Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Produkttest: Eten M500

Produkttest: Eten M500

Eten M500 er beviset på en succesfuld sammensmeltningen mellem den klassiske lommecomputer og funktioner fra mobiltelefonen. Men M500 har solgt sin sjæl og systemkraft til fordel for blandt andet et middelmådig kamera. Det betyder, at man må se langt efter enestående kommunikations- og tilslutningsmuligheder.

Mobilsiden.dk har testet Eten M500, som er en windows-baseret mobiltelefon, i en noget nær acceptabel størrelse, med integreret kamera, Bluetooth og en processor på 400MHz

”The perfect combination between technology and style”. Denne sætning er påklistret M500 på Etens hjemmesiden. Læs denne test for at se om Mobilsiden.dk er enige i denne antagelse.

Personligt synes jeg, det er spild af god systemkraft og lagerplads at integrere et kamera i en model som Eten M500. Fokuser heller på banebrydende kommunikations- og tilslutningsmuligheder.
Personligt synes jeg, det er spild af god systemkraft og lagerplads at integrere et kamera i en model som Eten M500. Fokuser heller på banebrydende kommunikations- og tilslutningsmuligheder.

Et elegant design

M500 er holdt i et elegant design, som helt igennem stråler af en perfekt balance mellem stil og kraft. Det stilrene og elegante design, hvor det lækre stål-finish sætter prikken over i’et, giver indtryk af et gennemført design.

I M500 er der sparet på navigationstaster. Den meget minimalistiske front prydes af et stort display, fire taster samt en femvejs navigationstast. På siden sidder udløserknappen til det integrerede megapixel kamera.

Dimensionerne er 112x61x22, hvilket betyder, at man faktisk kan have mobilen i lommen uden blive anklaget for våbenbesiddelse. Dog er enheden med en vægt på 170 gram en smule i overkanten. Og bæltet skal da også sættes et ekstra hak ind, så man ikke taber bukserne.

Brugervenligheden er til tider bøvlet

M500 er udstyret med Windows Mobile 2003 Second Edition, hvilket er et godt og brugervenligt operativsystem fra Microsoft.

Nu forholder det sig sådan, at M500 faktisk er en gammel fætter, som allerede blev introduceret på det danske marked i starten af 2005. I mellemtiden har Microsoft udgivet en nyere version af deres Windows Mobile software.

EtenCorp tror stadig på deres produkt, idet producenten tilbyder, at allerede eksisterende ejere af M500 kan få opdateret deres styresystem til det nye Windows Mobile 5.0.

I skrivende stund er dette dog ikke frigivet, idet selskabet venter på at Microsoft frigiver landespecifikke brugerflader. Men - når tid er - kan du altså sætte dansk som det primære sprog på din M500.
Mens vi venter på 5.0, kan vi kigge på, hvad det nuværende styresystem kan tilbyde.

Styresystemet er bygget op ligesom Windows til PC'en. Du kan lægge genveje ud på dit skrivebord, som kan lette tilgængeligheden til eksempelvis vigtige dokumenter. Samtidig kan man se status for indbakken, noter, dækning og batteri, hvilket giver et godt overblik.

Noget rigtig smart er, at dine kommende aftaler er listet op på skrivebordet. Det er virkelig en funktion, jeg synes mangler på de fleste mobiltelefoner: I stedet for at tilbyde en masse, ikke altid lige heldige skærmbilleder, skulle mobilproducenterne hellere se på, hvad der ville være relevant at vise på skærmen.

Enkelte modeller har netop den funktion, jeg efterlyser. Blandt andet i Nokia N70 og Nokia 6680, som vi tidligere har testet – og altså også i Eten M500 - har kalenderfunktionen en fast plads på skærmen.

Synkroniseringsværktøjet, som findes i enheden, er meget nemt at opsætte. Hvis du benytter Outlook på din PC, er det ingen problem at overfører alle dine data til den håndholdte. Den opdaterer automatisk hele din kalender, indbakke og kontaktpersoner – og endnu et plus er, at enheden oplades i cradlen, imens synkroniseringen forestår.

M500 har ikke et fysisk tastatur, hvilket gør designet godt, men bestemt ikke brugervenligheden. Hvis man har behov for at udfolde sig yderligere end hvad fåtallet af taster M500 tilbyder (og det har man), er man nødsaget til at benytte den medfølgende stylus.

Det kan godt være det bare er mig, der finder det godt og grundigt bøvlet at skulle hive den lille pind frem for eksempelvis at besvare en sms. Men her ville det altså være noget nemmere, hvis man kunne bruge en tast til at tjekke beskeden.

Manglende fokus på det essentielle

Som fortalt tidligere er Eten M500 allerede lanceret i Danmark i starten af 2005. Derfor må man også forvente, at funktionerne i enheden ikke er helt up-to-date.

Processoren, som er produceret af Samsung, er på 400MHz, hvilket betyder, at den har en relativ høj clockfrekvens i forhold til andre mobiler. Derudover er der 128MB Flash ROM og 64MB SDRAM. Samtidig er enheden udstyret med et no-limit i udvidelseshukommelse.

Skærmen i M500 er ikke noget specielt, set i forhold til skærme i andre PDA’er. Den er på 2,8” med 240x320 pixels med understøttelse af 65.000 farver.

M500 har integreret 1,3 megapixel kamera, som ikke er den bedste opløsning vi har set til mobiler men også langt fra den dårligste. Kameraet kan udover at tage digitale billeder også optage video og har fire gange digital zoom.

Med tilslutningsmuligheden Bluetooth kan du blandt andet nemt koble et trådløst headset til enheden.

Med operativsystemet Windows Mobile medfølger der MSN. Ved hjælp af GPRS kan man nemt, dog ikke specielt hurtigt, chatte med venner og kollegaer.

Overordnet er funktionerne i M500 gode og tidssvarende. Men jeg forstå ikke, hvorfor man putter et kamera i. Hvorfor ikke hellere fokusere på den specifikke målgruppes behov?

Bedre kommunikations- og tilslutningsmuligheder vil være en kærkommen forbedring, hvilket efter min overbevisning vil være mere relevant i stedet for et middelmådig digitalkamera.

Helt specifik savner jeg funktionaliteter som integreret Wi-Fi, EDGE samt understøttelse af 3G.

God til prisen

Overordnet er Eten M500 en lækker sag. Det er lykkes, at kombinere en elegant stil med en noget nær tidssvarende teknologi.

Eten M500 henvender sig ikke til et bredt publikum – og det skal den heller ikke. Dog synes jeg, at Eten har forsøgt at give et unikt produkt nogle mainstream funktioner, hvilket jeg synes er synd.

Personligt synes jeg, det er spild af god systemkraft og lagerplads at integrere et kamera i en model som Eten M500. Fokuser heller på banebrydende kommunikations- og tilslutningsmuligheder.

Prisen for M500 ligger på omkring 3800 kroner uden abonnement, hvilket er et meget fornuftigt leje for enheden. Prisen er en del lavere end andre lignende produkter, og Eten skal have ros for at udbyde mobilen til en pris, som passer til det, man får.

Eten M500 får tre flotte stjerner for en vellykket sammensmeltning af en lommecomputer og en mobiltelefon.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies