Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Produkttest af Nokia 6111

Produkttest af Nokia 6111

Nokia 6111 er en fed, lille slide-mobil, som vil passe perfekt i enhver håndtaske. Også på funktionssiden er der gode ting i posen – hukommelsen på sølle 23 MB er blot alt for lille.

Tasterne inde under fronten er størrelsesmæssigt også i top, så man nemt og hurtigt kan få kastet nogle SMS beskeder af sted. Til gengæld er tasterne lavet i et for glat materiale, hvilket betyder, at fingrene har en tendens til at skøjte rundt.
Tasterne inde under fronten er størrelsesmæssigt også i top, så man nemt og hurtigt kan få kastet nogle SMS beskeder af sted. Til gengæld er tasterne lavet i et for glat materiale, hvilket betyder, at fingrene har en tendens til at skøjte rundt.

Indrømmet: Siden Nokia præsenterede Nokia 6111 på et pressemøde for noget, som føles som årtier siden, har jeg glædet mig som et lille barn til at få fingrene i modellen. Nu er den her endelig, og lad mig straks sige, at jeg på ingen måde er blevet skuffet over det fikse slide-design efter at have set mobilen i virkeligheden.

Design

6111 er indbegrebet af lille og fiks. Det smarte, afrundede og lidt buttede design giver en følelse af at have en tjekket mobiltelefon, som kan være i en hvilken som helst håndtaske – uanset hvor lille og festpræget den er.

Den klassiske Nokia-model kan holde det enkle, lille og kompakte design, fordi den er en slide-telefon. Med et enkelt skub åbnes der til telefonens taster, som er gemt bag fronten.

Almindeligvis kan jeg godt synes, det er halv pinligt, når min mobiltelefon begynder at ringe i metroen eller i en butik. Men jeg skal gerne indrømme, at det ikke har generet mig synderligt at hive den ringende perle af en 6111 frem af lommen, mens folk har sendt stjålne blikke efter den.

Nokias nye slide-mobil fås i to basis-varianter. Den findes i et rent stållook og i en model, som er sort og sølv. Uanset hvilken model man vælger, må jeg nok sige, at der er kælet for detaljen. I sidstnævnte udgave er skærmen omkranset af en sort ring, som også indbefatter tasterne, mens rammen uden om det sorte er sølv, ligesom ringen omkring ”vælg” knappen er det.

Det gennemførte design går igen, hvis du vender telefonen om. Her er telefonen holdt i en kulsort lak-lignende finish. Kun en sølvfarvet linse i højre hjørne, hvis telefonen vendes vandret, bryder med det sorte, hvilket mildest talt ser fabelagtig godt ud.

Med hensyn til design må jeg nok sige, at Nokia har en tendens til at overraske mig gang på gang. Lige som jeg ikke troede, det kunne blive meget federe, sender producenten en lækkerbisken på markedet som 6111. Og så er jeg solgt - igen!

Almindeligvis kan jeg godt synes, det er halv pinligt, når min mobiltelefon begynder at ringe i metroen eller i en butik. Men jeg skal gerne indrømme, at det ikke har generet mig synderligt at hive den ringende perle af en 6111 frem af lommen, mens folk har sendt stjålne blikke efter den.
Almindeligvis kan jeg godt synes, det er halv pinligt, når min mobiltelefon begynder at ringe i metroen eller i en butik. Men jeg skal gerne indrømme, at det ikke har generet mig synderligt at hive den ringende perle af en 6111 frem af lommen, mens folk har sendt stjålne blikke efter den.

Brugervenlighed

Som sædvanligt er der intet at udsætte på menuen, som er nem at navigere i. Tasterne inde under fronten er størrelsesmæssigt også i top, så man nemt og hurtigt kan få kastet nogle SMS beskeder af sted. Til gengæld er tasterne lavet i et for glat materiale, hvilket betyder, at fingrene har en tendens til at skøjte rundt.

Tasterne på fronten er lavet i samme glatte materiale. Men disse har også et andet minus, nemlig at de virker lidt træge forstået på den måde, at der skal et ordentligt tryk til, før de reagerer. Samtidig knirker de lige rigeligt, hvilket i mine ører er at sammenstille med lyden af dårlig kvalitet. Det er synd i forhold til det helt igennem fede design, som i modsætning til de knirkende taster udstråler kvalitet, stil og raffinement.

Selve slide-funktionen virker upåklageligt. Med et enkelt skub med tommelfingeren skubbes telefonen op. Det eneste lille ”men” i forbindelse med slide-funktionen er, at den ikke virker nær så sofistikeret som D500 og D600 fra slider-mesteren Samsung. Det er som om, disse modeller har en slags fjeder, der ”holder igen”, når man skubber mobilerne op. En sådan synes ikke at optræde i Nokia 6111.

Det skal i den forbindelse nævnes, at det absolut ikke er et kritikpunkt, der skal afholde nogle fra at anskaffe sig Nokia-mobilen – det vil faktisk være svært at bemærke det, når man ikke har noget at sammenligne med. Som anmelder mener jeg dog, det er min pligt at fremhæve alle punkter, hvor en producent kan gøre det bedre – også selvom det kun drejer sig om en detalje som denne.

For at anvende kameraet skal telefonen holdes i vandret position, hvilket er en vildt fed detalje. I starten kunne jeg ikke rigtig se idéen med det, men det er faktisk meget nemmere at styre kameraet på den måde. Det giver bedre stabilitet, når man fotograferer, at man kan bruge begge hænder.
For at anvende kameraet skal telefonen holdes i vandret position, hvilket er en vildt fed detalje. I starten kunne jeg ikke rigtig se idéen med det, men det er faktisk meget nemmere at styre kameraet på den måde. Det giver bedre stabilitet, når man fotograferer, at man kan bruge begge hænder.

Funktioner

Nokia 6111 indeholder en del forskellige funktioner. Til gengæld vil det være forkert at karakterisere den som en multimediemobil på højde med Nokia N90, Samsung D600 og Sony Ericsson W800i. Egentlig ville det funktionsmæssigt give bedst mening at karakterisere 6111 som en mellemting mellem en basis-mobil og en multimedie-mobil: Den har lidt af det hele – dog uden at være på niveau med de ”tunge drenge”.

Og er det i grunden ikke ved at være sjældent, at vi ser sådanne ”mellemklasse-mobiler”? Vi er jo faktisk nogle, som ikke gider alverdens tekniske specifikationer men alligevel gerne vil kunne bare lidt mere end at sende SMS og MMS. Til de mennesker er 6111 lige i øjet.

Eksempelvis har modellen ingen musikafspiller, ligesom kameraet med 6 x digital zoom kun har en megapixel i opløsning.

For at anvende kameraet skal telefonen holdes i vandret position, hvilket er en vild fed detalje. I starten kunne jeg ikke rigtig se idéen med det, men det er faktisk meget nemmere at styre kameraet på den måde. Det giver bedre stabilitet, når man fotograferer, at man kan bruge begge hænder.

Desuden giver Nokia 6111 mulighed for videooptagelse i op til en time, ligesom telefonen er udstyret med både FM-radio og visuel radio.

6111 skal have ros for en rigtig flot skærm med en opløsning på 128 x 160, som giver et pænt, roligt og klart billede.

Desuden er modellen udstyret med både bluetooth, e-mailklient og HTML-browser, ligesom telefonen understøtter EDGE, som er et spændende alternativ til 3G.

På funktionssiden har jeg kun to ting at udsætte på 6111. Den ene er hukommelsen på sølle 23 MB, som ikke levner meget plads til billeder og vedhæftninger. Endnu mere kritisk er det, at hukommelsen ikke kan udvides.

Mit andet kritikpunkt går på push-to-talk-funktionen. Jeg er efterhånden godt træt af at glo på ikonet i næsten alle Nokia-telefoner i dag, når vi stadig ikke kan bruge det til en dyt i Danmark.
Kære Nokia: Mon ikke det var på tide at få fyret op under operatørerne så vi kan få gang i push-to-talk på dansk grund – nu hvor efterhånden rigtig mange danskere må have mobiltelefoner, som understøtter funktionen?

Konklusion

Nokia 6111 er en rigtig fin og vellykket mobiltelefon, som først og fremmest vinder med sit udsøgte slider-design. Telefonen er fiks og lille og kan derfor nemt komme til at score gode point hos kvinder som jeg selv, da den kan være i enhver håndtaske.

Brugervenligheden i 6111 er fin. Mit eneste kritikpunkt er tasterne, som er lavet i et lidt for glat materiale. Samtidig virker de ydre taster lidt træge og knirkende, hvilket kvalitetsmæssigt står i modsætning til det lækre design.

Funktioner er der nok af. Nokia 6111 er en mellemting mellem en basismobil og en multimediemobil, hvilket anmelderen finder positivt. Den eneste mangel på funktionssiden er lidt mere hukommelse – 23 MB uden mulighed for udvidelse er ganske enkelt for lidt.

HOT: Lille og fikst design, fin slide-funktion, vandret kameraføring, EDGE.

NOT: Glatte og knirkende taster, push-to-talk, 23 MB hukommelse.


- billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies