Google e-boghandel lanceres før jul

Google er på vej med en e-boghandel inden jul.

Google e-boghandel lanceres før jul

Tilbage i sommer kunne vi fortælle, at Google pønsede på at
lave en e-boghandel som konkurrent til iBook Store og Amazon Kindle, og nu skulle der være håb forude for alle læseheste og bogorme.

Googles Scott Dougall har nemlig fortalt Wall Street Journal, at deres e-boghandel ved navn Google Editions åbner i USA før jul.

Boghandlen har været forventet tidligere i år, men Dougall siger, at de ville vente med at rulle projektet ud, til det var helt gennemarbejdet.

Selvom vi ikke bor i USA, kan du godt snart glæde dig, for resten af verden skulle få stillet deres boglyst tidligt i 2011.

Google Editions-boghandel skulle adskille sig fra konkurrenterne iBooks og Kindle ved, at læseheste kan købe bøger direkte hos
Google, før de binder dem til en Google-konto og vil kunne logge ind fra enhver enhed og læse det, de har gemt i skyerne.