Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Nokia N86 8MP (produkttest) - verdens bedste kameramobil

Nokia N86 8MP (produkttest) - verdens bedste kameramobil

Med titlen som verdens bedste kameramobil er forventningerne til N86 skyhøje. Kan den indfri forventningerne? Vi har gennemtestet Nokia N86.

Nokia N86 blev udnævnt til verdens bedste kameramobil ved TIPA Awards 2009.

Det nyeste skud på Nokias N-stamme bliver da også solgt med kamaraet som hovedargument.

Så der var en del at leve op til for telefonen med 8 megapixels og f/2.8 Zeiss vidvinkel zoomlinse.

Kameraet har mange muligheder

Så lad os tage tyren ved hornene og starte med at se på kameraet.

Udover 8 megapixels og autofokus kan Nokia N86 også blære sig med 1/1000 sekunders lukkehastighed, flerfunktionelle blitz, makroindstillinger ned til 10 centimeter og avanceret kommunikations- og lokationsteknologi (GEO-tagging).

Og der er masser af plads til, alle de billeder man tager. Op til 4000 billeder kan gemmes på telefonen, som byder på 8GB intern hukommelse og mulighed for udvidelse via microSD-hukommelseskort.

Den hurtige lukkemekanisme gør, at billederne stort set aldrig bliver uskarpe eller rystede.

Kameraet har en lille klap for linsen, og når denne åbnes aktiveres kameraet - og det uanset om telefonen er på taste-lås eller ej.

Det er både en fordel og en ulempe. Fordelen er, at man altid kan hive N86 op ad lommen, slå klappen fra og bruge telefonen præcis som et kamera. Ulempen er, at klappen slår fra i tasken eller lommen, og aktiverer kameraet på bunden af tasken.

Kvaliteten er i topklasse

I forhold til andre mobiltelefoner med kamera, er denne i topklasse. Fra klappen åbnes og til, når billedet er i kassen,  sker meget hurtigt - men i forhold til et standard lommekamera, er mobilen fortsat bagud.

Billederne har flotte farver og kontrast, dog er skarpheden i detaljerne ikke helt i fokus.

Indebilleder og billeder i dårligt lys bliver ret flotte og udebilleder endnu flottere. LED-fotolyset hjælper til en vis grad - dog ikke i samme omfang som en rigtig blitz.

Der er ingen tvivl om, at Nokia N86 8MP er et fremragende køb, hvis mobilen og kameraet skal kombineres.

Kvalitetsmæssigt er vi pænt over gennemsnittet af andre mobiltelefoner. Men sammenlignet med lommekameraet, vinder lommekameraet stadig.

Videokameraet kan optage i 640x480 pixels med 30 billeder i sekundet. Også videokvaliteten er noget af det bedste vi har set i år.

Billeder taget med Nokia N86 8MP

Nokia N86 8MP generelt...

Udover de blærede kamera-funktioner er der til gengæld ikke meget blær over N86.

Mobilen virker solid, og har Nokias sædvanlige simple og overskuelige menu (baseret på systemet Symbian S60), men er på ingen måde prangende af udseende. Faktisk er den ret kedeligt designet.

Skærmen er derimod usædvanlig flot. Med OLED-teknologien er farver og kontrast helt enestående.

Hastighedsoplevelsen i menuer og programmer er godkendt. Men det er ingen highspeed-mobil, der er tale om.

Batterilevetiden er klart tilfredsstillende. Telefonen holder strøm i et par dage eller tre ved normalt brug, hvilket er godt klaret af en smartphone. Bruger man video- og fotokameraet samt e-mail/internet forsvinder batteriet dog relativt hurtigt.

Spil og applikations-gøjl

På spil-siden klarer N86 sig godt. På telefonen ligger der en række trials, hvor man kan prøve spil, der derefter kan købes i Ovi Store. Der medfølger en aktiveringkode, som giver adgang til et af spillene i sin fulde længde. Yderligere spil kan man købe gennem Ovi Store.

Når der spilles på telefonen lægger man den ned, og spiller på den liggende, i stil med PSP. N86 egner sig særdeles godt som spilmobil.

Nokia Maps 3.0 er preinstalleret og giver mulighed for navigation. Sammen med mobilen følger licens til gåruter og 10 dages prøve på dør-til-dør navigation.

Musik-afspiller

Med "afspilnings-fold-ud-knapper" i den modsatte side, lægger N86 op til, at ville være noget ved musikken. Det job klarer den også udemærket. Knapperne gør det nemt at navigere i musikken, og lyden er udemærket.

Dog bliver jeg ikke foreløbig fan af at kombinere musikafspiller og telefon. Mobilerne kan simpelthen ikke konkurrere med iPodens handy-hed (specielt ikke hvis man har en iPod Nano). Mobilen fylder simpelthen for meget i lommen eller på løbeturen.

Nokia skal dog have ros for 3,5 mm. standard jackstik til hovedtelefonerne og fordi der i salgspakken er vedlagt en rigtigt fedt in-ear headset.

Lydkvaliteten er i øvrigt blændende flot og equalizeren gør personlig tilpasning muligt.

Nokia N86 har også FM-radio og FM-sender. Sidstnævnte gør det muligt at sende musik fra mobilen på en frekvens, der kan modtages på en almindelig radiomodtager.

På nettet

N86 har alt i trådløse netværk og mobilnet adgang og således er det intet problem at sætte mailen op eller tjekke nyhedssiderne på nettet.

Browseren i Nokias mobiltelefoner er dog ikke specielt moderne, og indbyder ikke til længere tids netbrug. Den bedste anvendelse er til et hurtigt nyhedstjek. De mobile versioner af websites fungerer bedst.

Vær opmærksom på, at Nokia forprogrammerer deres mobiler til netadgang via mobilnettet. Selvom du har trådløst netværk aktiveret, bruger den stadig mobilnettet. Skal mobilen spørge om forbindelsestype, skal du manuelt ændre i browserens konfiguration.

Samlet vurdering

Nokia N86 har generelt været en fornøjelse, og det er fantastisk altid at have et kamera i baghånden, der kan mere end bare tage billeder, der tager sig godt ud på mobilens lille skærm.

Følelsen af mobilen trækker også op. Den ridse-fri OLED skærm og den solide bygning giver indtryk af en mobil, der ikke er sart og som kan holde til at være med ude i verden.

N86 får samlet 5 ud af 6 stjerner for at leve op til forventingerne på de primære punkter, uden dog at præstere noget udover det forventede.

Aktuelt er prisen uden abonnement mellem 3.100 og 3.500 kroner. Når/hvis den rammer omkring 2.500 kroner, bliver den et rigtigt godt køb til Nokia-folket.

Nokia N86 dementerer altså de grimme ord, som Nokias N-serie fik med på vejen i anmeldelsen af Nokia N97.

Læs også
Test: Kan N86 8MP slå digitalkameraet?


Nokia N86 8MP - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Per Rask Andersen 12-12-2009 12:36:50

Jeg bor et ret "kritisk" sted,når det handler om antenneforhold.Er der nogle indehavere af Nokia N86 8MP der kan fortælle mig,om den er et godt køb,når det drejer sig om antennen?

Per

0 0

Om brug af cookies