Hacker har åbnet hul i Playstation 3

En hacker har været i gang med at bryde ind i PS3.

Hacker har åbnet hul i Playstation 3

Det tog fem uger at bryde ind i Playstation 3, fortæller George “geohot” Hotz på sin blog.

Hans plan er at offentligøre PS3 krypteringsnøglerne på nettet, når han selv har fundet dem. Men hvad hacket får af betydning for konsollen, er endnu uvist, skriver Recordere.dk.

Folkene hos hjemmesiden Eurogamer har kigget på Hotz’ påstand, og vurderer, at der er god sandsynlighed for, at Hotz er kommet gennem sikkerheden på konsollen. Men samtidig siger de, at der endnu er et stykke vej til, man vil se f.eks. piratkopierede spil.

Samtidig er der chance for at Sony udelukker hackede konsoller fra at bruge internetbaserede services – eksempelvis BD Live på Blu-ray-afspilleren.