Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   OnePlus 2: Gennemført efterfølger med små skavanker [TEST]

OnePlus 2: Gennemført efterfølger med små skavanker [TEST]

Kan OnePlus gentage succesen fra sidste år med den nye OnePlus 2? Mobilsiden har testet topmodellen til lavpris. Her følger dommen over OnePlus 2.

Det kinesiske firma, OnePlus, gjorde sig for alvor bemærket i techindustrien og over for de veletablerede brands, da OnePlus One sidste år kom til verden og tilbød det samme, hvis ikke mere, for næsten den halve pris.

Halvandet år er gået siden firmaets første debut, så nu er turen kommet til den svære efterfølger, som skal leve op til endnu højere forventninger fra endnu flere interesserede købere og ikke mindst anmelderne.

I denne anmeldelse af OnePlus 2 tager jeg primært afsæt i forgængeren, OnePlus One, for at se, om OnePlus kan overgå succesen, som endte med at sælge cirka halvanden millioner eksemplarer. Jeg vil selvfølgelig også kigge på konkurrenterne, som OnePlus kækt påstår at kunne give kamp til stregen med denne nye “2016 flagship killer” - ja, 2016.

Kan OnePlus så også give selv næste års topmodeller kamp til stregen med OnePlus 2, eller er der tale om tom snak?

Lækkert design i fantastisk kvalitet

I modsætning til sidste års OnePlus One er der her ikke kælet og krammet for detaljerne i nær så høj grad med indpakningen. I stedet får du en traditionel lille rød kasse, som der ikke skiller sig synderligt ud fra konkurrenterne. Årsager skal findes i et forsøg på at holde prisen nede, og så er det også ganske forståeligt.

Hvad der ikke er gjort for at øge finishen af indpakningen, er der til gengæld gjort for det, som det hele handler om: OnePlus 2. Her er det øjeblikkeligt den nye, lækre metalramme skåret i aluminium og magnesium, som springer i øjnene og som er længder bedre end forgængerens plastikramme.

Rammen omkranser smartphonen hele vejen rundt, der trods et relativt skarpe kanter føles endnu bedre i hånden end debuten. Der er nemlig skåret 1,1 mm af bredden samt 1 mm af både højden og tykkelsen. Det virker umiddelbart ikke af meget, men er bestemt til at bemærke. Ergonomien er helt i top taget den relativt store 5,5 tommer store skærm i betragtning.

Den velkendte formfaktor fra OnePlus One er bestemt også til at genkende i denne efterfølger, og du vil derfor fornemme en god blanding af OnePlus One’s DNA i designet sammen med en tilpas mængde nytænkning.

Især bagsiden gør brug af designtræk fra OnePlus One med den samme ru Sandstone Black-tekstur. Placeringen af kameraet og den tilhørende LED-blitz har byttet plads og har fået følgeskab af en optisk billedstabilisering. Bagsiden fremstår stadig lige så stilren som forgængeren og er en fryd at se på.

Den halvanden år gamle OnePlus One har en logisk og fingernem placering af knapperne med lydstyrke til venstre og tænd/sluk i højre side. Sådan er det ikke længere, hvor du nu skal vænne dig til også at skrue op og ned for lydstyrken på samme højre side, som hvor du tænder og slukker den.

På den venstre side har du til gengæld en ny, interessant knap, hvor kineserne har hentet inspiration fra Apples iPhones. En skydeknap lader dig justere mellem tre tilstande: Alarmer, prioriterede afbrydelser og ingen afbrydelser.

Det er et nyt forsøg på at simplificere Androids nye “lydløs”-lignende system, som på sin vis fungerer ganske fornuftigt. Slideren og knapperne har en rigtig god respons i sig, så du aldrig er i tvivl om, hvorvidt du har trykket på eller skubbet til dem.

En ulempe, som jeg dog håbede, at OnePlus havde taget forbehold for, er at slideren eller skydeknappen kan flytte sig i bukselommen. I løbet af den seneste uges tid har jeg oplevet dette adskillige gange. Netop fordi denne knap kan sætte OnePlus 2 i prioriteret tilstand (lydløs), kan du risikere at gå glip af vigtige alarmer, opkald eller SMS-beskeder. Sådan en grundlæggende designfejl må man bare ikke begå.

Til gengæld skal OnePlus have ros for at have implementeret løsningen fornuftigt på softwaresiden. Jeg var forud for modtagelsen af telefonen bekymret for, om der kunne opstå konflikter mellem valgte indstillinger i softwaren og hardwaren. Løsningen er ganske simpel: Det kan kun lade sig gøre at ændre prioritet med hardwareknapperne.

Gennemgående formår OnePlus at skrue godt op for kvaliteten af designet, og det medvirker den samlede vægt på 172 gram bestemt også til. Den føles og ser bare hamrende godt ud.

Specifikationer OnePlus 2
Dimensioner 151,8 x 74,9 x 9,85 mm
Vægt 175 gram
Skærm 5,5” Full HD-skærm (1.080 x 1.920 pixels), 400 PPI
Processor 64-bit octa-core Snapdragon 810 (4 x 1,8 GHz + 4 x 1,8 GHz)
Grafikchip Adreno 430
RAM 4/3 GB LP-DDR4
Intern lagerplads 16/64 GB
Bagkamera 13 megapixel, f/2.0, optisk billedstabilisering laserautofokus
Frontkamera 5 megapixel
Batteri 3.300 mAh ikke-udskifteligt
Netværk WiFi 802.11 a/b/g/n/ac, WiFi Direct, DLNA, Bluetooth 4.1
Sensorer Accelerometer, gyroskop, lyssensor og kompas
Software Android 5.1 med Oxygen OS-tilpasning
Pris 16 GB og 3 GB RAM: 2.499 kr.
64 GB og 4 GB RAM: 2.999 kr.
Andet Fingeraftrykslæser, USB Type C-stik og 2 Nano SIM-kortholdere

Flot og lysstærk skærm

Så snart du tænder OnePlus 2 første gang, springer en flot og lysstærk skærm i øjnene, som gør et ganske hæderligt stykke arbejde.

OnePlus har valgt ikke at hoppe med på vognen med endnu højere skærmopløsninger som mange af konkurrenterne. Du har derfor samme Full HD-opløsning bestående af 1.080 x 1.920 pixels at gøre godt med som forgængeren.

Lad dig dog ikke skræmme af det. Skærmpanelet står nemlig knivskarp og viser farverne væsentligt bedre end sin forgænger med samme opløsning. Med OnePlus One ved sin side ser man for alvor, hvor skæv farvegengivelsen er i forhold til 2’eren, som er mere naturtro.

Opholder du dig udendørs vil du også opleve en gevaldig forbedring af, hvor læselig skærmen er under stærk sollys. OnePlus har skruet lysstyrken op til 600 nits i forhold til forgængerens cirka 450. Til sammenligning er det lige så kraftigt som iPhone 6’s skærm, og det ser altså bare godt ud, når solen bager udenfor.

Godt ser betragtningsvinklerne også ud, hvor der ikke er nogen finger at sætte. Fra den fjerneste vinkel kan du stadig læse, hvad der står uden at farverne ændrer karakter.

For en god ordens skyld vil jeg også nævne, at OnePlus en gang for alle er kommet de berygtede skærmproblemer fra forgængeren til livs - noget som jeg selv mærker en del til på egen hånd. Udskiftningen til OnePlus 2 kunne derfor ikke komme på et bedre tidspunkt. Med OnePlus 2 er der ikke skyggen af skærmproblemer.

Lynhurtig fingeraftrykslæser på fronten

Hvis du bevæger dig længere nede på den helt plane og stilrene overflade - som jeg foretrækker det - gemmer der sig en fingeraftrykslæser. Den er placeret lige under skærmen - samme sted som du typisk kender det fra de såkaldte Home-knapper på konkurrerende smartphones.

Præcis som med sidste års OnePlus-succes er der implementeret en kombination af kapacitive knapper og en alternativ løsning i softwaren. Fingeraftrykslæseren er derfor ikke en decideret knap med bevægelse i, men er blot en trykfølsom fordybning under skærmen lige som de to knapper ved siden af, der fungerer som “tilbage” og “åbne apps”.

OnePlus hævdede forud for lanceringen af topmodellen, at fingeraftrykslæseren er hurtigere end Apples TouchID-teknologi til at registrere fingeraftryk på iPhones. Godt nok er den kinesiske startup ret ofte kontroversielle i sin markedsføring og påstanne, men her må der siges at være noget om snakken.

Fingeraftrykslæseren er overraskende hurtig og ikke mindst træfsikker. Så snart du har lært den at genkende dit fingeraftryk, som kan suppleres med 4 yderligere, er der ingen tøven at spore, når du hviler din finger på fronten.

Du kan tilmed benytte fingeraftrykslæseren selv når skærmen er slukket. Den har fuldstændig elimineret behovet for at tage mit låsemønster i brug som den sekundære oplåsningsmetode, for fingeraftrykslæseren virker bare - hver gang.

Middelmådig højttaler

Vendes blikket mod bunden af den lækre metalramme, spottes 12 store huller til at lade højttalerens lyd slippe ud. Man kan ud fra de mange huller på hver side af USB-porten tro, at der er stereohøjttalere, men det er ikke tilfældet.

Ikke engang to monohøjttalere som i OnePlus One benyttes der i denne efterfølger. Du har altså kun en enkelt højttaler placeret til højre - og hullerne i venstre side er derfor snyd og bedrag, men bidrager til et flot, symmetrisk design.

Højttaleren er middelmådig, og bedre ord kan den nok heller ikke få med på vejen. Den kan hverken spille lige så højt eller med lige så meget fylde som OnePlus One, og den tangerer til at spille for diskant til hvad der er behageligt, når der skrues godt op for lydstyrken.

For at korrigere for højttalerens mangler medfølger der et yderst habilt stykke software, der kan rette en anelse op på lydkvaliteten. Her kan du vælge mellem forskellige lydprofiler og afspilningstilstande, som kan finpuses med små justeringer af blandt andet bass og diskant.

Højttaleren i OnePlus 2 er altså langt fra HTCs BoomSound-teknologi i One M9, men de er omvendt heller ikke elendige: Med andre ord middelmådige.

Vendbart USB-stik som en af de første

Et af steder, hvor OnePlus trods det lave prisskilt differentierer sig fra noget nær alle konkurrenter er ved brugen af det relativt nye USB Type C-stik, der kan vende begge veje.

Stikket gør op med det konstante problem, hvor du får indsat opladerkablet den forkerte vej, og det er ikke et sekund for tidligt.

USB Type C kan fungere i samspil med den også relativt nye USB 3.1-standard, som tillader hurtigere overførsler af data og hurtigere opladninger. Desværre har OnePlus ikke udnyttet det potentiale med OnePlus 2, som tilbyder samme hastigheder som sine konkurrenter. Derved ryger lidt af idéen ved at gøre brug af et nyt stik, som ikke passer med 90 % af alle andre smartphones på markedet.

Med OnePlus 2 som trendsetter af det nye stik håber jeg dog, at vi i fremtiden kan se flere smartphones, som gør brug af det. Det er på tide, at det upraktiske MicroUSB-kabel skrottes, og det glæder mig, at OnePlus som nogle af de første tør at tage det farlige skridt.

Omdiskuteret processor giver ikke problemer

OnePlus var sidste år blandt de første til at tage den dengang nye kraftige Snapdragon 801-processor i brug.

I år bliver OnePlus ikke de første til at introducere den Snapdragon 810-processor, der sidder i OnePlus 2 - og det er måske også meget godt.

Den ottekernede processor har nemlig været årsag til endeløs kritik i takt med at den ene topmodel efter den anden endte ud i ekstreme varmeproblemer og derfor måtte neddrosle ydelsen markant.

Det har givet OnePlus tid til at foretage flere forbedringer af processoren og telefonen for at imødekomme problemet. Mens jeg forinden var skeptisk for, om OnePlus kunne løse det problem, som de store producenter som HTC, Sony og LG ikke kunne, må jeg bare sige “godt gået” - for det er lykkedes.

Jeg frygtede at få en konstant varm OnePlus 2 i hænderne, men der er ikke antydninger af varmeproblemer. Ydelsen virker ikke spor neddroslet, og alt kører flydende, som du kan forvente.

Hvordan klarer den sig så i de famøse hastighedstests eller benchmark-programmer? Ikke så tosset endda. Jeg foretog 3 forsøg i henholdsvis AnTuTu, Geekbench og 3DMARK, og selv efter at have foretaget testene efter hinanden, virker resultaterne næsten uændrede.

Gennemsnitligt får jeg således 55.894 point i AnTuTu, 1.180 single core- og 4.564 multi core-point i Geekbench samt 908 point i 3DMARK.

Omsat til virkeligt brug er det mere end rigeligt til at klare alle hverdagens opgaver, og du vil næppe opleve at mangle kræfter til de store og krævende spil. Brugen af Snapdragon 810-processoren behøver du altså næppe se på med bekymrede øjne.

Sammen med processoren har du som den første smartphone i verden helt ekstreme 4 GB RAM at gøre brug af, som er af den dobbelt så hurtige LP-DDR4-type i forhold til forgængeren. Du kan altså holde flere apps kørende end du selv kan have styr på med OnePlus 2. Her bliver det ikke meget bedre.

Præcis som med One har du to konfigurationer at vælge mellem: 64 eller 16 GB lagerplads, og deraf varierer prisen selvfølgelig også. Der er to yderligere forskelle i år. Modellen med 16 GB lagerplads har “kun” 3 GB RAM. I år er der også kun én farve til dem begge: Sandstone Black, og så kan du ellers udsmykke dem med 4 øvrige StyleSwap-covers for 209 kroner ekstra.

Knivskarpt kamera gør det godt

På en moderne smartphone er kameraets formåen og kunnen altid i højsædet, og hvis du er blandt en af mange, der tillægger kameraet stor betydning, vil OnePlus 2 ikke skuffe.

Selv om samme opløsning på 16 megapixel er bibeholdt, gemmer der sig andre store nyheder. Den tidligere anmelderroste Sony-sensor i forgængeren er nu skiftet ud med en fra OmniVision, som også tidligere har været leverandør af iPhone-kameraer.

OnePlus bryster sig at at benytte den kamerasensor på 13 megapixel, der har de største og mest lysindsamlende pixels af alle. Med pixels på 1,3 µm er ganske rigtigt store, men ikke på størrelse med dem i iPhone 6 på 1,5 µm.

Pointen er, at OnePlus 2 har et yderst fortrinligt kamera, der tangerer til en top 5-placering. Forskellen er især til at få øje på, når den sættes over for OnePlus One, hvilket jeg har gjort i duellen, som du kan bladre igennem ovenover.

Overordnet er kvaliteten bare skarpere og flottere at se på. På mange elementer vil du opleve langt mindre støj end forgængeren, lige som eksponeringen rammer væsentligt bedre på OnePlus 2. Den øgede skarphed er blandt andet den tilføjede optiske billedstabilisering medvirkende til. Den sørger for, at kamerasensoren i bogstaveligste forstand flyder stabilt rundt i sit hus, hvilket modvirker rystelser og giver stabile og knivskarpe resultater.

Se også: Komplet kameratest mellem OnePlus 2 og OnePlus One

Med billeder taget fra OnePlus 2 kan du rent faktisk også se, at himlen på en solskinsdag i baggrunden er blå og ikke blot er overbelyst eller brændt helt ud som på OnePlus One.

Det er dog næsten om natten eller under dårlig belysning, at OnePlus’ 2’er viser sit værd. Hvor alt virker grynet og uklart på One, leverer OnePlus 2 masser af detaljer og skarpe billeder. Her vil du opleve en enorm fremgang i forhold til forrige model - både på slutresultaterne, men også selve brugeroplevelsen under fotograferingen.

OnePlus 2 er nemlig utrolig kvik til at fokusere på motiver, hvad enten de er få cm fra dig eller flere meter. Lige som med LG G4 sidder der en infrarød laserautofokus på bagsiden, som uafbrudt kaster lynhurtige infrarøde stråler fremad, som reflekteres tilbage til sensoren. Ud fra dette kan kameraet stille fokus skarpt med det samme, og det fungerer bare rigtigt overbevisende - især ved svære lysforhold, hvor OnePlus One får problemer.



Kameraet kan foruden de 13 megapixel billeder optage i 4K (3.840 x 2.160 pixels), Full HD (1.920 x 1.080 pixels) og HD (1.280 x 720 pixels). Optager du derimod i slowmotion, foregår det med 120 billeder i sekundet - præcis som med forgængeren.

Det hele finder sted i en ny, omdesignet kameraapp, som jeg kommer nærmere ind på i nedenstående afsnit om det nye Oxygen OS-styresystem, som OnePlus 2 ankommer med.

OxygenOS - ny Android-tilpasning fra OnePlus

Sidste års forgænger tiltalte mange Android-entusiaster, fordi den populære Android-tilpasning, CyanogenMod, kom præinstalleret.

Samarbejdet mellem OnePlus og Cyanogen Inc. gik dog fuldstændigt i vasken, og nu prøver den kinesiske startup kræfter med sin egen implementering af OxygenOS 2.

OxygenOS er en mild tilpasning af Android 5.1.1 Lollipop, som bringer færre, men rigtigt brugbare funktioner med sig i forhold til CyanogenMod. Brugerfladen er der altså ikke pillet ved, og alt ser ud, som Google selv har tiltænkt det.

Ændringerne skal findes i indstillingerne, hvor der er en meget intuitiv side til administrering af de to SIM-kort, som telefonen har plads til. Her kan du nemt vælge, hvilke af SIM-kortene der skal bruges til data, SMS og opkald og hvordan de skal spille sammen. Du kan også nemt aktivere og deaktivere de enkelte SIM-kort.

OxygenOS byder på et par kendte indstillinger som Knapper, hvor du kan skifte mellem de kapacitive hardwareknapper og softwareknapper, som begge kan tilpasses med et væld af ekstrafunktioner.



De velkendte gestures fra OnePlus One er heller ikke forsvundet trods skiftet af software. Du kan derfor fortsat tegne et O på den slukkede skærm for at åbne kameraet, et V for at starte lommelygten, trykke to gange for at tænde skærmen og pause/afspille musik med to finger, der trækkes ned samt pile i hver retning for at skifte sang. Så længe bevægelserne tegnes nogenlunde korrekt, er OnePlus 2 god til at genkende dem - og det kan være en hurtig genvej i den travle hverdag.

OxygenOS i OnePlus 2 er heldigvis også bedre til at håndtere MMS-beskeder end forgængeren er det. Adgangspunkterne bliver hentet automatisk, som du kan forvente af en smartphone, og der er ikke behov for at pille i opsætningen af MMS- og dataforbindelsen - på tide!

Hvis du bekymrer dig om alle de mange tilladelser, som apps kan kræve adgang til, kan du heldigvis tage hånd om problemet med OnePlus 2. Lige som i det gamle CyanogenMod-styresystem kan du her vælge alle påkrævede tilladelser fra apps til og fra, så Facebook ikke behøver at snage unødvendigt meget i dine oplysninger.

Generelt er OxygenOS utroligt ligetil og kører overraskende godt. Der har ingen ufrivillige genstart været, og det reagerer lynhurtigt på hvert et tryk og handling. OnePlus har også udviklet sin egen kameraapp, hvor simplicitet må have været mantraet.

Der er så godt som næsten ingen muligheder for at pille i indstillinger for, hvordan kameraet skal tage billeder, fokusere, hvilke filtyper billederne og videoerne skal gemmes i og så videre. Du kan kun vælge mellem 5 tilstande, og i video- og fototilstanden kan du justere opløsningen - og det er mere eller mindre det. Her savner jeg nogle flere muligheder for at udnytte det potentiale, der er i de efterhånden meget gode mobilkameraer. Appen fungerer dog glimrende til det, den nu engang kan.

Stort batteri rækker til hele dagen

Batteriet spiller en stor rolle hos den typiske forbruger i en tid, hvor producenterne har et tæt opgør om at skabe den absolut tyndeste smartphone. Mens OnePlus 2 er relativt tynd, uden dog at være i nærheden af de tyndeste, gemmer den alligevel på et batteri af den større slags.

Hele 3.300 mAh er der blevet plads til, hvilket er 200 mAh mere end sidste års One. Til sammenligning har Samsung Galaxy S6 “kun” 2.550 mAh at gøre godt med. På papiret bør OnePlus 2 altså klare sig rigtigt godt, og den skuffer bestemt heller ikke - men samtidig er jeg heller ikke væltet bagover af begejstring over batteritiden.

Mit forbrug har svinget ekstremt fra dag til dag i testperioden, hvor der nogle dage er kørt intensive benchmarks-programmer og taget et hav af billeder, mens der andre dage har været mere tid til at køre i standby.

Derfor kan jeg på baggrund af ovenstående screenshots konkludere, at jeg har kunne presse 3 timer og 20 minutters skærmbrug ud af OnePlus 2 med en gennemsnitlig batteritid på 20 timer og 26 minutter. Det er med andre ord rigeligt til, at du kan klare dig igennem en dag med et relativt stort forbrug, hvad enten det er videoer, spil eller bare surfing på nettet. En daglig opladning vil dog for det meste nok blive nødvendig.

Taget i betragtning at OnePlus 2 også har haft 2 SIM-kort at holde forbindelsen til, synes jeg faktisk at det er udmærket. Jeg frygtede, at dual-SIM-funktionaliteten ville sluge al strøm, hvilket ikke er tilfældet.

Alt i alt altså en solid præstation, men ikke ud over det sædvanlige.

Samtalekvalitet, dækning og datahastigheder

Selv om man nogle gange kan glemme det med alle de funktioner, som smartphones efterhånden er udstyret med, skal den selvfølgelig også kunne foretage og modtage opkald - og gerne i en ordentlig kvalitet.

Det kan OnePlus 2 heldigvis også med sine 2 mikrofoner med støjreducerende teknologi, som leverer en klar og fin samtalekvalitet. I den anden ende får du også modtagerens stemme klart igennem. Alt er altså som du kan forvente.

I kraft af mit arbejde her på Mobilsiden pendler jeg dagligt frem og tilbage i adskillige timer. Derfor har jeg om noget fået et indblik i, hvordan OnePlus 2 håndterer dårlig dækning med store huller på farten.

Tests er foretaget 3 gange 3 forskellige steder med 2 forskellige SIM-kort, som der er taget gennemsnittet af.
Tests er foretaget 3 gange 3 forskellige steder med 2 forskellige SIM-kort, som der er taget gennemsnittet af.

Når det gælder hastigheder for holde forbindelsen på mobildata, skiller OnePlus 2 sig ikke synderligt ud fra mængden. Den opfanger fint de rette 3G- og 4G-signaler, men i forhold til OnePlus One formår 2’eren ikke at presse lige så hurtige hastigheder ud af forbindelsen. Det er dog næppe noget, du bemærker under dagligt brug, da den ikke på nogen måde er langsom: Flere andre smartphones er bare endnu hurtigere.

Hvis du alligevel skulle støde på et dårlig dataforbindelse, kan du udnytte dual-SIM-funktionaliteten ved at skifte netværk med få klik i indstillingerne - og dog. Når den virker, er det rigtigt fedt at bruge og bestemt noget, jeg vil savne efter testperioden, men når det så er sagt, er det bestemt heller ikke fejlfrit.

Jeg har flere gange oplevet, at OnePlus 2 fuldstændigt nægter at finde dataforbindelsen ud af den blå luft. Lige lidt hjælper det at søge efter netværksudbydere eller nulstille adgangspunkterne i indstillinger. Den nægter pure at koble til nogle 3G- eller 4G-master og viser i stedet et udråbstegn ud for SIM-ikonet som indikation for, at der ingen dataforbindelse er.

Jeg må ærligt talt indrømme, at jeg ikke ved, hvad jeg har gjort for at få det til at virke igen de gange, det er sket. Jeg tror, at den bare skal have lov at passe sig selv. At tage SIM-kortet ud eller at genstarte den er i hvert fald ingen løsning.

Et andet problem, som jeg håbede ville være et overstået kapitel med OnePlus 2, er det fuldstændig uduelige kompas, som umuliggør enhver normal GPS-navigation ligemeget om det er til fods, på cykel eller i bil.

Både den gamle og nye OnePlus lider af det, jeg nu vil kalde OnePlus-syndromet, hvor kompasset vender måske 30, 45 eller endda helt op til 90 grader forkert i forhold til hvilken retning, du bevæger dig mod. Det er dermed utrolig svært at orientere dig ved du steder, du ikke kender - og jeg håbede, at problemet var ovre med OnePlus 2, men nej. Nu er kortet i eksempelvis Google Maps blot skævt den modsatte vej!

Springer NFC og hurtig opladning over

Den måske mest kontroversielle ændring, som OnePlus har foretaget med sin nye 2’er, er noget, som i anmeldelser normalt springes let og elegant over: NFC-chippen.

OnePlus har i år skrottet den lille chip, der kan lave kontaktløse betalinger (blandt andet med MobilePay) og overføre filer og informationer på tværs af enheder ved hurtige berøringer. Personligt påvirker manglen på NFC ikke mit forbrug overhovedet, da jeg endnu har til gode at bruge NFC til nogle praktiske forhold ud over MobilePay i butikkerne, hvor Bluetooth og QR-koder kan bruges som alternative forbindelsesmuligheder.

NFC udbredes dog med små skridt, og om et år er problemet formentlig større, end det er gjort til på nuværende tidspunkt. I en såkaldt “2016 flagship killer” må man dog alligevel forvente, at noget så banalt som NFC er en del af pakken.

Samme historie gælder Quick Charge 2.0-teknologien, som også mangler. Du kan med andre ord ikke nyde godt af samme hurtige opladning som på flere af konkurrenterne. I stedet må du nøjes med en opladning fra 0-100 % på 2 timer og 10 minutter i modsætning til Samsung Galaxy S6’s 70 minutter.

Trådløs opladning er der heller intet at finde af, hvilket jeg dog ikke er nogen stor forbruger af i forvejen. Det er under alle omstændigheder ikke til at tage fejl af, hvor kompromiserne hos OnePlus er taget for at skubbe prisen helt i bund. Det kan man på den anden side heller ikke bebrejde dem for. Man kan ikke få alt til næsten den halve pris.

Den endelige dom: En værdig efterfølger

Tiden er kommet til dommen over OnePlus’ næste store sats, som skal forsøge at følge op på den uventede succes, som One-telefonen endte med at blive trods den meget langsomme salgsstart med de svært tilgængelige invitationer - noget som gentager sig i år.

OnePlus har formået at skabe en smartphone, der ligner en til den dobbelte pris af, hvad den koster. 16 GB-udgaven med 3 GB RAM koster kun 2.499 kroner, mens vores testmodel med 64 GB lagerplads og 4 GB RAM er 500 kroner dyrere og derfor kan købes for 2.999.

Taget i betragtning at OnePlus 2 overgår langt de fleste konkurrenter på tørre specifikationer og priserne samtidig er så lave i en tid, hvor en topmodel typisk koster 5.000-6.000 kroner, hvis ikke mere, er den bestemt en værdig efterfølger og værd at kaste penge efter.

Flere børnesygdomme viser sig under normalt brug, som hurtigt kan blive et kæmpe irritationsmoment. Noget så centralt som dataforbindelsen må bare ikke gå i baglås en gang om dagen, som den kan gøre det på OnePlus 2, og manglen på flere top-funktioner medvirker til, at OnePlus ikke kan få topkarakter - trods den fantastiske pris.

Derfor lander karakteren på 5 stjerner ud af 6, fordi der ganske simpelt ikke er nogle alternativer og formentlig heller ikke kommer til det i de kommende måneder, der giver så utroligt meget for pengene, som OnePlus gør det. Det må man bare tage hatten af for på trods af de skavanker, der medfølger her ved salgsstarten.

Fordele:

  • Lækkert design og solid byggekvalitet
  • Lysstærk skærm med flotte farver
  • Lynhurtig hardware fra øverste hylde
  • Fortsat stærk pris i forhold til konkurrenterne
  • Knivskarpt kamera
  • Overraskende god fingeraftrykslæser
  • Simpel og hurtig Android-software

Ulemper:

  • Skydeknap kan flytte sig i lommen
  • Dataforbindelsen og kompasset halter en smule
  • Ingen NFC, Quick Charge eller trådløs opladning

OnePlus 2: Gennemført efterfølger med små skavanker [TEST]
,
1 2 3 4 5 6
Samlet Karakter:
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies