Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Ziisound D5 - højtaler til mobil og hjem (produkttest)

Ziisound D5 - højtaler til mobil og hjem (produkttest)

TEST: Ny Bluetooth-højtaler fra Creative til din mobiltelefon eller mp3-afspiller. Vi har testet, om den "spiller".

Markedet for højtalere med indbyggede dockingstation til mobiltelefoner er efterhånden stort. Vi har set nærmere på Creative's nyeste bud på et flagskib i deres "Bluetooth"-serie.

Højtaleren hedder Ziisound D5, og den har et rigtig pænt design. Men men men.... det er jo ikke altid det ydre, det kommer an på.

Selve lydkvaliteten i Ziisound D5 er okay, men hellere ikke mere end det. Der mangler lidt diskant og lidt god solid bas. Umiddelbart er lyden på Ziisound D5 en smule for "neutral" efter min smag.

Ulemper ved Ziisound D5

Under testen af Ziisound D5 har musikken spillet på Mobilsiden.dks redaktion, nogle gange for højt, så andre i bygningen har troet, vi var blevet et "mobildiskotek", i stedet for Mobilsiden.dk.

Det skyldes blandt andet, at hvis man benytter en iPhone, og den sidder i dockingstationen, så er den smarte "touchpad", som man skruer op på i vejen. Ønsker man at skifte nummer eller læse en SMS, så får man samtidig skruet op.

Ziisound D5 har heller ikke mange "lydniveau'er" og der skal ikke mange tryk på +volumen-tasten til før den bliver høj. Der mangler lidt mellemniveau på lydstyrken.

Ziisound D5 Bluetooth-funktionen

Normalt mister man meget af lyden, når man afspiller via Bluetooth, men her overrasker Ziisound D5 positivt.

For det første er rækkevidden rigtig god, og kan også sagtens holde forbindelsen gennem et par vægge. Vi har på kontoret testet den gennem væggene ud til gangen, med en rigtig god rækkevidde på omkring 20-25 meter.

Lydkvaliteten via Bluetooth er næsten som når den sidder i dockingstationen eller er tilsluttet via stik. Jeg vil mene, at man med det blotte øre ikke kan høre forskellen.

Højtaleren kan tilsluttes til alle Bluetooth-enheder, og ikke kun til iPhone. Til iPhone er der dog en lille "sender", som sidder i docken, denne forbedrer lydkvaliteten når man benytter den via Bluetooth.

Konklusion

Til prisen er Ziisound bare ikke god nok, selvom den trådløse forbindelse overrasker, og er med til at trække den op.

Men der er for mange irriterende ting ved den, når den ikke kører Bluetooth. Derfor kommer flagskibet fra Creative heller ikke i nærheden af topkarakter.

Creative Ziisound D5 koster små 2.000 kroner, og det er dyrt i forhold til, hvad der ellers er på markedet. Der er flere andre højtalere, som har bedre lyd. De er måske ikke så godt designet, men det er trods alt også lyden, der er vigtigst.

Ziisound D5 får derfor 4 ud af 6 stjerner, dog er det Bluetooth funktionen, som er med til at trække den op på de 4 stjerner.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies