Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Produkttest: Qtek 9000

Produkttest: Qtek 9000

Det er altid spændende at modtage modeller fra Qtek til anmeldelse. Generelt er der nemlig altid gode oplevelser med disse produkter. Styresystemet Windows Mobile 5 fra Microsoft betyder, at man allerede fra starten synes at kende produktet rigtig godt. Desværre går det langsomt!

Produkttest: Qtek 9000

Qtek 9000 er interessant!. Den har fuldt tastatur, understørrelse af både GSM og 3G, indbygget trådløst netværk (WLAN) samt et styresystem ’man kender’. Derfor var det også med stor glæde jeg tog produktet i brug.

Okay, denne lommecomputer / telefon er lidt stor, men det er for eksempel Nokia 9500 jo også – kun 64 gram skiller de to produkter. Qtek 9000 vejer 286 gram mens Nokia 9500 ligger på 222 gram.

Ideen og målgruppen er den samme for begge enheders vedkommende; Professionelle brugere der vil have både telefon, mail, sms, kontakter og kalender i samme enhed, med stor hukommelse og rigtig tastatur.

Det er godt nok smart! Men langsomt!

Jeg holder utrolig meget af idéen med ”alt i en” – desværre er der nogle væsentlige ting ved Qtek 9000 som irriterer mig.

Min oplevelse med Qtek 9000 er, at det i dagligdags brug går for langsomt. Styresystemet virker ikke fleksibelt og smidigt. Det virker som om der har været for store ambitioner i forhold til hvad processoren (Intel XScale 520 MHz) kan trække.

Det er ikke sjældent jeg har oplevet, at der kan gå omkring tre sekunder fra tryk på beskedknap, til man rent faktisk kom ind i indbakken. Tre sekunder er måske ikke meget – men det bliver hurtig meget irriterende.

Samme gør sig gældende når ’telefonrøret’ trykkes ned og der skal skiftes til telefondelen – her kan du tilmeld se grafikken blive tegnet på skærmen.

Jeg kom også nogle gange ud for at telefonen kunne være vanskelig at besvare – især hvis der var mange andre programmer åbne.

Skulle opkaldet besvares via Bluetooth headset, så gik det helt galt. Heldigvis er der en liste over mistede opkald (så kan man jo altid ringe tilbage til de uheldige som ikke blev nået). Det skal dog retfærdigvis nævnes at de problemer med Bluetooth kommunikation jeg tidligere har set i f.eks. Qtek 2020, ser ud til og være løst. Problemerne drejede sig blandt andet om, at samtaler pludselig blev afsluttet.

Et andet irritationsmoment er, at der ikke er udvendig display. Du kan altså ikke se hvem der ringer, uden først at skulle åbne enheden. Der har i testperioden været lidt problemer med samtalekvaliteten – dem jeg har talt med har ofte nævnt små udfald og at stemmen nogle gange ”glider væk” og kommer igen. Dog er det ikke noget jeg har oplevet som et kæmpe problem.

Det lader også til at den er rigtig god til at bruge strøm – du skal påregne opladning i hvert fald en gang om dagen, hvilket jo ikke er så underligt, når der er tale om en computer.

Qtek 9000 har to kameraer. De er på 1,3 megapixel. Du kan bruge dem til både videotelefoni (har jeg dog ikke prøvet) og foto/video. Kvaliteten på billederne er ikke specielt fantastisk. Jeg har taget et par stykker i haven med dagslys, som du kan se her i artiklen.

3G, WLAN, fleksibel skærm

Qtek 9000 er designet ganske interessant. Du kan benytte den i ”desktop mode”. Her kan du bruge den brede skræm mens du skriver på tasterne. Det giver god plads og godt overblik.

Foretrækker du den klassiske visning hvor skærmen står på højkant og du benytter pegepinden til at skrive med, vrider du bare skærmen rundt og klapper den ned oven på tasterne. Skræmvisningen vender automatisk med rundt.

Tastaturet er forsynet med et par genvejstaster som referer til funktioner på skærmen. Fra ”skrivebord” er der f.eks. tastegenveje til kalender og kontakter. I tekstbeskeder ændrer genvejene sig til ’ny besked’ og ’menu’. Det betyder at man langt hen af vejen kan betjene Qtek’en uden brug af pegepinden. Tastaturet er af god kvalitet og godt at trykke på – dog er mine fingre lidt for store - men det er en vanesag.

Qtek 9000 understøtter både GSM (det nuværende gamle mobilnet) samt 3G (udbydes aktuelt af TDC og 3). Det er klart et plus at produktet er ’fremtidssikret’ – dog skal nævnes at jeg ikke har testet 3G-delen.

Et andet stort plus er WLAN (trådløs netværk). Jeg blev hurtig forvendt med bare at åbne browseren og surfe rundt på nettet. WLAN betyder du kan koble dig på netværk som måtte være tilgængelige der hvor du færdes. Dermed sparer du penge ved ikke at skulle overføre data via mobilnettet (datatrafik koster penge) – og i øvrigt så går det MEGET hurtigere med WLAN.

Der er rimelig god plads i Qtek’en; 128 MB rom og 64 MB ram – samt mulighed for en masse ekstra hukommelse via SD-kort

Ellers har Qtek 9000 de samme funktioner som så mange andre produkter med Windows Mobile. Den kan spille musik og video, vise Excel, Word, Powerpoint og PDF-dokumenter, der er lommeregner, kamera og Internet Explorer plus en masse andet.

NEJ NEJ NEJ!!! Nu må de tage sig sammen

...var min første tanke da jeg fik Qtek 9000 i hånden. Undskyld mit sprog – men HVOR FANDEN er de danske taster, danske menuer og ikke mindst T9-ordbog??? Kære Microsoft – nu må i tage jer sammen! (Det er Microsoft som har udviklet styresystemet til Qtek 9000 - jeg håber de læser med, omend jeg ikke regner med at blive hørt :-) )

UPDATE: Efter afslutningen af denne artikel har Microsoft oplyst til Mobilsiden.dk, at de leverer den fulde Windows Mobile 5 til producenterne. Det er så op til producenten (Qtek i dette tilfælde) at beslutte hvilke features der skal med i produktet. Herunder også om sproget skal være dansk. Med andre ord, Windows Mobile 5 understøtter dansk sprog - men Qtek var valgt ikke at tage muligheden med i Qtek 9000.

Rigtig træls bliver det, når man konstaterer at et andet Qtek produkt med Windows Mobile 5 (Qtek 8310), som vi anmelder senere på ugen, har danske menuer samt T9 ordbog – der for resten fungerer fremragende. Det er altså ikke et spørgsmål om det ikke kan lade sig gøre at lave – hvad det så er et spørgsmål om, det har jeg ikke rigtig fundet ud af.

Jeg mener sproget er det største argument mod Qtek 9000 – det er simpelthen ikke godt nok! Det er en om’er!

Konklusion

Qtek 9000 er et fint produkt som dog kræver lidt tilvænning, især i forhold til hastigheden i programmer og menuer samt det manglende danske sprog.

Men du skal afgøre med dig selv, hvor stort dit behov for Word og Powerpoint på farten egentlig er. Prisen uden abonnement er lige nu omkring 7.500 kroner. For den pris kan du faktisk købe en rimelig bærbar computer.

HOT
- Fuldt tastatur og stor skærm
- Trådløs netværk og god plads i hukommelsen
- Understøtter GSM og 3G

NOT
- Reagerer langsomt
- Ingen T9 ordbog og dansk tastatur
- Ikke handy til dagligdags brug

Mere Qtek 9000
- Flere specifikationer... klik her!
- Aktuelle priser... klik her!
- Anmeldelse af Qtek 8300... klik her!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies