevelse, når rigtige websites indlæses. Det er vanskeligt, at overskue siderne så her halter E66. Det er en skam, fordi WLAN og 3G-forbindelserne fungerer rigtig godt.

Samtalekvaliteten godkender vi. Højt og tydeligt, og inden problemer i forhold til trådløse headsets. Samtidig er det ekstra lækkert, at mobilen har “smartdial” (bedste ord jeg kunne finde på): Skriv f.eks. 5277, (tasterne der har bogstaverne L A R S), hvorefter E66 selv foreslår matches fra telefonbogen. Netop det, højner den daglige brug enormt.

Samlet vurdering

Nokia E66 ER en businesstelefon. Designet er godt og kvalitetsfølelsen høj. Godt nok er slideren absolut god, men alligevel er E66 ikke noget for dig, som har beskidt og støvende arbejde, da risikoen for at få kørt skidt ind i slider-delen er enorm.

E66 fylder og vejer lidt, men opleves alligevel fancy. Det store batteri klarer iøvrigt uden problemer en lang arbejdsdag.

Programmængden er stor, og GPS, trådløst netværk samt god tydelig skærm gør E66 til en velfortjent og moderne opfølger til E65.

Fem ud af seks point.

HOT
– Gode taster og flot design
– Turbo 3G, WLAN, Bluetooth
– Musik, GPS, FM-radio

NOT
– Problem med fejltryk ved genveje
– Dårlig internet-browser
– Ikke standard jackstik

Mere om sagen

Den seneste udvikling finder du her. mobilsiden fortsatte fortællingen. 19/8/2008 blev fortællingen ført videre med historien; Du har ikke krav på original brugsanvisning – Historien kan du læse her. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.