Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Real Football 2013 - let the game begin (spiltest)

Real Football 2013 - let the game begin (spiltest)

TEST: Er du interesseret i fodboldspil, men savner at kunne spille et ordentligt spil på farten? Læs testen af Real Football 2013.

Screenshots fra Real Football 2013
Screenshots fra Real Football 2013

Betyder det ikke noget for dig, at fodboldholdene ikke har de rigtige navne og det samme med spillerne, så får du RIGTIG meget fodboldspil, både den del på banen men også alt det der følger med i en fodboldklub uden for banen, i Real Football 2013.

Med Real Football 2013 står du nemlig for ALT hvad der tilkommer den klub du vælger. Du skal ansætte alt personale, fra massøren, træneren, udbygge stadion, styre hovedkontoret - hvilket blandt andet inkluderer at vælge sponsorer til klubbens hold.

Dog skal du så ”leve med”, at navne på klubber som eksempelvis Manchester United og Manchester City er ændret til Man Red og Man Blue. Men spillet fejler bestemt ingenting, og det er da også spilgiganten Gameloft, som står bag det populære fodboldspil. Du kan dog "samle" de "rigtige" spillere til dig over tid.

Screenshots fra Real Football 2013
Screenshots fra Real Football 2013

Styr hele fodboldklubben og selve kampen

Når du starter spillet op, så vælger du først og fremmest hvilken klub du ønsker at være. Vi har i vores test valgt, at vi vil være Man Red (spillets svar på Manchester United).

Efterfølgende sætter du så dit hold i klubben, hvilke spillere er på banen og hvilke er på bænken? Du kan også sælge eller købe spillere, hvis der skal ske ændringer på den front.

Når kampen begynder så vises det hvilket vejr det er, om det er aften eller dag osv. – på samme skærm vælger du om du vil benytte dit ude eller hjemmebane tøj. Så er det også ved at være tid til ”kick off”.

Selve styringen af spillerne er nemt og lige til, hvad enten det spilles på en iPad, iPod Touch eller en iPhone. Du styrer hvilken retning spillerne skal løbe med venstre hånd og med den højre vælger du om de i forsvar/angreb enten skal presse modspilleren/aflevere bolden, løbe stærkt, takle modspilleren/skyde på mål.

Inden kampen starter, ved halvleg eller når der scores, har du muligheden for, at købe boosts, hvilket betyder du booster dine spillere – enten forsvaret, midtbanen eller angrebet.

Efter hver kamp får man så penge alt efter om man vinder eller taber. Pengene efter kampen afhænger også af om det er en hjemmekamp, hvor man selvfølgelig så får for tilskuerne.

Sponsorerne betaler også penge efter kampen afhængigt af hvilke vilkår de giver sponsorater på. Det kan eksempelvis være ”vinde kampen” eller ”der ikke scores mod en” osv.

Screenshots fra Real Football 2013
Screenshots fra Real Football 2013

Forbedre fodboldklubben

Du kan løbende mellem kampene forbedre hele klubben og omgivelserne omkring den. Det være sig alt fra at udbygge ”spa-områder”, hvor spillerne kan få hvile og blive klar igen efter skadespauser, samt udbygning af fan-shoppen eller selve stadion.

Man kan enten kæmpe sig til ”coins” og ”cash” eller købe sig til dem med rigtige menneske-penge. Forbedringerne på stadion, i fan-shoppen osv. har alt sammen i sidste ende også noget at gøre med hvor mange penge man kan tjene, da antallet af indtægter for billetsalget afhænger af hvor mange tilskuerpladser man har på stadion osv

Det samme gælder sponsor-aftalerne, som du lige skal holde øje med i takt med du bliver bedre – for der er mange penge at tjene på de forskellige aftaler.

Efter hver kamp vises også en avis-forside, som enten er god eller skidt for dig – ligesom du også får en masse mails i din indbakke, hvor noget af det er noget du skal tage stilling til, for klubbens fremtid.

Real Football 2013 er gratis at downloade og spille, men der er mulighed for, at tilkøbe ekstra ”coins” eller ”cash”, som kan bruges til at få endnu flere muligheder i selve spillet. Det kan dog også spilles ved, at man kæmper sig til de muligheder.

Screenshots fra Real Football 2013
Screenshots fra Real Football 2013

Konklusion – utrolig meget spil for ingen penge

Real Football 2013 blev frigivet i oktober måned 2012, og siden er der kommet fire opdateringer til spillet, som har gjort det endnu bedre.

Den seneste opdatering kom 2. april 2013 og den giver blandt andet mulighederne for, at lave ”rematch”, hvilket koster lidt ”cash”, men til gengæld får du chancen for, at få vendt et nederlag til en sejr. Der er dog en ”gratis” rematch mulighed for hver dag.

Man får også utrolig meget spil for ingen penge med Real Football 2013. Et alternativ til spillet er Fifa 13 fra EA Sports, som koster 32 kroner at købe – efterfølgende kan der også i det købes ekstra ”pakker” – eksempelvis FIFA point eller Manager Budget.

Kort sagt er Real Football 2013 et super godt spil, hvor man kan få  meget for ingenting og vælger man at bruge lidt penge på det – så er mulighederne blot endnu større fra start.

Vi giver Real Football 2013 5 stjerner ud af 6 stjerner, og spillet er MEGET tæt på topkarakteren, men da vi et par gange har oplevet at spillet gik i hak og kampen skal spilles om + vi savner de rigtige navne på spillere og klubber - ja, så kan vi ikke nå toppen.

Men at man kan komme i gang med spillet uden at skulle have ”penge” op ad lommen er helt kanon.

Det kræver enten mobildata eller trådløst internet at spille Real Football 2013.

Du kan downloade Real Football 2013 gratis i Apples App Store eller Google Play Store.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Rene 17-04-2013 12:47:13

Medmindre man bruger penge i appen er det umuligt at komme nogen vejene.

0 0
Løvkvist 17-04-2013 07:44:06

Fedt med en game test. Mere af det :-)

0 0
Jimmi 20-04-2013 13:59:04

Ja fedt :)
rigtig godt tiltag, gerne mere af det

0 0

Om brug af cookies