Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Produkttest: Nokia 7360 - designperle med få funktioner

Produkttest: Nokia 7360 - designperle med få funktioner

Bar modellen i Nokias nye L’amour serie hedder 7360. Telefonen har et opsigtsvækkende smukt design, som kombinerer det rå med det feminine og det moderne med det klassiske. Med et VGA kamera og en FM radio som de vigtigste specifikationer er indholdssiden til gengæld knap så interessant.

7360 er en såkaldt bar mobil lavet i spændende materialer, der snor sig ned ad mobilens front og bagside. Det eneste kedelige ved 7360 er funktionerne, som ikke ligefrem er af ophidsende karakter.
7360 er en såkaldt bar mobil lavet i spændende materialer, der snor sig ned ad mobilens front og bagside. Det eneste kedelige ved 7360 er funktionerne, som ikke ligefrem er af ophidsende karakter.

7360 er nummer to af de i alt tre mobiler i Nokias nye L’amour serie, som Mobilsiden.dk har testet.

Mens 7380 var en læbestiftformet og meget iøjefaldende model med masser af lækkerier på indholdssiden, er 7360 en såkaldt bar mobil lavet i spændende materialer, der snor sig ned ad mobilens front og bagside. Det eneste kedelige ved 7360 er funktionerne, som ikke ligefrem er af ophidsende karakter.

Modemobil på den klassiske måde

Nokia 7360 fås i to forskellige farvekombinationer: En model, som har en creme bundfarve og en med en lækker mørkebrun i bunden. Selv har jeg testet sidstnævnte.

Modellen er udseendemæssigt meget speciel uden at være prangende. Det skyldes, at de mange forskellige materialer og detaljer er holdt i samme mørkebrune nuance. Det giver et rigtig flot spil, men mobilen beholder samtidig det klassiske og sofistikerede, hvilket jeg sætter stor pris på, eftersom jeg finder det mere tiltalende at hive en mobil op ad tasken, som er iøjnefaldende på den mystiske og dæmpede måde frem for på mere farverig og fastelavnsrisagtig vis.

De forskellige jordfarvede materialer så som træ og læder brydes af en stålkant hele vejen rundt om mobilen. Og det ser mildest talt rigtig godt ud. Prikken over i’et er den varme turkis nuance, som pryder ”vælg” knappen i midten af telefonen og en enkelt stribe på telefonens side. Det giver et look, som er stilrent, moderigtigt og frækt på én og samme tid.

De fleste mennesker, jeg kender, som har fået øje på min 7360, har haft lyst til at røre ved telefonens mange detaljer. Materialevalget gør således ikke blot telefonen til en fryd for øjet. Også følesanserne bliver vækket til live.

Langsom reaktionstid

Det største kritikpunkt til 7360 er telefonens langsomme reaktionstid. Fra man trykker på ”menu” til telefonen reagerer går der lige omkring et sekund. Telefonen har i det hele taget ret svært ved at følge med, når man navigerer.

Hvis man trykker på ”vælg” tre gange, kommer man direkte ind i ”skriv beskeder”. Problemet er bare, at telefonen ikke kan følge med på tre hurtige tryk efter hinanden. Det betyder, at man er nødt til at sætte farten lidt ned. Og det er ikke bare utilfredsstillende. Det er også ret så irriterende i længden.

Tasterne på 7360 har en meget diskret udsmykning i form af en lille hældning, som tilfører noget til det helt igennem lækre design. Men heldigvis er tasterne ikke kun flotte – de er også rigtig gode at skrive på. Det er en fordel, hvis man, ligesom jeg, smider en del SMS beskeder af sted hver dag.

Menuen hedder Nokia, så den behøver jeg nærmest ikke kommentere. Den er 100 procent i orden og mere til, som den plejer. Der er ikke noget at sige til, at mange mennesker sværger til Nokia – ganske enkelt på grund af den nemme og brugervenlige menu, som ikke fås tilsvarende hos andre producenter.

Prikken over i’et er den varme turkis nuance, som pryder ”vælg” knappen i midten af telefonen og en enkelt stribe på telefonens side. Det giver et look, som er stilrent, moderigtigt og frækt på én og samme tid.
Prikken over i’et er den varme turkis nuance, som pryder ”vælg” knappen i midten af telefonen og en enkelt stribe på telefonens side. Det giver et look, som er stilrent, moderigtigt og frækt på én og samme tid.

Skuffende funktioner

Man skal ikke anskaffe sig en 7360, hvis man er en af de funktions-nørder, som ikke vil acceptere mindre end det bedste inden for de nyeste teknologier. For 7360 er langt fra sådan en hightech telefon.

Modellen er godt nok udstyret med et kamera, men det tager kun billeder i VGA - kvalitet. Videoafspiller og FM-radio kan det da også blive til, men så er vi også ved at have nævnt de vigtigste funktioner, telefonen kan byde på. Mobilen giver sig heller ikke på nogen måde ud for at være en ægte kameramobil. Det afslører de kun 4 MB hukommelse, som ikke levner meget plads til billedgalleriet.

Egentlig kan man ikke klandre Nokia for at fremstille en mobiltelefon som denne, der først og fremmest spiller på design og livsstil. Men faktisk tror jeg, at målgruppen til 7360 ville være noget bredere, hvis telefonen bød på et kamera med en megapixel eller mere og måske også en mobilafspiller. Det ville i alt fald kunne tiltrække mange unge mennesker, for hvem det er et must at kunne lytte til musik, når de er på farten.

Søstermodellen 7380 havde både to megapixel kamera og musikafspiller på specifikationslisten. Derfor kan det undre, at det samme ikke er tilfældet med 7360. Man skal i alt fald være helt vild med designet og mere eller mindre ligeglad med billedkvaliteten i kameraet og skærmopløsningen, hvis man skal gå ud og smide mellem 1700 og 2200 kroner uden abonnement efter denne Nokia-model.

Konklusion

7360 fra Nokia er en rigtig lækker modetelefon. Designerne bag L’amour serien har virkelig formået at fange noget i tidsånden med denne model, som på en yndefuld måde kombinerer det rå med det feminine og det moderne med det klassiske.

Brugervenligheden er ren Nokia med en menu, som er 100 procent i orden. Også tasterne høster rosende ord. De er nemme at ramme og gode at skrive på, selvom de ikke er særlig store.

Det eneste kritikpunkt til brugervenligheden er er mobilens langsomme reaktionstid. Fra man trykker på en tast til telefonen reagerer går der lige en tand for lang tid, og det er desværre et irritationsmoment i længden.

På indholdssiden har 7360 ikke noget revolutionerende at byde på. Modellen har et kamera i VGA kvalitet og en FM-radio som de vigtigste kendetegn. Vælger man at anskaffe sig modellen skal det derfor ikke være på grund af funktionerne men fordi man, ligesom jeg selv, har forelsket sig hovedkulds i det stilfulde modedesign.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies