Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Sony Ericsson Z710i (produkttest)

Sony Ericsson Z710i (produkttest)

Okay telefon til brugeren med behov for et simpelt, stabilt produkt med mulighed for nyhedslæsning via RSS.

Normalt er jeg ikke til de små tykke klaptelefoner, men denne Sony Ericsson Z710i er en fantastisk mobil, når man, som jeg, er nyhedsnarkoman.

Telefonen har indbygget RSS. (en teknologi der automatisk kan hente nyhedsoverskrifter fra forskellige medier, red). Du sætter blot telefonen op til at hente nyheder fra de forskellige nyhedskilder, og så kan du følge med, uanset hvor du er.

Telefonen er rettet mod den travle forretningsmand, som gerne vil holde sig opdateret og samtidig have en smart telefon ved sin side.

Telefonen har et to megapixel kamera, men når billederne vises på telefonens display, er jeg ikke så begejstret, som når jeg ser de billeder jeg har taget med min egen Sony Ericsson W800i. Det skal dog nævnes, at telefonen er udstyret med 2,5 x digital zoom.

På underholdningssiden har Z710i også FM-radio med RDS og kan afspille Mp3.

Tasterne er lidt træge. Jeg synes, man skal trykke meget hårdt, når man skal skrive beskeder. Det er selvfølgelig en telefon, der er målrettet den travle forretningsmand, og ikke en som jeg, der skriver mange beskeder.

Noget af det smarte ved Z710i er, at telefonen har intelligent indtastning. Det vil sige, når du har tastet noget af et ord, så skriver telefonen selv den sidste af ordet.

Ifølge Sony Ericssons hjemmeside, burde batteriet kunne holde til samtaler på omkring 10 timer. Den telefon jeg har haft til test, kunne desværre ikke kunne holde helt så længe. Om det skyldes at batteriet endnu ikke har været helt "i sving", eller om jeg bare har været uheldig, ved jeg ikke. Lånetelefonens batterilevetaletid har været på omkring 6-7 timer (på samtaler), altså 3-4 timer mindre end det, Sony Ericsson lover.

Telefonens menu er utrolig nem at finde rundt i. Hvis man kender Sony Ericssons telefoner, så er man godt hjemme og behøver ikke tage fat i brugermanualen.

Z710i er en lækker telefon, som ligger godt i hånden, og den har endvidere en fantastisk lyd.

Alt i alt, så er det en telefon, man godt kan anbefale til den travle forretningsmand eller kvinde. Er du derimod mere til sms, lir og billeder, skal du nok vælge et andet produkt.


Sony Ericsson Z710i - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies