Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Router E960: Hele familien på nettet trådløst (produkttest)

Router E960: Hele familien på nettet trådløst (produkttest)

En hel ferie uden internet er for mange utænkeligt i dag. Den mobile router fra 3 er en god måde at få hele familien på nettet. Vi har testet om den holder hvad den lover.

3's mobile router E960 har været med en tur i sommerhus i påsken.

E960 er udstyret med fire ethernet-stik til kablede forbindelser, men fungerer også trådløst.

Netadgangen er sikret via mobilt bredbånd fra 3, lige som mobiltelefonen, og har en hastighed på op til 7,2 Mbit/s. Den oplevede hastighed er dog kun mellem 3 og 5 Mbit/s. Alle computere med trådløst netværk kan kobles på routeren.

Hastigheden deles mellem de tilsluttede computere.

Til sommerhus, camping og hjem

3 mener selv, at routeren blandt andet er oplagt til længere togture, sommerhuset, campingturen, familien og caféen.

Umiddelbart vil jeg mene, at et noget mindre usb-modem vil egne sig bedre til en togtur, da routeren med tilhørende ledninger er for klodset i en togkupé.

Routeren kommer derimod til sin fulde ret i sommerhuset eller på campingpladsen, hvor flere i familien skal på nettet.

Ønsker man ikke en klassisk ADSL-forbindelse i hjemmet, kan denne router også løse opgaven i de fleste familier.

Let i gang

Opsætningen er nem og hurtig, og inden for få minutter er hele familien på nettet.

Man er godt hjulpet på vej med den udførelige brugsanvisning og selv tekniske novicer burde være i stand til at famle sig igennem.

Dækningen er umiddelbart god og forbindelsen stabil, selv langt uden for bygrænserne. Vi har blandt andet afprøvet routeren i et sommerhusområde på den jyske vestkyst.

Samlet vurdering

Routeren er nede i en pris, hvor alle kan være med. 499 kroner for routeren, med et tilhørende abonnement fra 3 til 299 kroner om måneden.

Med ukompliceret opsætning, mobil og stabil forbindelse og en korrekt prissætning, rammer dette produkt topkarakteren. Seks ud af seks mulige point.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Louise 20-04-2009 10:46:21

Der er en fejl i artiklen, vedr. det der står om

"Umiddelbart vil jeg mene, at et noget mindre usb-modem vil egne sig bedre til en togtur, da routeren med tilhørende ledninger er for klodset i en togkupé."

Hvis man blot ønsker at benytte routeren til sin bærbare i toget, behøver man ikke forsyne den med strøm, men kan blot slutte den til computeren via usb, ligesom med et mini usb-modem. Ja, routeren er lidt større end et mini usb-modem, men ledningen til strøm er altså ikke nødvendig :-)

0 0
Mobilsiden.dk 23-04-2009 11:10:51

Hej Louise. Tak for dit input :)

0 0

Om brug af cookies