Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Sony Xperia Z - en kæmpe på mobilmarkedet (mobiltest)

Sony Xperia Z - en kæmpe på mobilmarkedet (mobiltest)

TEST: Xperia Z er den nye topmodel fra Sony. Vi har testet om den lever op til titlen ”topmodel” – læs nærmere her.

Sony Xperia Z (Foto: Sony)
Sony Xperia Z (Foto: Sony)

Sony Mobile Communications har længe manglet et flagskib med særlig kaliber, der kunne give konkurrenterne kamp til stregen. Det må de siges at have fået nu – med Sony Xperia Z.

Xperia Z har vist en masse gode sider lige fra den blev præsenteret under årets CES-messe i Las Vegas – disse skal nu testes, om de holder i praksis.

 - Sony Xperia Z – årets første Sony topmodel

Xperia Z kommer med en 5 tommer LCD TFT skærm, der har en opløsning på 1920 x 1080 pixels og Sonys specielle Mobile BRAVIA Engine 2.

Den store skærm gør også, at telefonen er kæmpe. Det betyder der skal en stor hånd til, når det kommer til betjeningen af telefonen. Men det er en KÆMPE fordel, hvis der skal ses TV- eller anden slags video på telefonen.

 - Sony Xperia Z – alle specifikationerne

Telefonens fysiske mål er 13,9 x 7,1 x 0,79 mm og den har en vægt på 146 gram.

Sony Xperia Z (Foto: Sony)
Sony Xperia Z (Foto: Sony)

Designet – firkantet og enkelt

Sony Xperia Z er designet med glas både for- og bag og i et meget enkelt og minimalistisk design. Telefonen fremstår meget elegant og alle taster, ”huller” m.m. er skjult flot ind i designet – kun power-knappen er fremhævet.

Men fremhævningen af powerknappen er en del af designet, derfor er der også tænkt over detaljen på tænd/sluk-tasten. Den er placeret på midten til venstre, og placeringen er heller ikke tilfældig. Den er nemlig lige ud for tommelfingeren, hvis telefonen holdes, som de fleste gør, når de skal tænde deres mobil.

 - Se hvad Sony Xperia Z kan holde til

Til trods for Sony har valgt, at Xperia Z skal være udformet i glas på både for- og bagside, så er telefonen faktisk ret så robust.

Sony Xperia Z (Foto: Sony)
Sony Xperia Z (Foto: Sony)

Skærmen – kæmpe og knivskarp

Xperia Z er en af de allerførste fuld-HD-telefoner, som rammer butikkerne på det danske marked. Den 5 tommer store skærm har, som tidligere nævnt, en opløsning på 1920 x 1080 pixels.

Den store opløsning kombineret med Sonys Mobile BRAVIA Engine 2 gør, at alt der foregår på skærmen står knivskarpt og den har en rigtig god farvegengivelse.

 - Sony sætter power på skærmen – oplev den her

Sony har selv udtalt, at de vil forsøge at gengive det vi ser på skærmen, præcis som vi har oplevet og husker det. Den menneskelige hjerne har det med, at huske billeder og oplevelser mere kraftfulde end de i virkeligheden var.

I praksis betyder det, at Sony vil hæve farverne uden, at det går ud over hudtoningen, hvis der er mennesker på billederne. Bag teknologien ligger noice reduction, contrast enhancement, sharpness filter og color management.

Utrolig holdbar og hårdfør telefon i stilfuldt design

Xperia Z er en telefon, som kan holde til mere end de fleste af konkurrenternes produkter, men den går ikke på kompromis med designet.

Tidligere var de hårdføre telefoner ikke topmodeller og ej heller flot designet, men det har Sony for alvor gjort op med ved lanceringen af deres nyeste smartphones, som holder til mere end gennemsnittet men med et stilfuldt design.

Der hvor oplader, microSD-kort, SIM-kort, headset osv. skal placeres, er gemt væk under små ”klapper”, som nærmest forsvinder ind i designet – stilfuldt gemt væk.

Under vores test periode har Sony Xperia Z været med i bad og i svømmehallen – dog er klorvand noteret, i materialet fra Sony, som noget telefonen ikke kan tåle. Vores testeksemplar har dog ikke klaget endnu – mere end en uge efter den har været i svømmehallen. Men det frarådes dog, at tage den med i svømmehallen.

Vi har også haft den i en kande med sodavand, og efterfølgende skyllet den af under vandhanen. Alt i alt er vi imponerede over, hvad Sony Xperia Z har kunnet holde til.

Sony Xperia Z med Mobilsiden.dk i svømmehallen

Sony Xperia Z (Foto: Sony)
Sony Xperia Z (Foto: Sony)

Tag Xperia Z i hånden – før du køber

Når Sony Xperia Z har været med rundt i testperioden, har den stort set alle steder været mødt med kommentaren ”sikke en flot telefon, men hold da op hvor er den stor”. Derfor skal du gøre dig selv den tjeneste, hvis du overvejer Sony Xperia Z, at tage forbi en mobilforhandler og få den i hånden inden du køber den.

Har du små hænder, så vil du ELSKE stedet hvor Sony har placeret ”tænd/sluk” og volumen knapperne, men formentlig også synes, at telefonen er bred når du eksempelvis skal besvare et opkald.

I enkelte situationer har jeg under testperioden tænkt, at Xperia Z er ALT for stor. Men størrelsen vil ikke trække ned i denne anmeldelse, da det formentlig er en af grundene til mange vælger den.

Sony Xperia Z (Foto: Sony)
Sony Xperia Z (Foto: Sony)

Højtaleren

Der er rigtig mange små detaljer, som det virker til Sony virkelig har udtænkt til udviklingen af Xperia Z. Jeg blev personligt også rigtig glad, da jeg så de havde flyttet højtalerne væk fra bagsiden af telefonen.

Men placeringen nederst på højre side giver lidt problemer, hvis man eksempelvis spiller på telefonen. Holder man, som de fleste gør, er pegefingeren direkte henover højtaleren.

Lydkvaliteten fra højtaleren kunne godt være bedre. Det samme gælder samtalekvalitet; lyden synes jeg ikke er høj nok. Dette gælder også når der anvendes headset.

Docking-station medfølger i Norden

Sony har til de nordiske kunder gjort lidt ekstra ud af det. Der medfølger nemlig en dockingstation til Sony Xperia Z på det nordiske marked.

Docking-stationen kan oplade telefonen og telefonen kommer nemt på plads – når telefonen skal tages op igen, så skal du dog lige holde ved docken, før den giver slip.

Docking-stationen fungerer også, som en slags foto-ramme. Den laver et foto-galleri med de billeder du har liggende på telefonen, og du kan vælge om den også skal spille musik imens.

Sony Xperia Z har Android 4.1.2 Jelly Bean fra starten, men en opdatering til Android 4.2 Jelly Bean forventes at komme kort efter lanceringen.
Sony Xperia Z har Android 4.1.2 Jelly Bean fra starten, men en opdatering til Android 4.2 Jelly Bean forventes at komme kort efter lanceringen.

Under motorhjelmen

Sony Xperia Z kommer med Android 4.1.2 Jelly Bean fra salgsæsken, men Sony har lovet, at den inden længe vil blive opdateret til Android 4.2. Der er dog ikke nogle oplysninger om hvornår det vil ske.

Sony har ligesom de øvrige Android-producenter lagt deres egen brugerflade ovenpå, og har du tidligere haft en Android-telefon fra Sony så er du på hjemmebane.

Styresystemet kører smidigt og effektivt, men jeg har oplevet at den fra tid til anden taber dataforbindelserne. Der er et eller andet i den del, der ikke kører stabilt.

Styring af strømforbrug

De fleste smartphone-ejere ønsker sig længere batteritid. Bønnen er hørt fra Sony, der har forsøgt at optimere en hel del på den front.

Stamina-tilstand forhindrer at telefonen kører f.eks. synkronisering af mails, opdatering af Facebook eller andre datatjenester, når skærmen er slukket. Brugeren kan tilføje programmer, der stadig gerne må køre.

Idéen er vildt god, men den virker ikke hundrede procent optimalt. Godt nok rapporterer telefonen nogle gange 2-3 timers ekstra driftstid, når Stamina er aktiveret. Men det er bare ikke nok til, at det giver den store forskel.

Alt i alt kan jeg tvinge Sony Xperia Z igennem en helt dag, 15-17 driftstimer. Det svarer til, hvad konkurrerende telefoner kan præstere. Så desværre bliver oplevelsen af batteritiden og strømforbruget ikke så interessant vi havde håbet på.

Kamera og Musikafspiller

Musikafspilleren i Sony er af den normale høje kvalitet, som Sony er kendt for. Der er ingen tvivl om, at det de kunne dengang de hed Sony Ericsson og telefonerne blev mærket med ”Walkman”, det hænger ved.

Det 13 megapixels kamera, som sidder i Xperia Z gør det også som det skal. Det er debut til Sony’s nye Exmor RS sensor, der tilbyder bedre lys. Det fungerer ganske godt og oftest efter hensigten, men en sjælden gang imellem kommer der for meget ”støj” i billedet.

Både kamera- og musikdelen i Xperia Z er godkendt.

 - På foto-tur med Sony Xperia Z - se billederne her

Du kan se billeder taget med Xperia Z her.

Sony Xperia Z (Foto: Sony)
Sony Xperia Z (Foto: Sony)

Konklusion – Xperia Z giver Sony et godt kort på hånden

De sidste par år har Sony ikke været med helt fremme på specifikationer på deres produkter, men med Xperia Z er det officielt slut for Sony.

Xperia Z er en telefon, som kan bruges på den måde man ønsker at bruge en telefon og man skal stort set ikke tænke over hvad man udsætter den for – inden for rimelige grænser. Det er virkelig et stærkt kort for Sony.

Med det nye flagskib får Sony det produkt de har manglet og kan give HTC, Huawei, LG og Samsung konkurrence på Android-markedet.

 - Google bekymret for Samsungs Android-dominans

Med Xperia Z får du en fantastisk stor skærm med en høj opløsning og rigtig god farvegengivelse, som samtidig er en utrolig robust telefon.

Specifikationsmæssigt er der ingen tvivl om, at Sony Xperia Z blander sig i toppen og Xperia Z er en rigtig god telefon, men den er også dyr – meget dyr. Den vejledende pris er meldt ud til, at blive mellem 5.000 og 5.500 kroner uden abonnement. Målt op mod prisen er der ingen tvivl om, at du får MEGET mere telefon for pengene ved, at vælge LG Optimus G, som koster omkring 3.500 kroner.

 - Danskerne foretrækker highend smartphones

Topmodellen fra Sony kommer på et tidspunkt hvor også konkurrenterne er klar med utrolig interessante produkter. Og generelt er niveauet også blevet højt for, hvad mobiltelefoner kan og "skal". Der er ingen tvivl om, at produktet fra Sony er et rigtig godt produkt, der holder til mere end mange af konkurrenternes topmodeller.

 - HTC One vs. Sony Xperia Z

Xperia Z er en af de bedste Sony telefoner og med en opdatering, der kan løse lyd og forbindelsesproblemerne, så er telefonen 5 stjerner værdig, men indtil da må Sony Xperia Z nøjes med 4 ud af 6 stjerner.

Sony Xperia Z kommer til at koste mellem 5.000 og 5.500 i vejledende udsalgspris, du kan finde dagsaktuelle priser på Mobilpriser.dk.

Læs også:
 - Web-tv: Vi sender Sony Xperia tablet Z på en flyvetur

Sony Xperia Z
,
1 2 3 4 5 6
Samlet Karakter:

Sony XPERIA Z - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Søren 10-09-2013 13:20:51

Telefonen er født med en folie på skærmen som bliver meget hurtigt ridset og får ens helt nye telefonen til at se ret grim ud. Under folien har Sony valgt IKKE at coate skærmen, så hvis man tager folien af bliver skærmen vildt fedtet og svær at rense.
Det er da en af de mest mærkelige løsninger. Det giver ingen mening. Kunne det ikke tænkes at Mobilsiden lige kiggede nærmere på dette problem. Det giver da ingen mening at en ny mobil med gorilla-glas skal have en folie på. Come-on.

0 0
Roland 02-08-2013 13:46:05

Kan ikke se noget problem med batteritiden på nogen måde, jo den er da røget godt ned fra 100%. Men må da sige, at jeg virkelig er imponeret over den. Den blev opladet igår, og den er blevet godt brugt til både musik, facebook osv. den har holdt sig kørende i 22timer nu og er på 63%, så kan virkelig ikke se hvad problemet skulle være overhovedet. Det er helt klart den bedste mobil jeg har købt gennem tiden :) og man kan ikke sammenligne den med nogen andre, da de kan vidt forskellige. Det er hver sin smag hvad man er til, og personligt så er der ingen anmelder der skal fortælle mig hvilken mobil jeg skulle købe ;)

0 0
Morten C 17-04-2013 18:10:04

Har man testet dens antennefølsomhed? (med skod telefonen iPhone som reference) ;)

2 0
Sonny 01-04-2013 10:28:25

At John G har problemer med kun at få et par timer ekstra via stamina, kunne være tjekket ved en simpel søgning på nettet, som så giver den flere dages ekstra stand by tid.

http://www.appsandroid.dk/joomla/stamina-mode-sony-xperia-z.html

0 0
Jan 30-03-2013 23:12:24

Jeg vel sige ingen hakken her, ikke lige som i min Samsung ,ang. Crome er det et problem ved alle android telefoner man kan vælge en anden browser så er den løst, giver alle ret i lærker skærm god kamara og supper hurtigt og ikke mindst alle funktioner virker:-))) vel ikke bytte med noget.......slet ikke noget med Windows eller os :-)

0 0
Thomas Frederiksen 29-03-2013 11:36:21

Der er allerede en opdatering klar som skulle løse småproblemerne.

Jeg har ikke selv haft store problemer med min endnu. Den har 2-3 gange stået og fisket efter GPS signal (jeg har en bestemt app mistænkt) og det kostede strøm. Har genstartet og den er holdt på.

Nogen gange har den påstået at den har tabt dataforbindelsen i f.eks. Wordfeud selvom forbindelsen var udemærket.

Det koster meget strøm når skærmen er tændt, men når man bruger strømsparefunktionen bruger den stort set ikke strøm når skærmen er slukket. Jeg har været oppe på at have 66% strøm tilbage efter en almindelig hverdag med bedre at give sig til en spil osv. :) Eller plejer jeg at lande mellem 30-45%

Hurtig og lækker telefon. Jeg har absolut ikke fortrudt købet af min.

0 0
Jacob Hultmann 25-03-2013 16:27:57

Jeg prøvede Xperia Z i går i 3-butikken, og jeg må sige, at jeg synes, den virker forfærdelig. Den er langsom til at åbne programmer, hakker i interfacet og langsom på nettet o.s.v.

Enten så køber jeg HTC One, eller så venter jeg til, der kommer noget bedre.

0 0
Henrik B 25-03-2013 20:41:28

Det kan jeg ikke genkende. Jeg har haft min i et par uger og jeg har ikke oplevet, at den hakker i interfacet, tværtimod flyder det derudad hele tiden. Og apps åbner hurtigt. Hvis der skulle være noget, vil jeg sige at Chrome ikke altid virker til at være den hurtigste browser. Og det er klart, at der er forskel på om du vælger at gå ind på en fuld webside, eller mobiludgaven. Jeg kan tilføje, at der er god fart på 4G, den har været oppe på 37.000 kbps. Jeg ved ikke hvad demoudgaven i butikken har haft gang i, men sådan er min i hvert fald ikke, og det er heller ikke noget jeg har læst i anmeldelser. Mine eneste 2 bekymringer er, at der bliver slugt den del strøm, men sådan er det vist med de store skærme, og så er jeg ved at være træt af Android og Google, der hele tiden forsøger at tvinge én til at tilmelde sig Google+ og frasige sig enhver form for privatliv, hvis man vil benytte sig af deres apps, så som Maps og andet. Næste gang vælger jeg en Windows eller noget helt 4. :-)

0 0
Jacob Hultmann 26-03-2013 00:55:19

Det kan godt være, at det havde noget med demoudgaven i butikken at gøre. Jeg undrede mig også meget over, at en topmodel kunne være så hakkende :) Men jeg regner heller ikke med at købe ny telefon nu. Tror jeg vil vente til Nokias næste flagskib

0 0
Jacob Hultmann 25-03-2013 16:27:56

Jeg prøvede Xperia Z i går i 3-butikken, og jeg må sige, at jeg synes, den virker forfærdelig. Den er langsom til at åbne programmer, hakker i interfacet og langsom på nettet o.s.v.

Enten så køber jeg HTC One, eller så venter jeg til, der kommer noget bedre.

0 0
Dennis 21-03-2013 10:49:25

Synes jeres påstande om størrelsen på telefonen og opgivne mål modsiger hinanden?

"Den store skærm gør også, at telefonen er kæmpe. Det betyder der skal en stor hånd til, når det kommer til betjeningen af telefonen.
...
Telefonens fysiske mål er 13,9 x 7,1 x 0,79 mm"

0,79 mm er dælme lidt. Og 13,9 mm (det største mål) er kun lidt under halvanden cm.

1 0
August 17-03-2013 13:05:07

Giver I kun Xperia Z så lav karakter, fordi Samsung siger I skal? Xperia Z er en lækker telefon, og kigger man bare på Sony Xperia Z Tråden på mobildebat, er mange enige i mit udsagn. Tror sgu simpelthen, at I er blevet benovet over Samsungs invitation, at I med vilje giver Z en dårlig karakter. Det er en ommer, mobilsiden.dk

0 0
Thomas Frederiksen 17-03-2013 12:49:48

Jeg har kun prøvet at "miste" dataforbindelsen een gang på min, og det skyldes at jeg havde sat alle strømsparefunktionerne til i default. Gør man det cutter den forbindelsen når man kommer under 30% strøm tilbage.

Det skulle vel ikke være det der er sket under testen?

0 0
Thomas Frederiksen 16-03-2013 00:30:58

Jeg købte Xperia Z i dag og har nu fået den op og spille som jeg gerne vil have... 4 timer efter den var ladet op.

Jeg er helt benovet over hvor fed den telefon er og hvor godt og enkelt den fungere i alle detaljer. Den spiller bare.

Jeg er MEGET imponeret. Den er hurtig og smooth i alt hvad jeg har budt den inkl. at installere 10 apps men jeg laver alt muligt andet med den.

Den ligger rigtig fint i min hånd (S til M i hanskestørrelse) - og enshåndsbetjening fungere fint. Det er en stor fordel at man ikke skal fange en knap på toppen som tidligere. Det tager 5 minutter at vende sig af med at holde for højtaleren, men det virker meget naturligt. Og når man ikke holder for højtaleren spiller min i hvert fald højt nok. 2 trin mere på volumen så kan den jo bruges som røgalarm :)

Jeg synes heller ikke lydstyrken i de medfølgende højtalere er for lav. Jeg hører musik omkring 50-60%. Dem der vil høre musikken så alle omkring også får glæde af det, vil sikkert ønske sig mere, men jeg har min hørelse for kær. Til de der ønsker mere larm, vil et par ørebøffer med højere følsomhed sikkert løse problemet.

Menusystemet synes jeg i grove træk er fint. Der er ting jeg kunne tænke mig lidt mere elegant. F.eks. synes jeg ikke den nye widget menu er bedre end den gamle. Til gengæld kæmpe plus for at man kan slette og oprette forsider (1-7) og selv kan bestemme hvilken der skal være default.

Også stort + for at styresystemet er efterladt ret åbent overfor de ting jeg har lyst itl at rette. Alle de apps og funktioner jeg ikke bruger har jeg hhv. afinstalleret eller deaktiveret, så nu fylder de ikke på min telefon mere :) Det gælder bl.a. Chrome som jeg ikke kan holde ud 5 min så længe de google ikke kan finde ud af at autopasse tekst til vinduet. Opera er meget bedre til mit temperament.

Jeg har ikke oplevet problemer med dataforbindelsen, men 5 timers brug er heller ikke meget.

Det kan godt være der telefoner derude som er 2 stjerner bedre... de må dælme være gode. Jeg lider "heldigvis" ikke under daglig omgang med topmodeller :)
Derfor 5½ stjerne herfra, med det forbehold at jeg ikke kender den så godt endnu.

Bare mit pip.
/Thomas

0 0
Erik Østergaard 14-03-2013 16:24:36

Jeg venter stadig på et "review af telefonen" da du må vise os de negative og positive ting med mobilen, Dette er trosalt en topmodel og den første for Sony i lang tid!

0 0
Jesper 14-03-2013 21:01:07

John G har ikke tid til den slags pjat. Samsung har fløjet ham til New York så han kan fylde Mobilsiden.dk med nyheder om the one and only galatastic bombastic Sammydevice.

0 0
August 14-03-2013 17:35:51

+1

0 0
Magnus 13-03-2013 22:50:29

Er den lave lyd der også ved musikafspilling og har i hørt om andre der har problemer med den mister forbindelsen?

0 0
Henrik B 14-03-2013 11:37:29

Jeg har kun haft telefonen i 2 dage, men jeg har indtil nu ikke haft problemer med forbindelsen, det skulle da lige være at følge med, når den downloader med 24000 kbps på 4G :-) Vedr. et evt. lavt lydniveau, så gælder det ikke musikafspilning, ihvertfald ikke via headset. Har ikke prøvet at spille højt via højtaler. Og så lige et par kommentarer til anmeldelsen: Vedr. batteritid, så giver stamina-funktionen jo først for alvor effekt, når man netop ikke bruger telefonen, fx om natten. Da jeg gik i seng i går stod telefonen på 91%, og det gjorde den også, da jeg stod op i morges! Og så vil jeg mene, at formuleringen "Xperia Z er en af de bedste Sony telefoner" - måske nok er en lidt uskarp formulering.

0 0
Magnus 13-03-2013 22:56:05

Og kan man lokke jer til at lave en vand-stress test?...

Bare lige for at se præcis hvor længe den kan holde under vand :-)

0 0
Thomas Frederiksen 13-03-2013 21:25:31

Det virker som en hård dom, med kun 4 stjerner. Især når man ser hvilke telefoner der tidligere har fået 4 stjerner.

Det er selvfølgelig for ringe med lydniveau og dataforbindelse, men det lyder bekendt. Ikke den første Sony telefon der har startet livet med det problem.

Jeg lytter til rådet og giver den hånden får jeg skriver under. Men jeg har næsten bestemt mig for at det bliver min næste telefon.

0 0
Jesper 13-03-2013 13:23:26

4 ud af 6 stjerner. Det må være den laveste karater John G nogensinde har givet en Sony mobil. Men den er i det mindste ikke "kedelig" ;-)

0 0
Sonny 17-03-2013 17:12:49

Tjah...Jeg vil sige at jeg i den grad mange steder hen for at få anmeldelser af smartphones. Også i det her tilfælde er stor forskel på hvad der kommer som konklusion. Flere steder ROSES samtalekvaliteten og lydstyrken fra højtaleren, og XZ bliver beskrevet som den bedste smartphone derude lige nu. Det drukner desværre nok lidt i samsungs og Htc lanceringer, og får nok heller ikke helt den opmærksomhed den fortjener, da SONY ikke har gjort det store væsen ud af sig de senere år. Men tror de er på vej nu. Og ja, godt at se at den ikke var kedelig. Faktisk en af de pæneste der er kommet i år.

0 0
Mobilsiden 13-03-2013 15:00:07

Den er bestemt ikke kedelig. Og den er også "kun" landet på 4 fordi den har problemerne med forbindelsen + lyden... Så forhåbentlig løser Sony dette - og så er det en 5-stjernet mobil :)

0 0

Om brug af cookies