Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Sony Ericsson Elm - lavpris-model på topniveau (mobiltest)

Sony Ericsson Elm - lavpris-model på topniveau (mobiltest)

TEST: Den nye bæredygtige telefon Elm fra Sony Ericsson er bestemt et bud på, hvad man skal købe, hvis man ønsker en god og solid telefon uden touchskærm.

Sony Ericsson Elm
Sony Ericsson Elm

Sony Ericsson Elm er en Greenheart telefon, hvilket betyder den er produceret af genbrugeligt plastik, og er fri for farlige kemikalier. Og foruden en miljøvenlig telefon får du med Elm også en rigtig god telefon - hvis du er ligeglad med touchskærm.

Brugerfladen er som i de fleste andre mobiltelefoner fra Sony Ericsson som f.eks. Aino, Yaari o.m.a. - og det gode er, at det bare fungerer samt er nemt og brugervenligt.

Telefonen har både trådløst netværk (Wi-Fi), e-mail, internet, FM-radio og meget andet, så det er bestemt en telefon der henvender sig til en bred målgruppe. En telefon jeg personligt godt kan se, som en konkurrent til telefoner som f.eks. Nokia 6700 Classic o.lign.

Generelt om Sony Ericsson Elm

Elm er en del af Sony Ericssons Greenheart serie, hvor telefonerne produceres af genbrugsplastik, og kommer i en salgsæske, der næsten ingenting fylder.

Der er foruden indpakning og selve telefonen, noget af softwaren i telefonen, der viser den er miljørigtig og bæredygtig.

Brugsanvisningen ligger på telefonen - foruden der spares en masse papir på denne måde, så er det også rigtigt smart for brugeren, at man altid har brugsanvisningen ved hånden.

Sony Ericsson Elm
Sony Ericsson Elm

Batteriet holder længe

Batteriet i Elm gør alle de store fancy smartphones til skamme.

Jeg har kørt tre dage med almindeligt forbrug, inden den har bedt om, at komme en tur i opladeren.

Så generelt er strømforbruget på telefonen upåklageligt, og den siger også til i tide, så der er ingen panik med at finde en oplader og en stikkontakt.

Designet er i orden

Rent designmæssigt findes Elm i to forskellige udgaver, og henvender sig umiddelbart til to vidt forskellige målgrupper. Personligt kunne jeg sagtens forestille mig den lyserøde model (Pearly Rose) henvende sig til en masse teenagepiger. Hvorimod modellen "Metal Black" i lige så høj grad kan henvende sig til forretningsfolk eller den voksne generation.

Elm er formet i en lille bue - hvilket Sony Ericsson Vivaz også er. Men i modsætning til Vivaz, gør materialet Elm er produceret i, at den ligger rigtig godt i hånden. Materialet den er udformet i gør også, at den med de "riller" der er på bagsiden, ligger utrolig godt i hånden.

Telefonen virker ganske robust, trods den stort set ingenting vejer, og også skærmen og tastaturet får telefonen til at se rigtig fin ud.

Sony Ericsson Elm
Sony Ericsson Elm

Godkendt til SMS

Ligesom det f.eks. er på Sony Ericsson Aino - er det også muligt på Elm - at få vist beskeder både i enkeltvis i almindelig "indbakke" eller som "samtaler".

Telefonens taster er rigtig gode og meget behagelige at skrive på.

Det er bestemt en telefon, hvor man kan skrive beskeder rigtigt hurtigt, så denne telefon kunne sagtens henvende sig til dem, der skriver MASSER af sms-beskeder hver dag.

Kamera med fem megapixels

Elm har et fem megapixels kamera med autofokus, digital zoom, ansigtsgenkendelse og geo tagging, hvilket gør den aktuelle GPS-position kan ses

Kameraet tager rigtig fine billeder, og endnu engang har Sony Ericsson bevist at på kamera-fronten er de blandt toppen af poppen.

Billeder taget med Sony Ericsson Elm

Radio kan bruges som vækkeur

Musikafspilleren kan vise albumcovers, og fungerer ganske godt.

Denne del er godkendt dog heller ikke mere. Det medfølgende headset er ikke det bedste, og der kan desværre ikke sættes almindeligt headset til.

Stikket er ikke et 3,5mm jackstick, men det klassiske Sony Ericsson stik. Dermed kan du ikke tilslutte dit eget headset direkte i mobilen.

Der er også FM-radio - og denne kan bruges som clockradio, hvis man ønsker dette. Eneste ulempe her er dog, at den ikke kan lade op samtidigt, da headsettet fungerer som antenne for radioen.

Underholdning og andet lir

Foruden at være en rigtig god og funktionel telefon, så har Elm også en masse små og sjove finésser. Den har blandt andet en rigtigt sjov skridttæller, som tæller, hvor meget CO2 man sparer ved hvert skridt man går.

Man skal jo ikke glemme, det er en bæredygtig telefon, og der er også lidt miljøprogrammer. Blandt andet "GreenCalculator", hvor man kan undersøge sit forbrug, samt få gode råd til hvordan man kan leve mere miljøbevist.

Der er også en lille Panda i programmet EcoMate, så tamagotchi har ikke levet forgæves. EcoMate er et lille virtuelt kæledyr.

Derudover rummer Elm også en masse god underholdning - og man kan vælge om man vil holdes opdateres med Facebook, Twitter, Kalenderen, MySpace og Skridttælleren på "home-screen". Der kan også hentes utallige spil m.m. til Elm - så man får lige det man ønsker.

Alle almindelige standardfunktioner som vækkeur, lommeregner, stopur, e-mail (Microsoft Exchange Activesync), SMS, MMS osv. er selvfølgelig også at finde i Elm.

Sony Ericsson Elm
Sony Ericsson Elm

E-mail og internet

Både email og internetdelen fungerer på Elm.

Skærmens størrelse gør selvfølgelig, at hjemmesiderne ikke ses helt optimalt. Men det fungerer, og er bestemt godkendt til dem som ikke har det store behov.

Konklusion: Topkarakter

Konklusionen på denne test er bestemt, at Sony Ericsson Elm er mere end bare godkendt.

Det er ikke en telefon, som gør vildt meget væsen af sig, men bestemt en telefon som holder, hvad den lover....og mere til. Mobilen er meget brugervenlig, og har en masse af de funktioner, man kender fra high-end telefonerne.

Der har igennem testperioden heller ikke været nogen problemer med mobilen, tiltrods for den ikke altid er blevet behandlet lige pænt.

Sony Ericsson har med Elm vist, at man godt kan lave en telefon til ganske fornuftig pris, som holder hvad den lover - og mere til!

Elm holder både for de, som er miljøbevidste, men også for dem som ikke er. Elm får derfor 6 ud af 6 stjerner.

Tre gode ting ved Elm
+ Rigtig godt tastatur
+ God oversigt over Facebook, MySpace m.m.
+ Samtale-oversigt i SMS-beskeder

Tre dårlige ting ved Elm
- Hovedtelefonerne
- Manglende 3,5mm jackstick
- Skridttælleren mangler at registrere forbrændte kalorier


Sony Ericsson Elm - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Amanda 27-05-2011 23:09:01

Jeg købte en Elm for nogle måneder siden, og har tabt den et par gange.
I dag var jeg så på Bakken, og dum som jeg er havde jeg glemt at lukke min lomme, så da jeg sad oppe i en forlystelse kaldet "Extreme", fløj den ud af lommen og smadrede ned i asfalten og var ved at ramme nogle af tilskuerne i hovedet.
Den fik ikke den mindste ridse i skærmen, og den virker perfekt som den skal. Dog skal jeg ud og købe mig et nyt bagside cover, da det blev lidt ridset og bøjet i den ene side, men stadig utroligt at intet andet skete!

0 0
Jes Romme 27-11-2010 17:52:16

Der er noget, som ikke er særligt miljørigtigt. Det er den høje stråling. Se på en liste over SAR værdier, så ligger Elm ret højt. Så hav ikke telefonen tændt for meget. Tastaturet/skrivebordet er forvirrende i forhold til min tidligere Nokia. Jeg oplever, at Elm for mig er et fejlkøb. Den rummer meget mere, end jeg bruger i dagligdagen. Derfor er skrivebordet forvirrende, med alle de funktioner, der er nævnt med ikoner.

0 0
Mads 29-04-2011 12:04:43

Selvfølgelig er den forvirrende for dig at bruge. Hvor lang tid er der ikke lige gået fra Nokia 3310 blev lanceret til Elm blev lanceret? :)

Mht SAR-værdier, så skyldes det sikkert Wi-fi, hvilket andre telefoner i samme prisklasse ikke har :)

0 0
Henriette 26-11-2010 18:40:51

I skriver i artiklen at det er muligt at hente spil til Elm'en, men hvordan det? Kan ikke finde oplysninger om det andre steder på nettet, så håber på lidt hjælp :)

0 0
Jes Romme 28-10-2010 08:39:01

Har lige købt en Elm. Jeg oplever, at den simpelt hen er for besværlig at bruge, da der er for mange taster i forhold til min Nokia 3310, som er både enkelt i design og super nem at bruge. Alene at man skal trykke på de grønne og røde telefon ikoner for at ringe op og lægge på er tidskrævende i forhold til min Nokia. Jeg oplever Elm som et fejlkøb, jeg har gjort. Desværre. For det føles rigtig godt, at den er lavet af genbrugsmaterialer og færre kemiske stoffer. Men den skal også være nem at bruge i det daglige.

0 0
Daniel 05-10-2010 11:01:27

Det er ikke muligt at fjerne de grafiske sms. Altså her snakker vi om "smileys", som f.eks. ":D" og ":)" De bliver automatisk lavet om til små smileyer som enten smiler stort eller småt...

Eller er det kun mig som har dette problem? Ser gerne en løsning på at fjerne de grafiske sms.

0 0
Mobilsiden 05-10-2010 13:29:32

Kan desværre ikke hjælpe dig :-( Og faktisk aldrig hørt om nogen der gerne ville undgå de grafiske smiley's plejer at være den modsatte vej rundt...

Men prøv evt. at forhør dig på Mobildebat.dk - der er en masse kompetente brugere, som måske ved mere.

0 0

Om brug af cookies