Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Produkttest: Nokia N73 - close to perfection

Produkttest: Nokia N73 - close to perfection

Tag en stor skefuld af verdens bedste styresystem, et skvat kvalitets digitalkamera og bland det hele sammen, mens du hælder masser af funktioner i. Pak den ind i et frækt design, og send den på markedet. Nokia N73 skuffer dig ikke.

Masser af funktioner

Der er ikke meget at sige om Nokia N73’s udvalg af funktioner. Ligesom sin ”storebror” N93, kører telefonen på det nyeste Symbian Series60 styresystem. Opbygningen er fremragende, og det er ikke overraskende, at det er verdens bedste af sin slags.



Men Series60 er ikke det eneste de to har til fælles – ja faktisk, så ligner de to hinanden mere end det ser ud til. Nokia N73 har fået fjernet lidt trådløse features. Dette har desværre resulteret i mangel på WLAN. Ligeledes findes der ikke optisk zoom på N73.



Til gengæld er alle de andre funktioner bibeholdt. Og af dem, kan der bl.a. nævnes miniSD-hukommelseskort, imponerende digitalkamera, stereo FM-radio, multimedieafspiller, fremragende farveskærm, 3G, applikationer der kan håndtere Word, PowerPoint og Excel, samt Nokias ordbog.

Rippet udgave af N93? Tvært imod

Det er let at kalde N73 en rippet udgave Nokia N93, og sådan ser det da også ud på papiret. Men N73 er meget mere end det. Mobilen har været på en ordentlig slankekur, og det har resulteret i et vægttab på mere end 35 procent.



Men endnu bedre end det, så har N73 kastet verdens grimmeste design fra sig, og svøbt sig ind i et elegant udseende med lækker kvalitet.



Det største problem med N93 var netop dens størrelse og design. N73 fås i stedet med fire forskellige farver, hvor sølv er det mest elegante og stilrene, jeg har set til en mobiltelefon med så mange funktioner.



Endelig har Nokia lavet en telefon, som går på et perfekt kompromis.



Fik vi nævnt, at enheden også synkroniserer med Microsoft Outlook samt via standarden SyncML. N73 er dermed også en oplagt telefon til forretningsfolk.

Foto og lyd

Nokia N73 kan på både lyd og billede konkurrere med konkurrenten Sony Ericsson K800i. Billederne fra N73 er simpelthen fremragende - også i dårlig belysning. Optikken er leveret af Carl Zeiss og opløsningen er 3,2 megapixels.



Medieafspilleren kan håndtere de mest gængse lydformater. Det eneste vi kan klage over er headsettet, som ikke er nær så godt som det der medfølger Sony Ericssons Walkman-serie.

Konklusion

Nokia N73 er telefonen, som flest forbrugere vil kalde perfekt. Hver eneste gang man får en telefon i hånden med masser af funktioner, samt et af de bedste (hvis ikke det bedste) digitalkameraer på markedet, så får man enten en stor mursten oveni, eller også skal man leve med et grimt design og dårlig kvalitet.



Er der overhovedet noget dårligt at sige om N73? Man kan blive helt utopiarisk og forlange flere funktioner, men hvis du vil have en telefon på under 120 gram, så er der altså ikke plads til mere.



Brugervenligheden er i top, og der er masse af genveje, så navigering på telefonen går meget stærk. Et lille minus måske, er de små tætte knapper, som halvstore fingre ikke vil bryde sig om.



Ellers er Nokia N73 det tætteste du kan komme på perfekt. Mange tak Nokia.


Nokia N73 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Alexander 15-11-2008 00:42:51

Jeg har selv en N73 og mine erfaringer siger at den både er for langsom og for stor udover det er der en fejl med skærmen der gør at der kommer pletter ca. i midten af skærmen hvis man har den i lommen den er også alt for langsom til at tage billeder da dette kan tage godt et halv minut fra man starter kameraet til det færdige billede er gemt udover det er navigerings tasten også for lille så man får ondt i hånden af at bruge den de små knapper sidder også for tæt så man rammer let slet knappen eller læg på knappen når man skriver en SMS og generelt er den bare langsom til alting den går også tit i hak i de mere krævende programmer såsom spil og office der medfølger også kun et spil og de fleste spil man kan downloade virker ikke ordenligt på den

:D

0 0

Om brug af cookies