Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Vi har testet rigtig mobil-tv fra Viasat og TDC

Vi har testet rigtig mobil-tv fra Viasat og TDC

Viasat og TDC afprøver rigtig mobil-tv (via DVB-H) i det indre København. Mobilsiden.dk har testet tv-tjenesten.

FAKTA: Om DVB-H

- Ubegrænsede antal samtidige seere

- Høj billedkvalitet

- Kræver mange sendemaster

- Frekvenser udstedes politisk

- Kun få mobiler understøtter

FAKTA: Om 3G-tv

- Begrænset antal samtidige seere

- Svingende billedkvalitet

- Udsendes som datatrafik

- Ingen frekvensproblemer

- Mange mobiler understøtter
FAKTA: Om DVB-H
- Ubegrænsede antal samtidige seere
- Høj billedkvalitet
- Kræver mange sendemaster
- Frekvenser udstedes politisk
- Kun få mobiler understøtter

FAKTA: Om 3G-tv
- Begrænset antal samtidige seere
- Svingende billedkvalitet
- Udsendes som datatrafik
- Ingen frekvensproblemer
- Mange mobiler understøtter

Mobil-tv stormer frem i Danmark med TDC og 3 som frontløbere. Den aktuelle distributionsform via 3G-datanettet giver ikke altid billedkvalitet i top. Derfor arbejdes der intenst på alternativet, DVB-H.

TDC og Viasat afprøver for tiden mobil-tv via denne standard i København. Mobilsiden.dk har smugkikket på kvaliteten og mulighederne som de to selskaber eksperimenterer med.

I dækningsområdet (udelukkende indre København) er kvaliteten absolut fremragende, og kan slet ikke sammenlignes med 3G-tv. Med en Nokia N92 optrådte billedsignalet i bedste digitale kvalitet uden nogen umiddelbare skavanker.

Men kvaliteten er ikke det eneste plus. Tv-guiden til de inkluderede kanaler er brugervenlig, og med et enkelt tryk planlagde telefonen at optage et afsnit af ”According to Jim” på TV 3.

Optagefunktionen er noget af det mest imponerende. Klappet sammen og i standby-tilstand optog N92'eren afsnittet uden problemer. Nemt og bekvemt kunne man så se sit ynglingsshow på et mere passende tidspunkt.

Det er forrygende at opleve en teknologi specielt beregnet til mobil-tv. Det giver så mange flere fordele end via 3G.

Indtil videre er kanalerne DR1, TV2, TV2 News, TV3, 3+ og MTV til rådighed, Et glimrende programudvalg, især i lyset af der blot er tale om en test.

Konklusion…

Man må ikke glemme at rose 3 og TDC for deres alternativ til mobil-tv, altså streaming via 3G-nettet. Men her kommer altså deres overmand, mange klasser bedre!

Kvaliteten er ved fuld dækning, og med den rette mobiltelefon uovertruffen. Streaming via 3G har ikke en chance. DVB-H er flere længder bedre, og med muligheder for headset i stereo Bluetooth og High Definition-skærme ser fremtiden lovende ud.

TV-guiden kombineret med muligheden for at planlægge optagelser giver endda en "bærbar harddiskoptager", som virker upåklageligt.

Plusser og løftede tommelfingre til DVB-H. Simpelthen fremragende!

Til slut står så spørgsmålet om, hvis, hvornår rigtig mobil-tv kommer til Danmark. Minimum tre ting skal falde i hak; 1/ Kulturminister Brian Mikkelsen skal melde en standard ud. 2/ Der skal reserveres frekvenser. 3/ Sendenet skal opbygges.

Det lader altså til, vi må nøjes med tv via 3G, et stykke tid endnu - desværre!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her

Om brug af cookies