Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Samsung Galaxy Note Edge - Note 4 med et twist [TEST]

Samsung Galaxy Note Edge - Note 4 med et twist [TEST]

Anmeldelse - Den buede skærm i Samsung Galaxy Note Edge er ny og spændende, men det giver ikke meget ekstra - tværtimod

Det er på forkant med udviklingen, at Samsung har sendt deres Samsung Galaxy Note Edge på banen, og det er også noget af et futuristisk udtryk, der møder en, når man får øje på telefonen første gang. Fascinationen er helt bestemt til stede - i hvert fald for den lidt mere tech-entusiastiske del af befolkningen.

Læs også: Samsung Galaxy S6 rygtes buer på begge sider

Samsung er ikke blege for at sende noget nyt på banen, og noget som måske kunne bruge en generation eller to mere til at finde sit eget ståsted, og Galaxy Note Edge er en af dem.

Ideen er faktisk rimelig let at forstå, og det er ikke fordi det er en blindgyde, Samsung er rendt ind i. Faktisk kan jeg let se det være brugbart, omend i små mængder, når konceptet har fået lidt mere tid på bagen.

Edge-skærmen er lige ved at spise det sidste af 'sportscenter' - til tider bevæger den sig ud over 'lige ved' og tager en bid af den primære skærm
Edge-skærmen er lige ved at spise det sidste af 'sportscenter' - til tider bevæger den sig ud over 'lige ved' og tager en bid af den primære skærm

Specifikationer Samsung Galaxy Note Edge

Mål: 151,3x82,4x8,3mm, 176 gram
Display: 5,6” AMOLED display, QHD-opløsning, 525 PPI
Kamera: 16 MP f/2.0 optik med optisk stabilisering, 3,7 MP frontkamera
Ydelse: Snapdragon 805 quad-core 2,7GHz, Adreno 420 grafik, 3GB RAM
Lagerplads: 32GB + op til 128GB micro-SD
Software: Touchwiz UX og Android KitKat 4.4.4
Batteri: 3000 mAh
Netværk: 2G, 3G, 4G/LTE cat. 6, op til 300 mbps
Øvrigt: S-pen, pulsmåler, fingeraftrykslæser, fast charge, infrarød til fjernbetjening, fås i sort
Pris: I skrivende stund 6397,- kroner på Mobilpriser.dk

Skærmen har fået Samsung til at flytte power-knappen op på toppen
Skærmen har fået Samsung til at flytte power-knappen op på toppen

Meget lig brormand

Lad os få det af vejen med det samme, at Samsung Galaxy Note Edge er i grove træk en Galaxy Note 4 med noget andet tøj på. Sammenligner man specifikationerne, er de næsten ens, og der er alle de funktioner man finder i Note 4.

Der er den hurtige opladning, 4G, pulsmåler, kæmpekamera og en masse andre ting, der er identiske med Note 4. Der hvor de to telefoner adskiller sig, er det småting. Det er nogle milimeter i størrelsen og skærmen, power-knappen sidder anderledes, og så er batteriet en smule mindre, men i bund og grund er de to meget nært beslægtet.

Læs også: Samsung Galaxy Note Edge - Unboxing

Også udseendet minder om hinanden, så det er de små marginaler, der skal afgøre, hvilken af disse man vil have. I begge telefoner får man en kraftfuld phablet, der kan håndtere alt det, man kaster efter den. Derfor kan man med fordel læse vores anmeldelse af Samsung Galaxy Note 4, for at læse mere om præstation og kerneområder. Jeg vil her fokusere på den buede edge-skærm.

Stilen er tydeligvis den samme i Note 4 og Note Edge
Stilen er tydeligvis den samme i Note 4 og Note Edge

Buen er den gode ide

Siderne på en smartphone har traditionelt været reserveret til knapper til at tænde og slukke, skrue op og ned for volumen og den slags. Samsung har kigget på dette og tænkt, om man ikke kunne få noget mere ud af den plads.

Ideen er god. Der er plads til nogle notifikationer og lidt information, som kunne komme til brugeren, uden man skulle afbryde, hvad man er i gang med.

Læs også: Samsung storskuffer i tredje kvartal

Muligheden for hurtigt at kunne skrue op og ned for lysstyrken eller lige få overskriften fra den mail, der lige er tikket ind i inboxen lyder tiltalende. Den slags småting kan jeg sagtens se for mig blive løst fra sådan en ekstra skærm – hvis man kan kalde den det.

For telefonen som sådan betyder buen faktisk ikke det store. Den har jo ikke indflydelse på skærmens kvalitet, på processorens hastighed eller kameraets skarphed.

Selvfølgelig er der en S-Pen med i Samsung Galaxy Note Edge
Selvfølgelig er der en S-Pen med i Samsung Galaxy Note Edge

Mangelfuldt arbejde for det meste

Hvor meget jeg end kan se ideen med det, så er det meget få gange, Samsung Galaxy Note Edge rent faktisk kommer godt i mål med det, den gerne vil. Udnyttelsen af den buede skærm halter, og det gør den på flere måder.

For at starte med det, som Galaxy Note Edge gør knapt så godt, så lider den af samme problem, som mange andre Samsung-produkter, der går nye veje på den ene eller den anden måde. Samsung Gear-urene har stadig ikke det udvalg af apps, man kunne ønske sig, fordi de kører på Tizen-styresystemet, og det samme problem har Galaxy Note Edge.

Telefonen kører Android, men der er bare ikke lavet særlig mange paneler, der er lavet til skærmen. Lige nu tæller jeg under 20, og det begrænser funktionaliteten.

Læs også: Samsung Galaxy S6 måske med i app-video

De manglende paneler er dog ikke det eneste problem. Det er som om, nogle ting ikke er blevet tænkt helt igennem med edge-skærmen. Godt nok er der kommet 160 rækker pixels ekstra på den ene led, men edge-skærmen fylder mere end det. Det betyder, at når man vil have fat i den buede del af skærmen, så dækker den over en lille del af den resterende skærm.

Det er især irriterende, når man laver noget i fuld skærm, og selvom det ikke praktisk betyder så meget, så er det irriterende for øjet at se. Apropos fuld skærm, så kan man ikke hive notifikationsgardinet ned, når man eksempelvis streamer Netflix i landskabsformat. I stedet for ens notifikationer får man fat i edge-skærmens paneler, som eksempelvis ikke fortæller, hvor meget batteri man har tilbage.

Læs også: Samsung overhaler sig selv med turbo-Note 4 [UPDATE]

Rent faktisk føles det for mig som om, at en trend i smartphone-branchen har hindret Samsung i dette projekt. Smartphones skal generelt være tyndere og tyndere, og vi er med nogle modeller allerede under en halv centimeter(!).

Det føles som om edge-skærmen mangler plads. Hvis den havde haft en smule mere areal, ville den ikke have raget ind over den anden skærm, og man kunne sandsynligvis også nå sine notifikationer. Funktionen natteur ville også være bedre. Den giver edge-skærmen et look som et digitalt vækkeur på natbordet, men fordi skærmen ikke når at blive lodret, så er det svært at læse, hvis man er i højde med telefonen. Teksten skal læses lidt oppefra.

I kameraet kommer knapperne op på edge-skærmen
I kameraet kommer knapperne op på edge-skærmen

Godt lavet, Samsung!

Det skal ikke være negative ord det hele, for der er ting, Samsung har gjort godt. Man kunne godt frygte, at edge-skærmen på Samsung Galaxy Note Edge ville gå amok, hvis man kom til at holde på den, men Samsung har været virkelig gode til at lære telefonen at sortere i trykkene. Jeg har meget, meget få gange kommet til at trykke på edge-skærmen, hvor det ikke var meningen.

Læs også: Samsung gør klar til 4GB RAM i smartphones

Alt kører flydende på den buede skærm. Man kunne godt frygte, at der manglede optimeringer til højre og venstre, og at det ville halte med brugeroplevelsen, men det er aldeles godkendt – når man skal bruge de ting, man bliver tilbudt.

Disse små ting er med til at give lidt håb til fremtiden for smartphones med en buet skærm som Galaxy Note Edge.

Potentiale, der føles som en gimmick

Som beskrevet ovenfor, så kan jeg godt se potentialet. Der er bare et godt stykke vej til det bliver indfriet, og derfor føles den buede edge-skærm stadig som en gimmick – noget der er der, for at man kan sige, at det er der.

Reelt tilfører det ikke nogen værdi til telefonen i mine øjne, men det gør heller ikke telefonen ubrugelig. Hvis nogen sagde til mig, at de foretrak Samsung Galaxy Note Edge frem for Note 4, så ville jeg ikke blive fortørnet, jeg ville bare være uenig.

Læs også: Samsung Galaxy A7 lanceret: Verdens tyndeste stormobil

Jeg har svært ved at se, at skærmen vil blive udnyttet bedre i den nærmeste fremtid, og derudover er der mere end 1000 kroners forskel på Note 4 og Note Edge. At Note Edge er 1000 kroner dyrere skubber den en stjerne ned ad stigen i forhold til sin bror, da de isoleret set er meget lig hinanden.

Samsung Galaxy Note Edge får 4 ud af 6 stjerner. Find prisen på mobilpriser.dk.

Det betyder mobilsiden.dks karakterer.

Fordele:

  • Præstation som Galaxy Note 4
  • Gnidningsløs oplevelse

Ulemper:

  • Manglende paneler
  • Edge-skærm ikke tilpasset godt nok
  • Buet skærm føles ikke som mere end blikfang
 

Samsung Galaxy Note Edge
,
1 2 3 4 5 6
Samlet Karakter:

Samsung Galaxy Note Edge - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Rasmus Thøger Nielsen 15-01-2015 07:08:36

når du den "edge" vender ud til højre, er det så muligt at bruge telefonen, kun med højre hånd, uden det panel skaber sig ? eller er det en venstrehånds telefon ?

1 0
Dan Molberg 15-01-2015 09:27:36

Du kan vende den på hovedet... Og nej det var ikke en joke.

4 0
Rasmus Thøger Nielsen 15-01-2015 10:27:57

det tror jeg ikke mit hoved kan forholde sig til, det føles forkert sådan noget :)

1 0
Mikkel Guldbjerg Jensen 15-01-2015 09:06:30

Hej Rasmus

Som beskrevet i artiklen har jeg oplevet meget få fejltryk på edge-skærmen, så det kan bestemt lade sig gøre.

Mvh Mikkel - mobilsiden.dk

5 1
Rasmus Thøger Nielsen 15-01-2015 10:29:29

Tak for svaret :)
det du skriver med at man ikke kunne fange notifikationbjælken i toppen, når man havde den vandret for at se netflix fx. er det ikke bare og vende den anden side opad, så edge delen er nede, så må man da kunne fange bjælken ? :)

1 0
Mikkel Guldbjerg Jensen 15-01-2015 11:06:25

Nogle apps 'låses fast' i fuld skærm på den vandrette led, og så er det ikke så lige til. Og selvom appen godt kan, så er det irriterende, at man ikke bare kan trække det ned.

Så er det med at gå ud af appen, og først der kan man få fat i gardinet - irriterende når man nu er i gang med et spil eller en film fx. Jeg kan som sagt godt se potentialet, men i denne form er det ikke veludført IMO :)

3 4
Dan Molberg 15-01-2015 09:28:22

Tror det er sket maks 10 gange selvom jeg har haft den siden udgivelse, så det er ikke et problem.

6 3
Rasmus Thøger Nielsen 16-01-2015 06:27:31

Dan, er der nogen fordele ved den edge som du er rigtig glad for ? og evt. nogen ulemper ? mit valg står lidt imellem en note 4 og en edge nemlig :)
pfh. tak

1 0
Dan Molberg 16-01-2015 10:17:43

Det er jo bare en Note 4 med lidt ekstra skærm, du skal lige være obs på udstyr kan være svært af finde til Edge, jeg fik dog et flip cover med min. Hvad angår apps så kommer der flere og flere der understøtter Edge hvilket kun gør den bedre og bedre, men pt intet der gør Edge et must frem for Note 4.

2 0
Juthom 14-01-2015 17:54:16

Synes det ser interessant ud med en altid synlig og customizable taskbar - det tror jeg der er fremtid i.

Og synes faktisk også designet er fint - lidt futuristisk men ikke for meget til min smag.

2 0
TF 14-01-2015 16:55:21

1000kr for en dårlig gimmick så er den da godt nok også betalt, hvem fa'en hopper på den :-)

2 21
Juthom 14-01-2015 18:03:06

Værdi er jo relativt så måske er 1.000 kr. en betydelig større brøkdel af din indkomst, end så mange andre potentielle købere.

Måske misforstår jeg dit ordvalg, men hvorfor synes du at det er en dårlig gimmick, med en åben taskbar på kanten af skærmen, når nu designet netop er lavet til det?

7 0
TF 14-01-2015 18:19:22

du misforstår det er ikke penge der er et problem, men jeg smider dem ikke uden at få noget for dem.

At betale extra for en gimmick der gør det mere besværligt at holde telefonen og i mine øjne ikke er særligt anvendeligt, det giver ingen mening for mig.

3 22
N 14-01-2015 17:15:11

Ja, lidt ligesom en større skærm der ikke bliver brugt til noget ;-)

8 0
TF 14-01-2015 17:35:50

En større skærm kan altid bruges til noget feks er det jo en fordel når man surfer, spiller spil, ser film osv osv....

Men stop nu med at forsøge at dreje debatten over på noget andet og prøv bare for en gangs skyld ikke at gøre det til et samsung vs apple skænderi.

0 21
N 14-01-2015 19:32:57

Jamen det er jeg da helt klar over (har jo haft det i årevis ;-)) Men er forskellen 800 kr værd? Det er jo egentligt ganske brugbart altid at have sine notifikationer der, uden forstyrrende popups etc lige midt i din film. Og det er jo lige netop gjort meget klart at det ikke forstyrre håndteringen af den. Men det kan jo ære det samme, når det første man gør alligevel er at proppe sin mobil i et cover.

7 0
TF 14-01-2015 20:01:09

tja vi er ikke alle ens, men 1000kr for at slippe for et par enkelte popups øverst på skærmen som istedet kommer på siden hvor de forstyre lige så meget, man læser dem jo uanset hvor de er, ja det lyder som penge spild i mine øre når den ovenikøbet bliver mere besværlig at holde på.

Med hensyn til covers ja så findes de til alle telefoner også denne http://www.mytrendyphone.dk/shop/samsung-galaxy-note-241642c1.html og lad os nu bare slå fast at covers er noget de fleste efterhånden bruger for alle smartphones er ikke er ikke så holdbare som de gamle mobiler og man er da et fjols vis man køber en dyr smartphone til 4000-8000kr og så intet gør for at passe på den, var der ikke også noget med at du havde et cover med plads til kreditkort, eller husker jeg forkert ?

0 20
N 14-01-2015 21:35:28

Nej, det er vi ikke :-) Og kan ikke lige se problemet med håndteringen, men nok om det. Du er jo heller ikke lige i deres målgruppe ;-)

Om min mobil så kostede 20000, så skulle den ikke i et cover. Og jeg bruger ikke covers på mine mobiler, kun når man ikke lige har plads til pungen i et jakkesæt eller lignende.

Men lad os nu se når apple kommer med noget lign. ... Så bliver det brugbart ligesom NFC, store skærme, smartwatches og nu snart også sportskameraer.....

5 0
TF 14-01-2015 21:42:18

Det er lidt trist at du altid skal blande apple ind i alt hvad du diskutere og jeg kan ikke se hvad det har med dether at gøre så jeg vælger at stoppe debatten her, man tror jo næsten at du har apple på hjernen.

0 17
N 14-01-2015 21:51:55

Ja gør du det ;-) Og hvorfor mon jeg nævner apple her.................

6 0
TF 14-01-2015 22:08:32

Hvor skulle jeg vide det fra, jeg gider ikke gætte på hvad der sker i dit hoved, men siden du skal have dem med i alle debatter så må de betyde utroligt meget for dig.

0 17
N 14-01-2015 23:09:48

Fordi du selv er meget glad for dem, så tænker jeg jo at ved give dig et sammenlignings grundlag, så kan du nemmere forholde dig til det jeg skriver.

Og inden du går i gang, så kan du jo læse lidt, hvis du ikke er for doven:

https://www.google.dk/search?q=tf+apple+site%3Amobilsiden.dk&oq=tf+apple+site%3Amobilsiden.dk&aqs=chrome..69i57.5378j0j4&client=tablet-android-samsung&sourceid=chrome-mobile&espv=1&ie=UTF-8

6 0
TF 14-01-2015 23:32:43

Ja jeg er glad for apple men derfor behøver jeg ikke snakke om dem konstant i alle debatter der intet har med dem at gøre, jeg havde enda bedt dig holde denne debat på emnet og holde apple ude, men jeg tror ikke du kan holde dem ude af en debat, lidt trist er det faktisk.

Nå men folk gider ikke dine apple skænderier og jeg har ikke tid så tak for debatten, altså den smule det var om emnet før du røg off topic.

0 16
28-01-2015 11:01:21

Sjovt som du TF har fået ufattelig mange downvotes and ingen likes... virker lidt underligt:-)

0 0

Om brug af cookies