Nintendo Wii U kommer før jul

Nintendo på vej med endnu en spil-enhed.

Nintendo Wii U kommer før jul

Vi er mange, der har set frem med spænding og en vis portion undren til lanceringen af Nintendos kommende konsol Nintendo Wii U, der blev afsløret sidste sommer.

Nu har Nintendos overhoved Satoru Iwata, ifølge Reuters, afsløret, at Wii U bliver sendt på markedet før det vigtige julesalg i både USA, Australien, Japan og heldigvis også Europa.

Udtalelsen kommer samtidig med, at Nintendo kan rapportere det første årlige tab i over 30 år.

I de ni måneder, der sluttede d. 31. december sidste år, har de tabt 48,3 milliarder yen, hvilket ca. svarer til 625 millioner dollars, hvorimod de i samme periode i 2010 tjente 49,6 milliarder yen -svarende til omkring 641 millioner dollars.

En del af tabet skyldes formodentlig de dårlige salgstal på Nintendos håndholdte 3D-konsol Nintendo 3DS på trods af en drastisk prissænkning.

Sidste tilføjelse til sagen

Der blev stadig hvisket i krogene. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 10/11/2011 vinklede vi sagen videre med en vinkel på Android/iOS smadrer Nintendo og Sony – Du finder artiklen her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..