Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Samsung N220 - sød og meget brugervenlig mini-PC (test)

Samsung N220 - sød og meget brugervenlig mini-PC (test)

Lille fiks computer med en 10,1 tommes skærm på blot 1,3 kilo. Brugbar eller bare en mini-trend?

Efter at have benyttet Samsung's mini PC N220 i lidt over en uge, blev mine fordomme omkring de populære mini-PC'er delvist manét til jorden.

Generelt synes jeg, de er for små, og ikke specielt brugbare. Men Samsung N220 har fået mig til at genoverveje den mening.

Det afhænger dog meget af, hvilke behov og krav man har til en computer - men er behovet ikke mere end lidt surfen rundt på nettet, er N220 bedre end forventet.

N220 har Windows 7 som styresystem, og det fungerer rigtig godt.

Hardware

Mini-PC'eren er ikke helt ubrugelig på dens tekniske specifikationer.

Den har en 1,66GHz processor, 1GB RAM og en harddisk på 250GB.

Foruden det har den tre USB-porte, Bluetooth, indbygget webcam og trådløst internet.

Batteritiden

Computeren har et rigtig godt batteri-niveau, dog ikke helt de 11½ timer, som Samsung lover.

Men ved lettere brug på nettet opnåede jeg omkring de 9 timers batteritid.

Dette var på det medfølgende 6-celles batteri.

Vinder over Acer

N220 fylder ikke særlig meget, og er derfor også meget nem at have med på farten.

Jeg har sammenlignet N220 med en lignende computer fra Acer, og her er der ingen tvivl om, at N220 er den klare vinder.

Tingene kører generelt bare mere flydende, og giver en bedre oplevelse for brugeren.

Kun til mindre brug

I den lille computer får man en del for pengene, men bruger man den meget, vil jeg dog mene, at man skal have både ekstern skærm og tastatur, ved arbejde i længere tid.

Både for øjnenes skyld på den lille skærm, men også for fingrenes skyld på det lille tastatur.

En ekstern mus er også at foretrække, da ens fingre ved længere brug godt kan blive ret ømme af den lille mouse-pad, som er indbygget på computeren.

Men generelt en lille lækker computer der ikke er helt så "ubrugelig", som jeg havde forventet af så lille en PC.

Samsung lover derudover, at computeren kan holde til, at der spildes omkring 50 milliliter væske i tastaturet, uden den går i stykker. Dette testede jeg dog ikke.

Du kan købe Samsung N220 for omkring 2.800 kroner.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies