Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Sony Ericsson Jalou - en rigtig tøsemobil (mobiltest)

Sony Ericsson Jalou - en rigtig tøsemobil (mobiltest)

TEST: Jalou fra Sony Ericsson er en rigtig pigemobil, der endda har indbygget spejl.

Jalou er Sony Ericssons bud på en en mode-mobil, og den henvender sig især til unge mode-interesserede kvinder.

Den er lille, skåret som en diamant og har indbygget spejl i displayet.

Sony Ericsson Jalou
Sony Ericsson Jalou

Designet

Dimensionerne på Jalou er 73 x 45 x 18.2 mm og den vejer små 84 gram. Skærmen er 2 tommer med en opløsning på 240×320 pixels.

Jalou findes i sort, turkis og blå/lilla, og for nylig har Sony Ericsson i samarbejde med modehuset Dolce&Gabbana lavet en version i sart rosa.

Den har et udvendigt display, hvor man kan se klokken, batteriniveauet og om der er indkomne beskeder eller opkald.

Det indbyggede spejl i det indvendige display er smart, når man lige skal rette make-up'en på vejen, men den meget blanke overflade gør, at det kan være svært at se displayet i direkte sollys.

Dolce & Cabbana modellen - Jalou
Dolce & Cabbana modellen - Jalou

Fritidsmobil

I reklamefilmen for Jalou ser man en ung kvindelig model, der bruger mobilen under et fotoshoot.

Det er nok et meget godt billed på, hvem det er, mobilen henvender sig til. Unge kvinder der ikke har et arbejde, hvor telefonen er et arbejdsredskab, og som primært bruger telefonen til at sms'e, mms'e og ringe.

Det lille display på 2 tommer gør, at mobilen ikke egner sig til for eksempel at skrive mails på, og det er i det hele taget besværligt at surfe på nettet, fordi man kun ser et meget lille udsnit af sitet.

Til gengæld kan Jalou bruges som skridttæller, og den tæller hele dagen, hvor mange skridt du tager. Funktionen Walk Mate fortæller dig, hvor langt du er fra at have gået de skridt, som anbefales per dag.

Kameraet

Jalou har et 3,2 megapixelkamera, der tager nogle okay billeder. Men den lille mobil har ikke blitz, og det kan gøre det svært at tage nogle ordentlige billeder.

Den har dog også den lille fikse funktion, der gør det muligt at lave en simpel redigering af billedet, direkte på telefonen.

Her kan man ændre lysstyrke, kontrast og lys på billederne.

Konklusion

Sony Ericssons Jalou er som sagt en mobil, der henvender sig til yngre kvinder, og det er svært at forestille sig, at andre end den målgruppe vil bruge den.

Nogle skønhedsfejl og mangler gør, at den ikke kan få topkarakter.

Men solide 3 stjerner ud af 6. får Jalou, der vil tilfredsstille de mest simple mobil-behov, og give lidt ekstra til kvinden, der for eksempel gerne altid vil have skridttæller og et spejl på sig.


Ericsson - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies