Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Samsung F300 Ultra Music (Produkttest)

Samsung F300 Ultra Music (Produkttest)

Sony Ericsson har Walkman-serien. Nokia har XpressMusic. Her er Samsung med Ultra Music, som skal give en ny dimension til musikmobiler. Musikdelen er okay - men telefonen får dig til at give op.

Samsung F300 Ultra Music er ikke hvilken som helst mobiltelefon. Glem alt om kedelige bagsider - F300 har nemlig ikke nogen!

Konceptet

Samsung F300 bygger på et helt nyt koncept. Man kan ikke kalde det nytænkende eller opfindsomt, men vovet og risikabelt burde passe meget godt.

Telefon-siden er en ultra-lille skærm med 65.000 farver og 176x65 pixels. Lige nok til at navigere rundt i menuen, finde en kontaktperson, skrive en tekstbesked eller rette en indstilling. Men vender man telefonen om, ændrer alt sig.

Der er nemlig en grund til, at F300 er en konkurrent til Sony Ericssons Walkmans-serie og Nokias XpressMusic-serie. F300 er en dedikeret musikmobiltelefon, som byder på en rigtig lækker musikafspiller.

Navigeringen på den store skærm er via et iPod-lignende koncept, som er kaldt sweeping touch. Det er altså knapper uden, at være knapper - man kunne kalde dem trykfølsomme "steder". Det fungerer glimrende, og det, igen nok lidt iPod-inspirerede, koncept er ikke til, at sætte en finger på.

Kvaliteten af musikken er af god kvalitet både fra telefonens egne højttalere og fra det medfølgende headset. Der er også fint med hukommelse, da der er inkluderet et én gigabyte microSD-kort.

Når man skifter mellem telefon og musikafspiller, trykker man nemt på en knap på siden, og telefonen skifter med det samme. Hurtig navigering, præcist som vi kan lide det.

Hvad får man ellers?

Når man nu allerede befinder sig i musikdelen, kan man sagtens bruge lidt tid på de andre funktioner i F300. Telefonen har et to-megapixels digitalkamera, mulighed for at vise billeder, diktafon og FM-radio. Et ganske okay udbud, som desværre ikke gør det særlig godt.

Den store hovedskærm er i sig selv en skuffelse. De 256.000 farver gør det rigtig dårligt, og man får et indtryk af grumset kvalitet og manglende klarhed i billeder.

Det problem kommer især til udtryk, når det drejer sig om kameraet, video og billeder. Det er simpelthen ikke godt nok, og med et medfølgende digitalkamera, som der også kan stilles spørgsmålstegn ved, er det svært, at se sig tilfreds på underholdningsdelen.

Går man tilbage til telefon-delen begynder endnu flere spørgsmålstegn, at ophobe sig. Hvorfor ligger kalender-delen i den lille skærm? Er det overhovedet muligt, at bruge internettet? Og kan man virkelig vende sig til, at skrive tekstbeskeder på en så lille skærm?

Svarene er enkle. Omkring kalderen har Samsung simpelthen ikke tænkt sig om. Internettet er ubrugeligt. Og ja, du kan godt skrive tekstbeskeder, men bare vent, du kommer til, at savne overblikket.

Og det fører os videre til det næste spørgsmål.

Hvorfor?!

Hvorfor valgte Samsung dette koncept? Jeg kan godt se, at der er en smule blær-effekt. Designet er stilet, og det giver virkelig en ekstra dimension til mobilen - eller i hvert fald designet.

For konceptet er overhovedet ikke gennemtænkt. Det ser smart ud, men gør halvdelen af telefonen ubrugelig. Dårlig kalender og internet udelukker business-gruppen. Irriterende tekstskrivning og dårligt digitalkamera skræmmer de unge væk. Og selve konceptet er for vovet til de fleste dagligdags mobilbrugere.

F300 er uden tvivl en sej telefon, at hive op af lommen. Den er lille (77 gram), har et smart, sort design og et umiddelbart spændende koncept. Men ét halvt minut efter har du opgivet den.

Konklusion

Samsung skal have respekt for forsøget. Det er rart, at se forskellige koncepter og muligheder på markedet. På det blomstrende musikmarked er det godt med valgmuligheder, og et lignende koncept vil garanteret også være velkomment.

Men når det drejer sig om F300, så er det tilbage til skrivebordet. Konceptet er ikke gennemtænkt, og irritationen vil kun stige i takt med, at du bruger telefonen.

Musikdelen er tilfredsstillende. Du får en følelse af moderne og velovervejethed - som jo så, bliver skudt til gulvet, så snart du slukker for musikken.

Men hvis man leder efter en musikmobil, er det stadig ikke F300 man skal bruge sine penge på. Resten af mobilen ødelægger det bare.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies