Sony Ericsson Xperia X1 (produkttest)

Xperia X1 er kommet for sent på markedet... Andre tilsvarende produkter har forlængst overhalet den. Alligevel har X1 sine momenter.

Sony Ericsson Xperia X1 (produkttest)

Design

Xperia X1 er toplækkert designet. I forhold til HTC Touch Pro er X1 klart mere interessant. Coveret, tykkelsen og den svage bugning ved udskydning af tastaturet gør at X1 føles helstøbt.

De trekantede knapper og de farvede lysdioder, gør mobilen ganske unik.

Via menu-navigationstasterne kan man bevæge sig rundt på skærmen, og valgknappen i midten er berøringsfølsom, og fungerer nærmest som computerens touchpad.

Et lille bitte minus er, at der omkring skærmen er en forhøjet kant. Dermed er det lidt vanskeligt at ramme "ok" i øverste højre hjørne.

Som helhed opleves designet tæt på perfekt. Selv slidermekanismen er godt produceret.

Seks ud af seks point.

Sony ericsson X1 artikelfoto

Interface og menu

Når telefonen starter op, stifter man bekendtskab med styresystemet Windows Mobile 6.1. Med stylus-betjeningspinden kan enheden betjenes præcis, som i ‘de gamle PDA-dage’

Systemet er lynhurtigt både ved betjening og programstart.

Sony Ericsson fremhæver selv de såkaldte ‘paneler’ som et aktiv. Et panel er en ny brugerflade, som lægges oven på Windows Mobile. Det er muligt at tilrette panelerne, f.eks. ved at angive hvor mange beskeder, mails eller RSS-feed der skal vises. Også uret kan justeres.

Ved et tryk på panel-knappen kan vælges mellem op til ni forskellige fordefinerede. Efter nogle lækre wipes skifter brugerfladen.

Et af standardpanelerne har genveje til de- og aktivering af telefon, bluetooth, wlan m.v. Også kalender, ur, nyhedsfeeds (RSS) og genveje kan tilpasses. Det er et klart løft til Windows Mobile, at tilpasningsmulighederne på denne del er så store.

Panelerne er kun tildels fingervenlige – hvilket er stærkt irriterende. Der kan altid argumenteres for, at at man lærer sig, at betjene med spidsen af en finger. Men det ændrer ikke ved, at stylus kommer frem alt alt for ofte.

Desværre er det også det generelle indtryk man efterlades med på X1’s betjeningsinterface.

Tiltider nægter Xperia X1 at reagere, når man trykker på menupunkterne i et panel, hvilket skaber stor frustration.

Tastaturet som kan skydes ud under skærmen, gør ikke indtrykket bedre. Selvom tasterne har en svag hælding, er klikresponsen dårlig og tasterne virker bløde, hvilket giver langsom skrivehastighed og unødigt mange fejl.

To ud af seks point.

Sony ericsson X1 artikelfoto

Telefon

Opkald fungerer godt. Skærmtastaturet med cifre er let at ramme, og smartdial er understøttet. Jeg savner dog respons fra vibratoren, når der tastes.

Bluetooth delen med filoverførsel og headset har ikke givet anledning til bemærkninger. Derimod virker lydkvaliteten i selve Xperia X1’s højtaler og mikrofon langt fra optimal. I nogle situationer kan den ikke spille højt nok og bliver den endelig skruet godt op, forvrænger den.

Tre ud af seks point.

Internet

Trådløst netværk, Turbo 3G, 3G, EDGE og GPRS. Ja, der mangler ikke noget. Både Internet Explorer Mobile og Opera er installeret.

Opera fungerer godt, og browseren kan vise hjemmesider ‘som på computeren’ – og hastigheden er i top. Internet Explorer er derimod, ikke så rar at bruge.

Fra flere steder i mobilen, f.eks. RSS-læseren, loader links i Internet Explorer. Irriterende at integrationen ikke er fuldført.

Xperia X1 giver også mulighed for Live Messenger og mails via IMAP og POP3 er understøttet. I lighed med andre Windows Mobile-baserede enheder kan kalender, kontakter m.v. synkroniseres med Outlook.

Seks ud af seks point.

Musik og radio

Sony Ericsson har installeret to specielle paneler der benyttes til henholdsvis musik og radiodelen.

Musikafspilleren ligner den der findes i Walkman-modellerne og en række af mulighederne er de samme. Lydkvaliteten er ganske god og det medfølgende in-ear headset er et klart plus. Direkte i X1 kan standard Jackstik på 3,5 mm anvendes.

Radioen har RDS med automatisk frekvensskift. Det fungerer men ikke hurtig nok. Ofte opleves pauser på 1-3 sekunder, mens den nye frekvens findes. Modtageforholdene opleves rimelige men ikke specielt gode.

Panelerne med musik og radio kan dog ikke multitaske. Det virker intuitivt at åbne et panel, starte musikken eller radioen, og derefter vælge et andet med f.eks. kalender. Uheldigvis stopper afspilningen så snart panelet forlades. Dette kunne måske gå an for få år siden, men nu virker det ikke gennemtænkt.

Én ud af seks point.

GPS

Google Maps er snart standardsoftware i mange mobiler. Sony Ericsson Xperia X1 er ingen undtagelse. Fordelen ved Google Maps er enkeltheden. Hverdagens behov for at finde vejs til fods og lokalisere en selv, dækkes fint af dette program.

Den indbyggede GPS-antenne kan benyttes sammen med Google-programmet, men den store fordel er, at positionen også kan beregnes på basis af telemasterne. Naturligvis er dette ikke så præcist som GPS, men en god start.

Wayfinder Navigator er også preinstalleret i en prøveversion. Wayfinder er rigtig "turn-by-turn"-navigation i lighed med f.eks. Tomtom. Ulempen ved begge løsninger på X1 er, at kortinformationerne skal downloades via dataforbindelsen.

Fem ud af seks point.

Batteri- og strøm

Det medfølgende batteri er på hele 1500 mAh hvilket er ret meget. I praksis betyder det omkring tre arbejdsdage – eller i hvert fald to en halv. Dét er godt gået.

Selvom batteriet yder godt, er det ikke fysisk voldsomt.

Seks ud af seks point.

Sony ericsson X1 artikelfoto

Konklusion

Sony Ericsson Xperia X1 er bestemt et spændende produkt. Især designet, lysdioderne og tastaturet vinder ved førstehåndsindtrykket. Men når produktet tages i brug falder indtrykket en del til den negative side.

Da X1 blev præsenteret for ni måneder siden på Mobile World Congress i Barcelona var mange imponerede. Men det var før HTC Touch Diamond og Pro var kendt.

X1 har ramt markedet alt for sent. Den skulle have været i butikkerne i foråret. Tiden er løbet fra den.

Idéen omkring panelerne er god, men siden udviklingen af disse startede, har markedet bevæget sig mod fingervenlighed. Alt for ofte skal stylus i brug, hvilket bringer minder om gamle dage med PDA’erne.

Sony Ericsson skal have ros for 3,2 megapixels kamera samt en fin fotofremviser. Kameraets kvalitet er generelt rimelig.

Som det står nu er valget klart en HTC Touch Pro, hvis tastatur, Windows Mobile og internet skal kombineres. Sony Ericsson Xperia X1 når ikke op på niveau.

Gennemsnittet for denne anmeldelse er 4,1 – rundes ned til fire. Men det er ikke fire rent i min bevisthed. Vi er mere på fire med pil ned.

Opdateringer i sagen

Fortællingens videre forløb. mobilsiden gik videre med historien. Allerede d. 20/10/2008 fulgte vi op med historien Sony Ericsson W595 Walkman (produkttest) – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.