Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Sony Ericsson G900 (produkttest)

Sony Ericsson G900 (produkttest)

G900 er Sony Ericssons flagskib inden for Generation-serien. Trykfølsom skærm og 5 MP kamera; det ser godt ud på papiret, men hvad med i praksis?

Sony Ericsson G900 er ifølge producentens hjemmeside hverken en decideret musiktelefon, kameratelefon eller designtelefon. Den står under "internet og e-mail". Samtidig er den topmodellen i G-serien, som står for Generation. En serie, der ikke fokuserer på hurtigere og bedre funktioner.

Generation er til dem, der vil have en lækker brugeroplevelse. Noget ala den revolution iPhone satte i gang. Brugeren skal ikke bare have mange funktioner, de skal også være nemme, at komme til, og mobilen må ikke blive kompliceret og "umoderne".

Så G900 skal være en brugeroplevelse uden lige, men også en telefon, der passer til forretningsmanden on-the-go, som dog ønsker lidt mere. Telefonen skal give respekt, og vække opmærksomhed, mens brugeren skal være ekspert i den lige fra kassen blev åbnet.

Brugeroplevelse og funktioner

Sony Ericsson har været gavmilde, da G900 skulle fodres med funktioner. Kameraet har fået hele fem megapixels, og så bliver det endda også krydret med autofokus, video, reduktion af røde øjne og billedstabilisator. Udover kameraet, gemmer der sig 3G, flot touchscreen, WLAN, Bluetooth, FM-radio, musikafspiller og man kunne blive ved.

Men man skal ikke bekymre sig om man nu kan finde ud af, at bruge alle mulighederne - det kommer helt automatisk. G900 kører på Symbian og brugerfladen UIQ - den touchbaserede vel og mærke. Og for første gang i lang tid, er undertegnede tilfreds med dette system.

Alle funktioner er nemt tilgængelige. Der er genvejsknapper til de mest brugte, men dog uden at det hele virker uoverskueligt. Kombinationen af et nummertastatur og en trykfølsom skærm virker perfekt.

En udviklingen touchscreens har taget, er at man ikke længere behøver sin stylus, man bruger i stedet fingrene - og det er bare genialt på G900. Hvis man så skal for eksempel tegne en skitse eller diagram, er der selvfølgelig stylus til det. Man får alle muligheder!

Et lille irritationsmoment er desværre hastigheden på menuen. Den kunne være hurtigere. Men det kan formentlig forbedres via opdateringer. Det samme gælder, når man prøver at gøre menuen personlig. Det er en tand for svært, hvilket ikke burde være tilfældet.

Design og reaktion fra andre

G900 er klassisk designet. Den er ikke prangende og opmærksomhedsvækkende, men så alligevel er der noget over den. Den stråler af selvsikkerhed, klasse og modenhed, og det kan man som bruger mærke. Den er ikke Einstein, som kun nørderne kan forstå. Den er heller ikke Mozart; stille, forudsigelig og samtidig lidt underlig. Den er Frank Sinatra; elegant, cool og charmerende. Og den ved det - men råber ikke højt omkring det.

Hold dig til den sorte farve, hvor elegancen virkelig udtrykker sig. Tastaturet er helt ordinært, det passer til alle fingre, og alle knapper sidder som de skal. Perfekt.

Kameraet er endnu et eksempel på, at G900 ikke håner andre med sin perfektion. Optikken er lille, ja nærmest gemt væk, og det er svært at se, hvordan telefonen skulle kunne indeholde et super kamera. Men det er der altså!

Andre vil ikke umiddelbart blive imponeret af G900, når man holder den i hånden. De vil ikke kunne relatere til, hvorfor den skulle være noget specielt. Men de vil uden tvivl kunne mærke de kraftige følelser og vibrationer fra den. De vil få en underbevidst respekt for den, og nikke godkendende, hvis de blev konfronteret.

Alt det andet...

Man kunne gå igennem det uendelige antal af funktioner i G900, men det er unødvendigt. Alt virker som det skal. Under testen oplevede undertegnede på intet tidspunkt problemer med nogle features eller funktioner. Det meste kom af sig selv, som om telefonen godt vidste, hvad man ville.

Sony Ericsson fremhæver selv funktioner, så som kalender, e-mail, alarm, noter og så videre. Egentlige basisfunktioner, som selv en kinesisk Nokia-fake har. Men det slår igen G900's underdrevenhed fast. Det er unødvendigt, at blære sig med, hvad den kan. Hellere vil den vise det i praksis.

Konklusion

Sony Ericsson G900 er til den travle forretningsmand, som dog ikke er ren business. Han er cool, selvbevidst og opmærksom - alt hvad telefonen også er. G900 er til personen, som ønsker velfungerende basisfunktioner, men som dog har behov for en telefon, der viser samme karisma, som brugeren.

Telefonen har næsten alle topfunktioner man kan forestille sig, men det er ikke lige så vigtigt, som at de virker. De skal kunne udnyttes til, at fremhæve respekt, og det gør de.

G900 lever op til alle de forventninger, som producenten har givet den i form af klassificeringen som topmodel i Generation-serien. Menuen er lidt for langsom, men det er noget, som med 99 procents sikkerhed kan opdateres væk.

G900 er perfekt til dens målgruppe, intet mindre. Derfor får den med stor tilfredshed 6 ud af 6 stjerner. Simpelthen imponerende.


Sony Ericsson G900 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

brian 01-07-2008 20:49:12

Jeg tænker meget på at købe en se g900. men

Jeg vil gerne vide hvordan den optager video...? godt, dårligt, format osv evt et link så man kan se en der har optaget noget....

havde en samsung d900 og den filmede mp4 og det var sku kanon synes jeg.

håber i kan hjælpe

Chaos


Hvad jeg kunne finde: http://www.youtube.com/watch?v=0se0LZcOYf0

0 0
Ejvind Andersen 23-06-2008 11:26:29

Fandt den gennem mobilpriser.dk. I mit tilfælde købte jeg ved Hapii.dk til ca. 2850,- u. abonoment...

0 0
22-06-2008 15:54:23

Hvad koster Sony Ericsson G900 og hvor det bedst at købe den

LFH 14

0 0
Ejvind Andersen 19-06-2008 11:29:44

Har selv investeret i G900 for en uges tid siden, og er allerede godt inde i den. Den er super lækker i brug, og den virker bare. Nogle funktioner frøs første gang de skulle bruges, men en enkelt genstart og der har ikke været problemer siden. Håber dog en opdatering gør den hurtigere, ligesom at Æ, ø og å vil være kærkomne i skrift genkendelsen, når man skriver på skærmen. Men kan jeg kun samstemme om 6 tallet.

0 0
ztyle 25-06-2008 16:08:22

Dit problem med æ, ø og å, havde jeg også lige til at starte med, og der var ikke meget hjælp at hente i den tyske manual eller, den engelske PDF, men i G900's egen hjælp, er der vist hvordan man laver alle tegn, og så end da på dansk, og med billeder

0 0
rasmus 28-07-2008 15:32:23

Når nu du (ztyle) ved hvordan man gør, så kunne du ikke lige smide et svar her:

http://www.mobildebat.dk/showthread.php?t=131964

Håber jeg hører fra dig :)

0 0

Om brug af cookies