Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Plantronics Voyager B230 - godt og kluntet (produkttest)

Plantronics Voyager B230 - godt og kluntet (produkttest)

TEST: Headsettet Plantronics Voyager Pro B230 giver god lyd på såvel mobilen som Skype. Men det er grimt og kluntet.

Plantronics Voyager Pro B230.
Plantronics Voyager Pro B230.

Hvis du leder efter et headset med en god lyd, så er Voyager B230 fra Plantronics på mange måder et virkelig godt valg. Men vores test viser, at det har sine begrænsninger.

Dette headset er hverken fikst, smart eller moderne – når det handler om designet. Mest af alt drager det design-paralleller til de gamle klodsede høreapparater, som hørehandicappede måtte tage til takke med for nogle år siden.

Siden da er høreapparater blevet noget smartere designet, end dette headset er.

Når du er kommet dig over den store klods bag øret, og boomstangen med mikrofonen, vil du opdage, at Plantronics Voyager B230 faktisk kan have visse fordele.

God lyd – men…

Der er absolut ingen tvivl om, at det gavner lydkvaliteten i en telefonsamtale, når mikrofonen bringes tættere på munden, hvilket præcist er det Plantronics gør med deres headset.

Kortere vej mellem lydkilden (mund) og mikrofon gør også, at forstyrrende baggrundstøj kan minimeres. Og når der så tilføjes digital støjreduktionsteknik, bliver lyden endnu bedre.

I de fleste situationer, er lyden hos modtageren virkelig god, og jeg har på intet tidspunkt været ude for, at modparten i en samtale, ikke har kunnet høre hvad jeg sagde, men ved bilkørsel, fik jeg udfordringer.

Når støjen fra omgivelserne steg, blev det tydeligt, at lyden fra højtaleren ved øret ikke er kraftig og høj nok. Selvom både mobil og headset stod på maksimum, synes jeg stadig det var vanskeligt at høre, hvad der blev sagt.

Plantronics reklamerer også med reduktion af vindstøj, men det er ikke en funktion, der har gjort indtryk. Når det blæser, er det præcist lige så svært for modparten at skille vind og stemme fra hinanden, som tilfældet er på andre headsets.

Bevægelsesfunktioner og stemmehjælp

Med Voyager B230 kan opkald besvares, blot ved at tage headsettet på når mobilen ringer. Den opdager så at sige, hvornår det sidder på øret.

Knapperne på headsettet virker desuden ikke når det ikke sidder på øret. Dette reducerer antallet af fejlopkald, der nogle gange kan opstå fordi man sidder og piller ved headsettet, når det ligger på bordet.

Når Plantronics Voyager tændes, fortæller en stemme, hvor mange timers tale der er tilbage – en virkelig god funktion. Stemmen informerer også når volumen er på maksimum, hvornår mute er aktiveret eller batteriet er ved at være fladt, og trænger til en opladning.

Headsettet har lydstyrkereguleringen på toppen og de store knapper er placeret, så betjeningen er helt optimal. Tænd/sluk sidder i den nedre halvdel sammen med USB-stikket til opladning. Ved øregangen findes opkaldsknappen, der har den helt rigtige følsomhed, så man ikke utilsigtet kommer til at afbryde samtalen.

Du kan benytte Voyager-headsettet på både højre og venstre øre.

Virker også med Skype og Lync

Sammen med Plantronics Voyager B230 findes en lille USB-dongle, der via et stykke software, gør det muligt at anvende headsettet sammen med computeren og programmer som Skype og Microsoft Lync.

Også her er lydkvaliteten god og langt bedre en det computerens indbyggede mikrofon og højtaler kan tilbyde. Bruger du meget Skype eller Lync, kan dette være et godt argument for at købe dette headset.

Ringer Skype mens du har en mobilsamtale kørende, høres en opkaldslyd i headsettet, men der kan ikke skiftes mellem de to samtaler.

Når headsettet benytte, opdateres ens status på Microsoft Lync automatisk  til ”optaget”, hvilket er en ganske fiks detalje.

Konklusion: Godt men meget dyrt

Dette headset er på de fleste punkter dyrt – meget dyrt. Priserne på nettet svinger fra 1.000 til 1.500 kroner. Jeg synes det er en meget højt pris, specielt i forhold til designet, som virkelig IKKE er pænt.

I salgspakken medfølger en bæltetaske, oplader, USB-kabel, USB-dongle og  headset-dutter i forskellige størrelser.

Lyden er i nogle tilfælde for lav hos den der benytter headsettet, men lydkvaliteten er generelt rigtig god, absolut blandt det bedste vi finder på markedet.

Jeg har ikke oplevet forbindelses-problemer, hvilket nogle Bluetooth headsets ellers godt kan lide under. Benyttes iPhone, er der desuden en batteri-indikator i toppen af skærmen.

Det er dog svært for mig at se, hvad der forsvarer, at give over 1.000 kroner for dette headset, når man kan købe f.eks. Jabra Supreme til en 5-600 kroner – dog uden mulighed for at benytte Skype og Lync.

Køb Plantronics’ headset hvis du går efter den ultimative lyd hos den du taler med. 

Plantronics Voyager Pro B230 ender på fire ud af seks stjerner.

Plantronics Voyager Pro B230.
Plantronics Voyager Pro B230.

Plus / minus

PLUS:

- Fremragende lydkvalitet hos modparten i en samtale
- Lang batteritid, og stemme indikation af resterede tid
- Samspil med Skype, Lync


MINUS:

- Grimt og gammeldags design
- For lav lyd ved samtaler i støjende omgivelser
- Meget høj pris


Læs også:
- Test af Jabra Supreme UC

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Bjarke Hansen 06-08-2012 18:53:43

Jeg bruger voyager pro+ hedaset og lydkvaliten er virkelig god, og synes da ikke designet er grimt. Det ser da først tumpet ud at gå rundt med et lille hedset hvor modparten ikke kan høre noget som helst. Har også et Nokia headset hvor mikrofonen sidder helt oppe ved øret, og her er det helt umuligt for modparten at høre noget som helst..

Jeg er enig i at vindstøj kan være et problem som den ikke fjerner. Her burde der være et fysisk filter på mikrofonen

Alternativ til dette headset er vel voyager pro HD, som kan fås til 500kr http://store.apple.com/dk/product/H7782ZM/A/plantronics-voyager-pro-hd-bluetooth-headset?afid=p228%7CPricerunnerDK&cid=AOS-DK-CSE-Pricerunner

0 0

Om brug af cookies