Samsung Omnia – del 4 (produkttest)

DEL 4: GPS og navigation: Omniaen kommer med et rigtigt navigationsprogram fra Route 66. Dette ser vi nærmere på her.

Samsung Omnia – del 4 (produkttest)

Mange mobiltelefoner med indbygget GPS har ved leveringen Google Maps, som eneste GPS-program. Efterfølgende må man så, købe den ønskede software.

Samsung har gjort det anderledes med SGH-i900 Omnia. Med i salgspakken følger programmet “Samsung Mobile Navigator”, som i virkeligheden er Route 66.

Der er tale om et fuldblods navigationsprogram som vi kender det fra de såkaldte PND’er (Personal Navigation Device), der normalt sættes i bilen frontrude.

Du skuffes ikke af Route 66-programmet. Det indeholder alt i planlægning af ruter og navigationsmuligheder, uden det dog bliver uoverskueligt.

I modsætning til Nokia Maps fungerer Route 66, som de fleste andre navigationsprogrammer. Dermed skal man ikke til, at sætte sig ind i en ny måde, at tænke på, hvilket er et stort plus.

Grafikken er flot, men er på ingen måde forvirrende. Der vises de relevante informationer på skærmen. Vil man mere, må der dykkes ned i menuerne. I Route 66 mærkes også tydeligt, at Omnia har en kraftig processor, da grafikken er fuldstændig flydende.

Ved navigation vises oplysninger som gade, hastighed og ankomsttidspunkt på skærmen, og en processbar, viser hvor langt fremskreden turen er. Ruteberegning sker hurtigt og ruteomlægning under kørslen sker nærmest usynligt. Stemmevejledningen er også i top – klar, tydelig uden accent.

Planlægningsdelen er også i top. Der kan indsættes via-punkter og rejseplanneren giver mulighed for at trække destinationerne op og ned på listen blot ved brug af fingeren. Når ruten køres kan ‘rejsemodus’ også justeres, hvilket gør det muligt at vælge gåruter.

Samlet: Navigationen fungerer

Route 66 i Samsung Omnia leveres med nordiske kort, men flere kan købes direkte fra enheden. Det samme kan europæiske trafikmeldinger. Prisen for Vesteuropa er 99 euro, men enkeltlande kan også tilkøbes, f.eks. koster Frankrig eller Tyskland 49,99 euro.

Skal man sige noget negativt, om navigationen er det, at det bruger meget strøm. Desuden kunne det være rart om hele Europa og ikke kun Norden medfulgte. Men derudover, kører det bare.

Fik jeg nævnt, at Google Maps også er installeret på Omniaen?

Opsamling
Fredag klokken 14 samler vi op på Samsung Omnia og vurderer blandt andet, om den holder i forhold til prisen og andre produkter.

Læs også:
 – Samsung Omnia – del 1 (produkttest)
 – Samsung Omnia – del 2 (produkttest)
 – Samsung Omnia – del 3 (produkttest)
 – Samsung Omnia – del 4 (produkttest)