Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Stor test af fem tablets - kun én vinder

Stor test af fem tablets - kun én vinder

TEST: Vi har testet ZTE Light, Blackbird MID 7, ViewPad 7, Samsung Galaxy Tab og Apple iPad. Konklusion: De billige er håbløst ringe.

Som vi beskrev i den indledende artikel forud for denne test, så er billige tablets ubegribelig ringe - endda uden at overdrive.

Herunder giver vi alle fem tablets et par ord og stjerner med på vejen.

Læs før du køber, så du ikke risikerer at spilde sparekronerne på den forkerte tablet.

Apple iPad
Apple iPad

Apple iPad

Apple er den store vinder af tablet-testen. iPad er produceret med Apples vanlige sans for godt design og intuitive detaljer.

Egentlig er iPad blot en forstørret iPhone, men det er et plus, da systemet og betjeningen, er kendt i forvejen af mange brugere.

Men det er applikationerne er får Apple helt frem i bussen. I App Store findes et KÆMPE udvalg af særlige iPad-apps, som udnytter den store skærm til fulde. Både spil, fil, podcast, bøger, aviser og magasiner samt tusindvis af andre programmer, er en fornøjelse på iPad.

Uden alle disse apps var der ikke meget sjov ved en iPad.

Ulempen er dog, at man hurtigt kommer til at bruge mange penge, ud over købet af hardwaren, på applikationer. Det er også på papiret en ulempe at iPad ikke i internet-browseren understøtter Adobe Flash - problemet opleves dog langt mindre i hverdagen.

Internet oplevelsen er testens mest flydende og der zoomes let og elegant ved brug af to fingre (multitouch).

iPad er tablet-computeren til iPhone ejerne og den egner sig bedst til sofa- og hjemmebrug.

Pris: 6.000 kr. (64 GB 3G-version)
System: Apple iOS 4.3
Skærm: 9,7" berøringsfølsom

Karakter: 6 ud af 6 stjerner.

Samsung Galaxy Tab
Samsung Galaxy Tab

Samsung Galaxy Tab

Skærmen her er syv tommer, hvilket gør Galaxy Tab utrolig velegnet til at have med på farten.

Applikations-udvalget, som er designet til store skærme, er slet ikke i nærheden af det vi ser på iPad.

Men en del af Android-systemets grundapplikationer som kontakter, kalender, internet, videoafspiller gør fint brug af skærmens størrelse, og er således ikke blot forstørrede telefonapplikationer.

Internet-browseren har i modsætning til iPad, Adobe Flash som på den rigtige computer.

Spilproducenten Gameloft har dog fået øje på Galaxy Tab, og en række kendte spil, blandt andet Sandstorm og Lets Golf 2, findes i såkaldte HD-versioner.

Samsung giver gennem Readers Hub også mulighed for at købe danske såvel som internationale magasiner og aviser, der kan læses direkte på skærmen.

Galaxy Tab har både kamera til videotelefoni (som Skype) og fotos. Dermed kan man lynhurtigt tage et billede ved et møde af fx en Powerpoint-slide, mens der skrives notater på tab'en.

Samsung Galaxy Tab er Android-folkets tablet og et godt køb, hvis man er meget mobil.

Pris: 4.500 kr. uden abonnement.
System: Google Android 2.2 Froyo
Skærm: 7,0" berøringsfølsom

Karakter: 5 ud af 6 stjerner.

ZTE Light
ZTE Light

ZTE Light

Denne tablet ligner en Galaxy Tab og tilhører altså Android-kategorien.

Men både kvaliteten af det fysiske design og skærmen er væsentligt ringere. Der er tale om billig knirkende plastik og skærmen på syv tommer, er bleg, grynet og grim.

Dertil kommer, at skærmtypen er trykfølsom og ikke berøringsfølsom, som på iPad og Galaxy Tab. Der skal altså trykkes på skærmen, hvilket går hårdt udover brugeroplevelsen, der virker tung og gammeldags.

På internettet kan der således ikke benytte multitouch-zoom. I stedet henvises man til zoom +/- taster. Og i øvrigt er websites evigheder om at blive indlæst.

Selv LTE Light har adgang til Googles tjenester, som Gmail og kan hente apps fra Android Marked, er den så ringe, at man ikke gider bruge den i dagligdagen.

Pris: 3.000 kr. (i bindingsperioden) inklusive tablet abonnement.
System: Google Android 2.1 Froyo
Skærm: 7,0" berøringsfølsom

Karakter: 1 ud af 6 stjerner.

Viewsonic ViewPad 7
Viewsonic ViewPad 7

ViewSonic ViewPad 7

I testen er ViewPad 7 nok det tætteste vi kommer på en 1:1 konkurrent til Samsung Galaxy Tab - og designet minder da også ganske meget om Samsungs.

Den fungerer væsentligt bedre end ZTE Light, specielt fordi skærmen er berøringsfølsom, der giver en mere flydende betjeningsoplevelse. Men betragtningsvinklen er stadig ringe, det samme er grafikoplevelsen.

ViewPad kan kun vise bruger- og menuinterfacet i liggende tilstand, så betjeningen kræver dermed to hænder.

Der er tale om en fuldkommen standard-version af Google Android systemet, uden den mindste tilpasning til tablet-brug. På dette punkt, er Samsung da trods alt foran.

ViewSonic ViewPad 7 fungerer betydeligt bedre en ZTE Light, men er stadig langt fra niveauet på Galaxy Tab.

Pris: 3.800 kr. (i bindingsperioden) inklusive tablet abonnement.
System: Google Android 2.2 Froyo
Skærm: 7,0" berøringsfølsom

Karakter: 2 ud af 6 stjerner.

Blackbird Android MID 7
Blackbird Android MID 7

Blackbird Android MID 7

Her er testens absolut dårligste, men også billigste produkt. Hvis man synes skærm og betjening var dårlig på de øvrige enheder i testen, er det intet imod, hvad Blackbird Android MID 7 byder på.

Skærmen er trykfølsom, og der medfølger en betjeningspind (stylus), hvilket bare gør brugeroplevelsen endnu mere skuffende.

Der er absolut intet godt at sige om dette punkt og situationen er den, at hvis dette bliver din første tablet-oplevelse, så køber du ALDRIG en tablet igen. Det er en skændsel for denne gadget-kategori.

Pris: 1.500 kr. uden abonnement
System: Google Android 2.1
Skærm: 7,0" trykfølsom

Karakter: 0 ud af 6 stjerner.

Alle de andre tablets

Der findes en stor mængde tablets i den billige kategori, som vi ikke har med i denne test. Og det værste er mængden af kina-bras vil stige eksplosivt her i 2011.

For at undgå du køber noget andet end det vi her har omtalt, så er lige et par advarsler fra andre medier.

Creative ZiiO (anmeldt af B.T.): Skærmen er simpelthen ikke god nok. ZiiO kommer aldrig i nærheden af kvaliteten på iPaden.

Scandinavian Units Unit 802 (anmeldt af T3): Der er tale om en rendyrket katastrofe.

aPad (anmeldt af PC World): Den er så langsom, at det nærmest er komisk, den har elendig skærm minder mest af alt om et stykke legetøj.

Web-TV: Low-end tablets er piv-ringe

Læs også:

 - Tablet-test del 1: Billige tablets er penge ud af vinduet
 - Tablet test del 2: Stor test af fem tablets
 - Tablet test del 3: Hold dig fra billige tablets (web-TV)

Læs også:
TDC: Tablets er alt for dyre
Test: Apple iPad
Web-TV: Apple iPad
Test: Samsung Galaxy Tab
Web-TV: Samsung Galaxy Tab
Web-TV: Blackbird MID 7 er en katastrofe

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

carsten guldhammer 25-05-2011 15:58:37

jeg ved ikke rigtigt

nu sad jeg og læste jeres (syntes jeg) lettere løgnagtige beskrivelse af zte ligth

nu ligger det sådan at jeg selv har haft en zte ligt (grunden til at jeg ikke har det mere er at jeg tabte den ud af en lomme og ikke har fundet den igen, heller ikke på politiets hitte gods)

men den beskrivelse i giver af den i jeres anmeldelse, den kan jeg ABSOLUT IKKE GENKENDE

jeg syntes ikke plastiken knirkede på den jeg havde, ej heller kan jeg se at biled kvaliteten er så dårlig som i beskriver

derimod syntes jeg at den har et plus som appel og galaxy ikke har: du kan nemt komme til batteriet på den, det kan du ikek på de 2 andre, der er bateriet kapsslet ind i et hernmetisk lukket system, og skulle du være så uheldig at bateriet dør før tid kan du selv skifte det hvis du kan fremskaffe et nyt, det kan du ikke med de andre, jeg var i fona for at høre om prisen på en ipad 2 og spurgte netop ind til hvad man gjorde når bateriet dør på en ipad 2, og svaret var : du sender den ind til et mac værksted og betaler ca 2000 kr for at få skiftet bateriet..

0 0
Arne Dilling 23-03-2011 06:44:23

Nu har jeg kort prøvet en Ipad, og jeg kan ganske enkelt ikke finde ud af hvad dens eksistens berettigelse er. Den er for stor til at have med. Den kan ikke erstatte en lille bærbar. Den kan ikke erstatte en smartphone.
Det kan godt være jeg er gået glip af et eller andet, men hvad f.... er egentlig den dybere mening med det produkt ud over at narre penge fra nørder.

0 0
David 23-03-2011 10:04:41

Hej Arne

Nu er der jo ikke noget entydigt svar på hvad formålet er med en tablet. Men når du har prøvet een, og ikke kan se formålet så er der formentlig to grunde. 1. Det tager noget tid at vænne sig til at bruge den. 2. du har formentlig ikke det store behov.

Jeg kan fortælle hvad jeg bruger min iPad til.

Det vigtigste er mine fagbøger, jeg er pt ved at efteruddanne mig på ITU, og jeg har fundet samtlige fagbøger, og scannet papirer osv ind i evernote, jeg har ikke behov for at slæbe en bærbar men tager alligevel nogle noter på min iPad, som så ryger direkte i Evernote. Så min iPad erstatter (og forbedrer) hvad jeg før slæbte min bærbare (til notater) og tunge bøger med for at kunne.

Jeg læser politiken og et par magasiner på den, i stedet for at få det i papirsformat.

Jeg kan se og styre alt fra mit mediecenter (plex), dvs jeg kan både se film på den og bruge den som avanceret fjernbetjening.

Jeg bruger den som radio i køkkenet, da den har tilpas god lyd.

Jeg bruger den som eneste gaming device, jeg har fundet mig en håndfuld spil som jeg nyder at spiller på casual plan.

Jeg bruger den til at have sangtekster på, i stedet for at printe dem ud.

Jeg læser og skriver tit emails, surfer for på nettet hvis jeg lige skal finde lidt info. I det hele taget er det ofte den jeg lige samler op og tænder, i stedet for at hente den bærbare.

Og meget mere..

For mit vedkommende ville jeg meget nødigt af med min iPad, men jeg kan sagtens se din pointe, og det er bestemt ikke alle der har behovet for een.

Ja jeg er nørd, men jeg føler ikke at jeg er blevet franarret penge.

0 0
Arne Dilling 23-03-2011 13:24:19

Hej David

Jeg er nok ikke så teknologiseret, jeg har en smartphone som jeg bruger til telefon, email, navigation samt nyheder og til pristjek nu og da. Derudover har jeg en stationær pc med en stor skærm, samt en lille bærbar som ikke er meget større end en tablet.

Umiddelbart syntes jeg en tablet virker meget upraktisk. Den har ikke noget rigtigt tastatur, man kan ikke vinkle skærmen når man bruger den. Mit hjem er indrettet med den stationære pc som center hvor alt ligger på. den kan så tilgås af alle de smartphones og bærbare pc'er vi har.

Her i familien ser vi faktisk meget sjældent tv, men hvis vi gjorde ville jeg nok vælge at bruge pengene på en netværksdisk med dlna og så have glæde af det både på smartphone og tv. Jeg er generelt modstander af monopol, derfor er alt vores IT baseret på Linux, hvilket giver den bedste løsning, og alle vores smatphones er android baseret.

0 0
nihilist 04-03-2011 08:27:04

det ser ud at Archos, med deres billige og gode tablets konsekvent ignoreres af diverse anmeldere, det er da da trist, lige så trist er det at man oplever for lidt omkring Adam tabletten, der er en del mere interessant end disse totalt dyre apple og samsung dimser !

0 0
Shawn S. Ø 01-03-2011 20:33:02

Jeg er enig i at iPad er bedre en de tablets som er vist her.. Men men 6 ud af 6 hvor kom den lige fra? Den karakter kan på ingen måder retfærdigøres i en test som burde(det kan den selvfølgelig aldig helt blive)være objektiv.

Produktet er jo ikke perfekt og selv om der bliver skøjtet let hen over det med Flash med en meget subjektiv bemærkning om at det kun på papiret er et problem.. så er det reelt en mangle som har den konsekvens at der er sider man ikke kan se.

Sådan kan man blive ved med at finde ting den burde have. Så selv om jeg syntes den er et godt produkt så er det bare ikke perfekt,

Håber at Mobilsiden strammer op og overvejer de præmisser de vil uddele karaktere på i fremtiden

0 0
David 01-03-2011 21:04:23

Hej Shawn

Mht Flash, kan du nævne mig en (større)side som rent faktisk ikke virker på en iPad?

Min erfaring er at det fint, flash er erstattet af quicktime, HTML5, youtube whatever.. Jeg har en iPad og det er ikke lykkedes mig at finde en eneste side der ikke virker pga manglende flash, kan du hjælpe mig?

0 0
Shawn S. Ø 01-03-2011 22:16:37

Vil du bare have én så her danskespil.dk, sig til hvis du gerne vil have mange flere så kommer de i en lind strøm ;)

0 0
Shawn S. Ø 01-03-2011 22:23:38

Nej lad mig lige give dig nogle få stykker af dem jeg havde problemer på med min iPad. Hvis det ikke er nok giver jeg gerne ca 130 links som jeg f.eks bruger i mit arbejde som designer og ikke var iPad venlig ;)

http://moodstream.gettyimages.com/
http://www.mono-1.com/monoface/main.html
http://www.hbo.com/
http://www.gettheglass.com/
http://www.sectionseven.com/index2.html

0 0
David 02-03-2011 07:37:30

netbank og danskespil kræver at man åbner en særskilt app..

Klart der vil være store websider der er 100% flash baserede der ikke vil virker, nu prøvede jeg for sjov at google HBO ipad, og der er en iPad App på vej, som er skræddersyer HBO's indhold til tablet, det synes jeg er bedre end en kæmpe cpu krævende flash side.

Tilgengæld virker de fleste sider hvor flash er brugt til video.

Flash spil vil ikke virke, men de vil typisk slet ikke give mening på en tablet, fordi styringen er lavet til keyboard eller mus, tilgengæld findes der tusindevis af gode spil som er skræddersyet til tablet på appstore.

Så kan man så sige, burde man have muligheden for at slå flash til?

Ja og nej.. Nej fordi jeg ikke mener at flash hører til på mobile enheder i den nuværende form, det er simplethen at for resurse krævende, det ved jeg fra min Android telefon. Rigtig mange sider har lavet mobilvenlige alternativer fordi de gerne vil have iOS segmentet med, og var det sket hvis folk bare kunne slå flash til på deres iOS device?

0 0
carsten guldhammer 25-05-2011 16:17:56

egetnligt syntes jeg ikke at agumentet "der er en mobil baseret side på vej " den holder (jeg henviser til svaret med HBO)

det er nu og her at problemet er der og det er nu og her løsningen skal laves hvis apple vil have at vi skal bruge deres produkt,

jeg syntes at det vil være det samme som hvis jeg bygger et hus et sted hhvor der ingen veje eller noget er men får at vide det kommer der engang, det kan jeg barre ikke bruge bruge til noget hvis det er nu jeg skal bygge huset..

men ang hvorvidt appel vil lade folk bruge flash eller ikke, så virker der som om at det er appel der vil diktere hvordan tingene skal være, og at det er alle de andre 100 milioner aktøre som må ændre kurs og ikke appel

0 0
Shawn S. Ø 02-03-2011 09:33:46

Jamen David dit forsvar er som sådan ok.Men den er malplaceret i forhold til mit indlæg og artiklen.

Min anke er at give 6 ud af 6 til en iPad som i en standard udgave ikke kan de ting. Og den karakter kan ikke gives til et produkt med så mange mangler. Længere er den bare ikke!

Men for lige at hoppe ud af konteksten så tager du fejl. Ikke alle banker har deres egen app. Og jeg ville da meget nødigt skifte bank på grund af Apple og deres angst for Java.

Og uanset hvor meget du gerne vil flytte fokus fra at der er sider man ikke kan besøg til apps. Så kommer vi ikke udenom at man er skåret af fra at besøge de sider.

Med hensyn til Flash så har jeg svært ved at holde mit grin tilbage. Hvis det agumentet om at Flash er for resurse krævende fra dig og Apple skulle holde. Hvorfor er det så muligt at spille spil og afspille video?? Det kræver jo lige så mange resurser.

Selvfølgelig hører Flash til på Mobile enheder. Og din subjektive holdning ændre ikke på dette. Flash har en plads så længe at der er brug for den og tro mig det vil vare meget længe før den forsvinder. Den vil dog følge med tiden og blive ændret i sin form.. lige som den har gjort lige siden Flash 1.0

0 0
David 02-03-2011 10:10:06

"Med hensyn til Flash så har jeg svært ved at holde mit grin tilbage. Hvis det agumentet om at Flash er for resurse krævende fra dig og Apple skulle holde. Hvorfor er det så muligt at spille spil og afspille video?? Det kræver jo lige så mange resurser."

Øh nej? det kræver netop langt færre resurser at se en video i HTML5 end det gør i Flash. Tag din Android telefon og sammenlign?

Men du har ret i at de store flash sider loader på en Galaxy Tab, men de er så tunge på den, at alt hakker og det eneste du har lyst til er at skyde siden ned, og det i sig selv kan være besværligt fordi systemet låser.

Jeg synes at iPad er en fantastisk gadget, jeg bruger den til møder, jeg bruger den til video streaming med PLEX, læser bøger, aviser, går på nettet osv, læser/skriver mails osv osv. I MIT liv, fortjener iPad 6/6, fordi den gør alt til perfektion. Og jeg vidste fra starten at jeg ikke kunne bruge den til rene flash sider, Apple har ikke lovet mig at jeg skulle kunne det.

Med andre ord så gør ipad det den gør til perfektion, og man VED at man ikke får flash og java, så har man brug for det skal man ikke købe en iPad, men som tablet er den perfekt (efter min mening).

0 0
Shawn S. Ø 02-03-2011 10:37:10

David nu var det ikke lige html 5 kontra Flash.. men video afspilning generalt og det kræver også en del.

Og du er afsporet i dit forsøg på at beskytte iPads manglende Flash understøttelse. Det handler fra Apples side ikke om resourser men om noget helt andet.

Det lyder som om at du helt har mistet fokus fordi der er en som har kritik punkter i forhold til din iPad. Men selv om du syntes at den er perfekt til dig og det er en subjektiv betragtning som jeg godt kan forstå.

Så gør det den ikke perfekt som produkt. Det ville nemlig betyder at den skulle kunne bruges til de ting som er mulige på nettet. Og det kan den ikke

Hvis du vil kan vi også udvide kritik punkterne som gør det ikke kan blive en 6'er så lad os gøre det. Men jeg tror ikke du ville kunne lytte til kritik og du vælger også kun at læse det udfra at nu er der igen en slem mand som peger finger af min kejser.

Nå I rest my case tror ikke vi kommer længere. Jeg var glad for min iPad men den kunne slet ikke det man kunne forvente af sådan et produkt. Nu kommer der heldigvis en masse produkter der KAN og måske ser tingene anderledes ud med iPad 2.. lad os se senere i dag/ i morgen

0 0
David 02-03-2011 11:12:57

Du tager nu fejl, jeg er ikke særligt loyal overfor Apple. Og jeg vil langt hellere diskutere andre kritikpunkter end Flash/java, som efter min mening er mere en mangel på papiret.

Jeg er meget spændt på Android 3 tablets, og jeg vil slet ikke afvise at min næste tablet bliver en Android.

0 0
Shawn S. Ø 02-03-2011 12:05:54

Det kan jo så kun være en "mangel på papiret" for dig. Da det for mig var problematisk at jeg ikke kunne tilgå min netbank og komme ind på de sider jeg havde brug for.

Ergo er det et problem ;) og hvis du stadig ikke kan se problemet. Så må det jo være fordi at du ser væk og lukker øjnene for at produktet ikke er perfekt.

I en test som forsøger at være objektiv kan det ikke nytte at subjektive synspunkter tager fokus væk fra konteksten. Så skal det i hverfald stå som en personlig mening.
summa summarum så kan et produkt ikke fremstilles som perfekt hvis ikke det er perfekt. Også selv om det er godt produkt ;)

0 0
Shawn S. Ø 01-03-2011 22:25:20

Min bank er forøvrigt også et problem da den som standart heller ikke understøtter Java ;)

0 0
David 01-03-2011 09:00:43

Men det er et spørgsmål om tid før markedet udligner sig, og Android tablets kommer op på højde, så endnu engang har vi en fantastisk situation som forbruger, hvor vi kan vælge og vrage, og de store firmaer dyster indbyrdes.

Apple har i særdeleshed godt at reel konkurrence, men det har Google også, det skal man ikke glemme. Ville Google have lavet et tablet OS hvis det ikke havde været for iPad?

0 0
Martin Pedersen 28-02-2011 20:09:49

Okay, den titel giver jeg godt nok 0 ud af 6 stjerner.
Da jeg normalt tager det for åbenlyst at der i en dyst kun er en vinder så regner jeg ikke med at det er det som titlen referer til.
Man kan dog ofte godt kåre mere end en vinder hvis der er to der er meget tæt på hinanden hvilket der ofte er i tests.
Men så skulle der jo ikke være nogle close running ups og en stor margin til nummer to. Men det er heller ikke tilfældet.
Så hvordan dælen giver den titel overhovedet mening?

0 0
Asger 28-02-2011 16:49:20

der er da kun 4,2 endnu på ipad.
er der ikke?

0 0
Gustav Andersen 01-03-2011 18:32:13

Jo. iPad har kun 4.2. 4.3 findes kun i en beta-version, men det skal nok blive godt at få en opdatering :)

0 0
Andreas 28-02-2011 14:58:46

Hej, jeg har i lang tid ledt efter en billig Galaxy Tab hvorhenne har i fundet den her, for de steder jeg ledte kostede den omkring de 6000

0 0
Andreas 01-03-2011 14:31:48

Tak alle sammen vil lige kigge på de links;)

0 0
Just 28-02-2011 15:53:43

Hos TeleSpecialisten kan du købe til kr. 3.849,-

http://telespecialisten.dk/shop/samsung-galaxy-tab-2316p.html

Hos TeleComShop står den til 4.340,-

http://telecomshop.dk/shop/samsung-galaxy-tab-1267p.html

Ellers så smut over på MobilPriser.dk og find flere...

0 0
fumle 28-02-2011 18:14:16

Yep, og ved Komplett.dk står den til 3,795,-

http://www.komplett.dk/k/ki.aspx?sku=610320

0 0

Om brug af cookies