HTC-topchef svarer på spørgsmål om Hero

Læs et interview med HTC-topchefen Horace Luke, der fortæller om tankerne bag Hero og den nye Android-brugerflade.

HTC-topchef svarer på spørgsmål om Hero

Mobilsiden.dk’s gadget-partner T3 har fået en snak med HTC-topchefen Horace Luke om den meget omtalte Hero-mobil og HTC’s eget Android-interface, kaldet Sense.

T3: “Hvad er HTC Sense?”

Horace Luke: “Sense er HTC’s designfilosofi. Vi vil have, at brugerne personliggør deres telefoner og gør dem til deres egne. Ligesom dit hus er dekoreret anderledes end mit, så vil vi have, at hver enkelt mobil er unik i forhold til brugeren. Vi vil også forbedre kommunikation ved at gøre det brugerorienteret, og tilføje Wauv-faktorer som f.eks. at kunne gøre mobilen lydløs ved at vende toppen nedad, når du får et opkald midt i et vigtigt møde.”

T3: “Hvordan forbedrer det kommunikationen?”

Horace Luke: “Der er så mange forskellige måder at kommunikere på. Mange har flere e-mail-kontoer, bruger SMS, Facebook … Men med Hero skal du bare klikke på et navn for at se al korrespondance. Det er det samme som på TouchDiamond 2, men vi har tilføjet Facebook og Flickr. De fleste mobiler fokuserer på programmer, men vi fokuserer på indhold. Vi mener, det er vigtigt at sætte brugerne i centrum.

Vi var ude efter at gøre noget andet end bare kopiere iPhone som alle de andre, så vi lavede en masse brugerundersøgelser. De sagde, at deres mobiler var klodsede og klumsede, og det gjorde vi noget ved. Folk kan gode lide Widgets, men gider ikke at åbne og lukke dem hele tiden, så derfor introducerede vi vores nye brugerinterface.”

T3: “Hvordan er det at arbejde med Android?”

Horace Luke: “Android er meget fleksibelt. Windows Mobile er fremragende med udviklingsværktøjerne, men Android gør det muligt at lave ændringer fra top til bund. Der er tre forskellige klasser af Android-mobiler: den første var de Google-brandede mobiler, G1 og Magic; Hero er i kategori nummer to, hvor vi tilføjer vores eget tilpassede brugerinterface, men vi ændrede ikke i de dybere lag. Den tredje slags er de billige kinesiske kopier, der f.eks. ikke virker med Marketplace. De er i bund og grund bare Linux-mobiler.

Hardwaren er kun en lille del af brugeroplevelsen, det er brugerinterface, der bringer det hele til live. Jeg kan ikke sige, om vi implementerer det nye brugerinterface på alle Android-mobiler, der allerede er på markedet, men vi er ude efter at få det ind på så mange mobiler som muligt. Hero er en virkelig fed enhed, og den bedste jeg nogensinde har arbejdet på. Når du først har prøvet den, så bliver det svært at gå tilbage til noget andet.”

T3: “Hvordan fik Hero sit udseende?”

Horace Luke: “Alle kopierer iPhone, men vi ville have, at Hero så unik ud. Et helt fladt design ligger ikke godt i hånden og iPhone er glat som et frø fra en vandmelon. Vi brugte teflon for at gøre den nemmere at holde, og den buede bund passer med dit ansigt. Vi var ude efter ændringer, der kom brugerne til gode og ikke bare lave ændringer for ændringernes skyld. Vi hyrede et designfirma i San Francisco, der designede Nike Triax-uret og snowboarding-støvlerne K2. Ideen var, at de tænkte anderledes. Min teori er, at sjove mennesker skaber sjove produkter. Da min chef første gang så Hero spurgte han mig “hvad fanden jeg lavede?” Da han så fik den i hænderne, så elskede han den.

Temaets videre forløb

Næste kronologiske historie om emnet finder du her. mobilsiden kørte videre med bolden. Allerede d. 7/7/2009 publicerede vi en opfølgning med en ny vinkling på emnet Open-source smartphones overtager markedet – Den næste artikel om emnet finder du her. Seneste nyheder om iPhone findes her..