Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Sony Ericsson Yari (mobiltest) - god til prisen

Sony Ericsson Yari (mobiltest) - god til prisen

Test: Yari er god til SMS, musik og billeder. Og så er den rigtig god til prisen. Desværre er spil-delen en smule skuffende.

Sony Ericsson Yari minder ret meget om "storebroderen" Aino, blot med et mere "ungdommeligt look".

Så mangler du en julegave, kunne dette bestemt være et godt bud på gaven til den "unge" teenager.

Telefonen er en lille fiks slidertelefon, som man kender dem fra Sony Ericsson.

Yari giver muligheden for "bevægelsesspil", og spil der bl.a. kan benyttes med denne teknologi er bowling, tennis og meget andet.

Brugerfladen er som i hvilken som helst anden mobiltelefon fra Sony Ericsson - det gode er, at det bare fungerer. Designet er rimeligt enkelt, dog ser den en smule plastikagtig ud med tasterne på fronten, men sliderfunktionen virker bestemt ganske holdbar.

Der er mange ligheder mellem Sony Ericsson Yari og Aino'en, dog er der sparet på nogle af de lækre detaljer, som Aino'en besidder - men også skåret af prisen. Så på den måde går det ganske godt op.

Designet i plastik

Som nævnt er designet ikke det mest fantastiske i verden, og generelt gør mobilen ikke det store væsen af sig. Den ligner på mange måder mange af Sony Ericssons tidligere slidertelefoner.

Heldigvis kommer mobilen i en række farver. Blandt andet sort, rød og hvid så umiddelbart ligner den en rigtig teenagermobil.

Kamera med fem megapixels

Yari har et 5 megapixels kamera med autofokus, fotolampe, ansigtsgenkendelse og geotagging, og har PictBridge til udprintning af billederne.

Billederne fra kameraet er hæderlige, og kvaliten er sagtens noget Sony Ericsson kan være bekendt.

Sony Ericsson leverer generelt ganske udmærkede kameraer i deres telefoner, og med Yari beviser de, at mobilen ikke behøver at være en "Cybershot" for at være god til billeder.

Billeder taget med Sony Ericsson Yari

Musikafspiller og FM-radio

Sony Ericssons Yari har naturligvis også en musikafspiller, og i salgspakken findes et trådløst stereo-bluetooth headset.

Musikdelen har TrackID og Shake Control, og musikafspilleren lever bestemt op til Sony Ericssons walkman telefoner.

Foruden musikafspilleren har telefonen også en FM-radio. Denne fungerer ligeledes ganske fint, og der er i det store hele ikke kommentarer til denne del af telefonen. Det fungerer bare!

Spil på mobilen - men...

Der har været fokuseret meget på, at Yari er en underholdnings- og spiltelefon, men når man ser nærmere på telefonen er mange af spillene kun "try and buy" versioner. Det vil sige, man skal ofre penge for at få hele spillet.

Ellers fungerer "bevægelsesspillet" som f.eks. bowling, der er på telefonen fra start, ganske fornuftigt.

Men man føler sig lidt snydt, når man i menuen ser både Fitness, Fifa 10, Get Cookin', Sims 3 og mange andre. Efter kort tids spil kommer beskeden "om man vil købe hele versionen". Flere af spillene koster omkring 50 kroner.

Jeg synes det er kedeligt, at man lægger op til spil, for så derefter at afkræve betaling. Trods alt har man jo betalt for telefonen.

SMS- og MMS beskeder

Der er mulighed for at få SMS-beskeder vist som almindelig “indbakke” eller som en tråd i “samtaler”.

Tasterne på telefonen er rigtig gode, og den er super let og nem at skrive hurtigt på.

Det eneste minus her er, at det indbyggede lys i tasterne godt måtte være lidt skarpere. Men bestemt et tastatur der er godt til at skrive mange sms-beskeder.

Konklusion: Godkendt!

Yari er en spændende telefon i en ganske fornuftig prisklasse, og drømmer man om Sony Ericsson Aino, men synes den er en smule for dyr er Yari bestemt et godt bud på hvilken man så skal vælge.

Der er utrolig mange ligheder imellem Yari og Aino, og ligesom i Aino'en er der en del af de bedste elementer fra både Walkman og Cybershot telefonerne i denne.

Yari indeholder Google Maps - men ellers ikke navigation.

Telefonen holder strøm ganske fornuftigt selvom man skriver og ringer en del fra den, plus lidt Facebook m.m. Der er cirka strøm to dage ved et forbrug jeg vil betegne som rimelig højt.

Kort og godt synes jeg at Sony Ericsson Yari er en rigtig interessant telefon, og super god til prisen. Derfor ender Yari på 5 stjerner ud af 6.

Aino'en havde en del flere funktioner og finesser end Yari'en, men tilgengæld også noget dyrere.

Tre gode ting ved Yari:
+ God Walkman-telefon
+ God til prisen
+ Samtale-oversigt i SMS-beskeder

Tre dårlige ting ved Yari:
- Softwaren hænger, og mobilen skal genstartes i ny og næ
- De fleste spil skal der betales for
- "Bevægelses-spillene" fungerer ikke altid lige godt


Sony Ericsson Yari - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies