Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Plantronics BackBeat 100: Bedst til en ting [TEST]

Plantronics BackBeat 100: Bedst til en ting [TEST]

Plantronics BackBeat 100 er et all-round trådløst headset som byder på visse spidskompetencer.

Med Apples lancering af den stikløse iPhone 7, er der nu fornyet interesse i at finde det helt perfekte trådløse headset.

Netop sådan et er Plantronics BackBeat 100 - et headset med alsidighed for øje, da det forener selskabets know-how indenfor professionelle headsets med full-range lyd og et let, brugervenligt design der smyger sig rundt om halsen.

Er Plantronics så den perfekte løsning til dem på farten? Mobilsiden.dk sætter Plantronics BackBeat 100 på testbænken og giver svaret.

Se også:  Plantronics BackBeat FIT - Skræddersyet til løbeturen [TEST]

Specifikationer Plantronics Backbeat 100

Vægt: 30 gram
Type: halv-åben in-ear
Batteri: 8 timer musik, 1,5 timers micro-USB opladning, 10 timers standby
Materialer: hård og blød plast
Farver: sort
Mikrofon: omni-direktionel
Forbindelse: Bluetooth 4.1
Vejledende udsalgspris: 695,- kroner

Et headset som Plantronics BackBeat 100 skal først og fremmest side godt. Og der er selve grunddesignet med en halv halskæde svær at slå. Lige meget hvor meget du hopper og danser vil du ikke miste det.

De to små øredutter sidder også godt – hjulpet godt på vej af gummi-propperne i tre varierende størrelser. Og når du ikke bruger headsettet er det smart, at de kan slutte sig til hinanden magnetisk – du får minimalt rod med kablerne her.

BackBeat 100 er samtidig le, da den kun vejer 30 gram. Det bringer os dog til første uheldige indtruk fra BackBeat 100 – det er nemlig ikke bare enheden der er let – hele konstruktionen virker letbenet.

Læs også:  Beyerdynamic Byron BT - Seriøs trådløs lyd [TEST]

Headsettet misker blød plast omkring nakken – hvilket som sådan er ok, med to kantede kontrolflader i hårdt plast af den tyndeste, tarveligste slags.

Det bidrager heller ikke positivt til helhedsindtrykket, at den lille skodde der skal dække micro-USB porten nærmest falder ud af sig selv. Ærlig talt, så lever BackBeat 100 slet ikke op til den kvalitet som selskabet ellers normalt står for.

Skodden til micro-USB nærmest vælter ud af den hule plastkrop
Skodden til micro-USB nærmest vælter ud af den hule plastkrop
Foto: Mobilsiden.dk

Enkle funktioner

BackBeat 100 er dog ikke skabt til at være noget stilikon – og vinder da lidt igen i hverdagen. Her tre knapper: en til on/off og forbindelser samt to til at skrue frem/tilbage eller op/ned.

Det er alt sammen ligetil – men jeg savner nu mulighed for at kunne bruge Siri eller Googles stemmestyrede assistent på farten.

Opladningen foregår via micro-USB – hvilket er brugbart, men i et nyligt lanceret headset bør det mere fremtidssikrede USB-C stik altså overvejes.

Læs også:  Sony SBH70 - trådløst og talentfuldt headset [TEST]

Selve parringen foregår som med al anden Bluetooth-udstyr. Du skal altså en tur forbi indstillingerne og aktivere headsettet – her er altså ingen NFC-chip til at lette parringsdansen.

Når mobil og Backbeat en gang taler sammen er forbindelsen til gengæld 100 procent pålidelig. De lovede 10 meters rækkevidde leveres og mere til.

Standbytiden på 10 dage holder også – og de 8 timers driftstid opnås næsten. Plantronics leverer omsider varen.

Kontrolknapperne på Backbeat 100 er ligetil - men leverer også kun det strengt nødvendige.
Kontrolknapperne på Backbeat 100 er ligetil - men leverer også kun det strengt nødvendige.
Foto: Mobilsiden.dk

Ærlig lyd med stærke mikrofoner

Næste vigtige punkt: lydkvaliteten. Backbeat 100 er ikke tænkt som nogen audiofil-løsning, men leverer trods alt et hæderligt indtryk.

Særligt basresponsen er fintunet i BackBeat 100, og lydbilledet er generelt veldisponeret med både fyldig bas og nærværende mellemtoner. Lyden, især i diskanterne, er måske ikke helt så veldefineret som man kunne ønske sig, men det gør også at det overordnede indtryk er varmt og engagerende.

Der hvor BackBeat 100 bliver mest overbevisende er dog under samtaler her skinner Plantronics ekspertise indenfor disciplinen virkeligt igennem.

Det meste støj omkring en filtreres fra, og selv myldretidstrafikkens larm kan ikke overdøve dine samtaler. Det her headset kunne faktisk godt fungere som et kontorheadset.

Se også:  Plantronics Voyager 5200 UC - perfekt til business [TEST]

Foto: plantronics

Både godt og skidt

Plantronics Backbeat 100 er tænkt som en all-rounder, og man forventer derfor, at den vil klare de fleste opgaver nogenlunde men måske aldrig rigtig brillere på bestemte punkter. I virkeligheden forholder det sig omvendt til.

Som følgesvend stoler jeg ikke rigtig på BackBeat 100, det er samlekvaliteten og materialerne bare ikke god nok til. Den vil næppe holde til mange besøg i fitnesscentret eller løbeture i det danske efterårsvejr.

Bliver du derimod indenfor, eller bare inde i bilen, vil Plantronics levere vellyd – og især klar tale. Du skal dog leve med, at headsets som Jabra Halo Smart leverer flere funktioner,
lignende egenskaber til en væsentlig lavere pris – derfor lander vi på fire ud af seks stjerner.

Læs også: Intet jackstik i iPhone 7? Her er 5 fede trådløse løsninger

Fordele:

  • Glimrende til samtaler
  • Fin, varm lyd
  • Brugbar driftstid

Ulemper:

  • Skuffende byggekvalitet
  • Har kun de mest basale funktioner
  • Høj pris
 


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies