Mikro USB tuner til DVB-T, DAB og FM

Sandberg har sendt en lille USB tuner på markedet til DTT nettet, DAB og FM.

Mikro USB tuner til DVB-T, DAB og FM

Har du brug for at se TV på computeren, fra egen antenne (DTT nettet) eller høre radio fra DAB og FM, så er denne meget lillebitte USB tuner måske lige dig. Den er så lille, at den næsten virker integreret med computeren, når den sidder i.

Der medfølger en lille stueantenne, som ifølge Sandberg fungerer fint mange steder. Men hvis man har en antenne på taget, vil den helt sikkert give et bedre resultat. Det lille adapterstik bruges til at tilslutte et almindeligt antennestik fra f.eks. en tagantenne.

Det medfølgende program understøtter TV-guide og Tekst-TV, og giver mulighed for at optage programmer, pause live programmer og tage snapshots af skærmbilleder. Optagelser kan selvfølgelig også timer-styres.

Virker med Windows 7, Vista og XP.

Produktet kommer på markedet nu. Prisen er kr. 399,-