Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Sony Ericsson M600i (Produkttest)

Sony Ericsson M600i (Produkttest)

Komplet tastatur, endeløse internetmuligheder, stort mobilt kontor og måske også lidt plads til blær. Brugeren bør tage et kursus og godkendes for at være cool nok til at kunne bruge Sony Ericsson M600i – den eneste telefon der passer med et Armani-jakkesæt.

Giv dig selv lidt mere selvtillid

Sony Ericsson har bevist at også en lille mursten kan være stilren. Selvfølgelig virker 112 gram en smule i overkanten. Men se realistisk på det, der var ikke plads til komplet tastatur og trykfølsom skærm i K750i, så lidt mere plads skulle der altså tilføjes.

Fokuser i stedet på de kurvede men faste kanter, den matte sorte farve og det tynde design. Spørgsmålet er ikke om M600i er cool nok, spørgsmålet er om du er.

Men udseendet er ikke alt. I en travl forretningsverden er det vigtigt at stilhed bliver kombineret med essentielle funktioner såsom internet, e-mail, mobilt kontor osv. Kan M600i følge med nu?

Følg med omverdenen

Med 3G får du muligheden for at have hele verden i din hånd. Tryk på en enkelt knap, og du er klar til at se TV2 Nyhederne, eller læse de vigtigste nyheder fra finansverdenen.

M600i har fået understøttelse af RSS feeds. RSS er som skabt for mobiltelefoner. Gå ind på Mobilsiden.dk, kopier linket til vores RSS feed, indsæt det i telefonen og vupti, du får alle nyheder og anmeldelser på den letteste og simpleste måde. Det kunne ikke virke lettere.

Sony Ericsson M600i.
Sony Ericsson M600i.

Det komplette mobile kontor

Nåede du ikke at færdiggøre dit arbejde? Overfør dokumenterne til M600i via bluetooth, infrarød eller kabel. Gør arbejdet færdigt, pak dokumenterne sammen og send det hele som e-mail – du overskrider aldrig en deadline igen. Telefonen understøtter Word, Excel, PowerPoint og PDF.

Synkroniser hele telefonen med Sony Ericssons PC Suite, og hold styr på arbejdet med en overskuelig kontaktbog og kalender. Med M600i har du altid kontrol over situationen.

Dagen er ovre, nu skal der leges

Du er færdig med dagens arbejde, men du har stadig en halv time i toget. Med RSS kan du nemt følge med i sporten, du kan endda se de seneste mål i SAS-ligaen hvis du rigtig keder dig.

Eller hvad med at lave et diasshow med dine største drømmebiler. Tag på rejse med Vijay Singh i Pro Golf Tour. Eller læg dig til rette og lyt til din ynglingsmusik. Du har altid noget og lave med M600i.

Hvor er det negative?

Nu kunne Sony Ericsson M600i nemt ligne den ultimative forretningstelefon. Men man skal også passe på. Hvis du ikke har overskud til at rode med telefonen og prøve at udnytte alle dens funktioner, så bliver man hurtigt træt af den.

Du skal også kende lidt til mobiltelefonopsætning. For at få alt til at virke må du betale med meget tid og irritation. Men så snart du er kommet dig over tilpasningen, så render du rundt med hele dit kontor og dit bedste legetøj på en gang.

Har du overskud til en telefon som kræver noget af dig selv, så er M600i noget for dig. Den vil betale dig tilbage med mulighederne og funktionerne samlet i det frækkeste design. M600i er den ultimative telefon for det travle forretningsmenneske.


Sony Ericsson M600i - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies