Den nye Xbox kommer i august

Xbox 360 kommer snart i en ny udgave.

Den nye Xbox kommer i august

Sidste år kom Sony med en ny slankere version af spille-konsollen PlayStation 3, og nu er det Microsoft, der d. 20. august kan forkæle gamere med en ny version af Xbox 360 samt den nye bevægelses-registrerende Kinect-sensor.

Den nye Xbox-version hedder Xbox 360 4 GB, og udover et nyt sort design og 4 GB skulle den til glæde for mange gamere – være mere støjfri end foregående modeller. Derudover har den endelig fået indbygget Wi-Fi-N, trykfølsomme knapper og andet godt.

Samtidigt med den nye Xbox lanceres Microsofts Kinect Sensor, der skal sørge for bevægelsesfølsom gaming i bedste Wii-stil. Kinect bruger dog ikke controllere, men fanger dig på et kamera og sørger for, at du på den måde kan styre spillet på skærmen samt via stemmestyring.

Med Kinect følger spillet ?Kinect Adventures?, der består af 20 små spil, hvor du blandt andet skal navigere på floder og i bjerge, balancere på balancebræt og andet udfordrende.

Udover Kinect Adventures vil der til lancering være 15 andre spil tilgængelig til Kinect.

Xbox 360 4 GB koster 1.599 kroner, når den rammer de danske spilhylder d. 20. august, og vil du gerne have Kinect Sensor med, kan du købe en bundle med de to dele til 2.399 kroner. Har du en Xbox 360 i forvejen skal du slippe 1.199 for Kinect, der heldigvis også virker til de gamle Xbox 360.

Efterfølgende om sagen

Meget er sket siden redaktionen postede artiklen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. Allerede d. 1/9/2009 fulgte vi op med en artikel med tematikken Xbox Elite bliver billigere – Den videre historie kan du læse her. Du finder seneste nyt her.