PSPgo var planen hele tiden

Sony-chef siger, at digitale downloads til PSP har været på tegnebrættet lige siden begyndelsen. Det har vi svært ved at tro på...

PSPgo var planen hele tiden

Med PSPgo tager Sony et skridt i en drastisk ny retning. For første gang satser teknologigiganten virkelig på digitale downloads i stedet for fysiske lagringsmedier. Sonys kærlighed for properitære fysiske medier er velkendt. Vi nævner i flæng Betamax, MiniDisc, Memorystick og Blu-ray … Nå ja, og UMD.

Men faktisk, så har det hele tiden været planen, at PSP skulle udstyres med indbygget hukommelse og bruge digitale downloads. Det siger Sony-chefen Naoya Matsui, der har ansvar for produktplanlægning.

 “Vi planlagde at lancere en PSP uden UMD-drev lige siden begyndelsen, men hvis vi havde lanceret hardwaren, så ville det ikke været meget at nyde,” siger Matsui. Han siger at det største problem er at få overført spillene til maskinen og nemt holde styr på digitale medier som videoer, musik og fotos.

Overstående udtalelse lyder lidt kringlet i vores ører. Her på T3 har vi igennem mange år kritiseret Sony for ikke at følge med tiden. Sony har aldrig rigtig kunne finde ud af software, og da den oprindelige PSP kom på markedet var det et helvede at få musik, videoer og fotos over på maskinen.

 Sony skal løbe hurtigt for at nå op til Apple og Nintendo, der allerede har veludviklede strategier for levering af digitalt indhold via nettet. Der er nu over 50.000 programmer i Apples App Store og mange af dem er spil. Vi hører endda nogle udviklere sige, at 3GS-modellen kan levere endnu bedre grafik end PSP.

 I bagklogskabens klare lys er det tydeligt, at Sony skulle have omfavnet digitale downloads for flere år tilbage, ikke blot spil, men også musik og videoer. Selv nu ser det ud til, at Sony kaster sig halvhjertet ind i kampen. Det ser ud til at digitale spildownloads til PSP vil koste det samme som UMD-spil.

 Det giver ingen mening taget i betragtning, at der ikke er nogen udgifter til fysiske medier, til transport eller til trykning af manualer og bokse. Digitale spildownloads kan heller ikke sælges eller byttes som fysiske spil, og det burde prisen reflektere.

Sony er dog ikke tabt fuldstændig bag en vogn. PSPgo lanceres først den 2. oktober, og firmaet har endnu tid til at finjustere sin strategi. Sony er et gigantisk firma og har adgang til uendelige mængder indhold. Nu handler det bare om at stable et fornuftigt system på benene, så vi nemt kan få vores fix af spil, film og musik … Og gerne til rimelige priser, tak!

Sagen efterfølgende

Flere forhold har spillet ind siden vi bragte denne artikel. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 1/7/2009 gik vi videre og publicerede et indlæg omkring Sony Ericsson W508 (produkttest) – walkmanmobil med manglerKlik her for at åbne artiklen.. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.