Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Samsung Galaxy S5 Neo: Lidt for billig [TEST]

Samsung Galaxy S5 Neo: Lidt for billig [TEST]

Anmeldelse: Noget går tabt, når Samsung tager topmobilen Galaxy S5 og laver en Neo-version.

Samsung Galaxy S5 Neo: en billig S5'er - men er den for billig?
Samsung Galaxy S5 Neo: en billig S5'er - men er den for billig?
Foto: Mobilsiden.dk

Er det en forbedring, eller det en spareøvelse, når Samsung tager forrige topmodel, Galaxy S5, og giver det efternavnet Neo?

Prisen er lidt lavere, men på papiret ser det ikke ud til at meget har ændret sig. Målene, skærmen, vandtætheden alt ligner sig selv - derfor skal vi et spadestik dybere for at se hvilken der skal foretrækkes: S5 eller S5 Neo.

Samsung Galaxy S5 Neo
Samsung Galaxy S5 Neo
Foto: Samsung

Specifikationer Samsung Galaxy S5 Neo

Mål: 142 x 72,5 x 8,1 mm, 145 gram
Skærm: 5,1” Full HD, 1920 x 1080, 432 PPI
Kamera: 16 MP, Full HD video, 5 MP frontkamera
Ydelse: Exynos 7580 1,6 GHz octa-core, 2GB RAM
Batteri: 2.800 mAh udskifteligt
Lager: 16GB + micro-SD
Netværk: micro-SIM 2/3/4G
Software: Android 5.1 Lollipop
Øvrigt: IP67 vandtæt, fingeraftrykslæser, FM Radio

Bagsiden på Samsung Galaxy S5 Neo er ikke nær lige så lækker som før
Bagsiden på Samsung Galaxy S5 Neo er ikke nær lige så lækker som før
Foto: Mobilsiden.dk

Når man ser på Samsungs marketingsfoto af S5 og S5 Neo, er der umiddelbart ikke nogen forskel at syne. Begge er plasttelefoner med simililæder bagpå og begge kan tåle en tur under vandhanen.

Men skindet bedrager, for så snart man griber om S5 Neo er det et tyndt indtryk man får. Plastlæderet er mere tarveligt end nogensinde og det forkromede plast ser om mulig endnu billigere ud end før.

I en tid hvor flere mellemklasse-mobiler byder på lækkert udformet glas og metal, overbeviser det slet ikke.

Det er plast hele vejen rundt hos Samsung Galaxy S5 Neo
Det er plast hele vejen rundt hos Samsung Galaxy S5 Neo
Foto: Mobilsiden.dk

Stadig en glimrende skærm

Ser du bort fra det uinspirerede ydre og i stedet blænder op for skærmen vil du derimod glædes over at det er samme lækre farverige oplevelse der toner frem.

Kontrasten er tårnhøj som på øvrige AMOLED-skærm, og du kan samtidig let fintune farverne til enten at være naturlige eller ekstra farverige i indstillingerne.

De flotte billeder akkompagneres af en enlig højtaler i bunden der spiller relativt højt, men både mangler bund og detalje i lyden. Brug headsettet i stedet.

Se også: Sony Xperia Z3+ : to skridt frem og et tilbage [TEST]

Pulsmåleren er fortsat til stede, men der er ikke længere
Pulsmåleren er fortsat til stede, men der er ikke længere
Foto: Mobilsiden.dk

Har ikke alle S5 funktioner

Samsung Galaxy S5 bød på et væld af funktioner, og i S5 Neo får du næsten samme rige udstyrspakke som blandt byder på en praktisk vandtæt konstruktion der ikke kræver nogen flap foran micro-USB porten.

I modsætning til nyere S-mobiler kan batteriet skiftes og lagerpladsen udvides med et micro-SD kort – altid en praktisk detalje – især fordi 16GB lager efterhånden begynder at være i underkanten til de mere aktive mobilbrugere.

Noget er dog røget i svinget, og fingeraftrykslæseren er nu borte. Skulle der egentlig spares, så jeg hellere at Samsung droppede pulsmåleren i stedet.

S5 Neo vinder dog på et enkelt punkt – nu kan du lytte til FM-radio på mobilen.

Samsung Galaxy S5 Neo har aftageligt bagcover så du kan udvide lagerpladsen og udskifte batteriet
Samsung Galaxy S5 Neo har aftageligt bagcover så du kan udvide lagerpladsen og udskifte batteriet
Foto: Mobilsiden.dk

Mekanik der lyder af noget

Vender vi os mod det indre er der en del nyt i Neo’en. Den firecylindrede Snapdragon 801 processor er nu erstattet af en otte-kernet Exynos 7580 processor.

Der er altså dobbelt så mange processor kerner om bord – til gengæld er frekvensen reduceret markant fra 2,5 GHz til 1,6 GHz.

I praksis er der dog ingen større forskelle at bemærke – men skulle jeg væde på et kapløb mellem S5 og S5 Neo ville jeg tippe på den ældre S5 som altid synes at være en tand hurtigere.

Læs også: Samsung Galaxy A5: Førsteklasses stil i mellemklassen [TEST]

Strømbeholdningen er den samme som i Galaxy S5, et relativt stort batteri på 2.800 mAh, og det holder til både dagen og vejen – men samtidig synes forgængeren igen at have en lille fordel her.

Forskellene er ikke store – på nær opladeren, som ikke oplader så hurtigt som før – igen en kedelig udvikling.

Samsung Galaxy S5 Neo - stadig en flot skærm
Samsung Galaxy S5 Neo - stadig en flot skærm
Foto: Mobilsiden.dk

Software – en reel fremgang

Hvis du synes at S5 Neo generelt virker som et tilbageskridt i forhold til S5 har du ret – men med en undtagelse: Softwaren.

Dengang S5 udkom, roste jeg Samsung for at have nedtonet og organiseret funktionsoverfloden – men denne disciplin er Samsung siden blevet endnu bedre til med S6 og denne S5 Neo.

Det opleves som mange små forbedringer her og der, eksempelvis i form af kameraet der behændigt popper op ved et dobbeltryk på hjemknappen.

Indstillingsmenuen er der også ryddet grundigt op i og er nu langt nemmere at overskue end den tidligere interface som mest af alt lignede uorganiserede M&Ms.

Se også: Samsung Galaxy S5 videotest [WEB-TV]

Samsung Galaxy S5 Neo ligger godt i hånden
Samsung Galaxy S5 Neo ligger godt i hånden
Foto: Mobilsiden.dk

Kamera: et skridt tilbage

Samsung er ingen nybegynder når det drejer som om kameraer, og i S5 Neo lyder pakken tiltalende. Optikken er lynhurtig med sine f/1,9 og sensoren råder over 16 megapixels.

På papiret er det bedre end det S5 byder på, men i realiteten er S5 Neo igen et skridt bagud i forhold til sin navnefælle.

Det ses tydeligst under fokuseringen, som nu ikke foregår så tjept og sikkert som tidligere. Farver og kontrast er dog fortsat af samme gode kaliber som S5’eren.

Se også: Samsung Galaxy S5 og hammer-test

Nærstuderer du fotoene fra S5 Neo vil du bemærke at der bare ikke er samme detaljerigdom og at billedstøjen myldrer frem når der bliver mørkt.

På videofronten er billedet det samme. Det er slut med 4K-optagelser og fokuseringen er mere tøvende end før.

Det er alt sammen ærgerligt, for den oprindelige S5’er bød på den flotteste videokvalitet fra sin generation.

Skulle du have fået den idé, at Neo skulle være hurtigere og bedre end S5 fordi den er nyere kan du godt tro om. Den er nyere, men på langt de fleste punkter er din forgænger underlegen – ikke meget, men nok til at den ikke længere opleves som den topmobil som S5 på mange måder stadigt er.

Nuvel, S5 Neo er generelt set på nettet omkring et par hundrede kroner billigere end storebror S5, og det er da altid penge sparet. Men det ændrer ikke ved, at Samsung er dem der sparer mest på S5 Neo.

Vi slutter derfor på 4 ud af 6 stjerner.

Fordele:

  • Flot skærm
  • Vandtæt
  • Rimelig ydelse

Ulemper:

  • Ingen fingeraftrykslæser
  • Ringere kamera end S5
  • Knap nok billigere end S5
 


Få den bedste pris på Samsung Galaxy S5 Neo her.

3 lignende smartphones du også bør overveje

Den originale - Samsung Galaxy S5
Den er kun et par hundrede kroner dyrere, men den er bedre på nærmest samtlige punkter.

Læs testen.
Få den bedste pris her.


Den lækre - Huawei P8
Lækkert metal, glimrende kamera - alt sammen til en fornuftig pris. Du kender måske ikke mærket endnu - men det kinesiske selskabs seneste design-flagskib.

Læs testen.
Få den bedste pris her.


Den vandtætte - Sony Xperia M4 Aqua
Den er billigere, den er flot og den er vandtæt. Sony Xperia M4 Aqua er en af redaktionens budgetfavoritter og tilbyder nærmest det samme som S5 Neo - til en mere favorabel pris.

Læs testen.
Få den bedste pris her.

Samsung Galaxy S5 Neo: Lidt for billig [TEST]
,
1 2 3 4 5 6
Samlet Karakter:

Samsung Galaxy S5 Neo - billigste pris fra 199kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Sommerkonkurrence: Vind Chromecast eller powerbank

KONKURRENCE - deltag her
Vind Lightning-kabler, Chromecast eller powerbanks i vores sommerkonkurrence.

Tidligere vindere...

Om brug af cookies