Rystende godt videokamera

Kan du ikke holde kameraet stille? Sonys videokamera leverer verdens første 3-vejs shake-cancelling.

Rystende godt videokamera

Hjemmevideoer kan være sjove, men der er næsten ikke noget værre end at sidde og blive søsyg, fordi kameraføreren ikke kan holde kameraet stille. Du kan naturligvis altid medbringe et stativ til videokameraet, men Sony har en helt anden løsning.

 

Deres nyeste topmodel indenfor Handycam-videokamera-serien hedder Handycam HDR-CX520VE og er verdens første kamera med, hvad Sony kalder 3-vejs shake-cancelling.

 

Fidusen er, at kameraet både kompenserer for rystelser op og ned, til siderne samt rulninger, hvilket skulle give op til ti gange færre kamerarystelser og sikre dine seeres velbefindende.

 

Udover roligere filmklip kan Handycam HDR-CX520VE prale med at skyde dine film i klingende HD og har helt i tidens trend naturligvis automatisk geotagging af både dine film og stillbilleder.

 

Der er indbygget 64 GB flash hukommelse, så du har plads til ca. 25 timer i fuld HD sammen med 5.1 kanals surround sound, og ellers kan du smide ekstra Memory Stick på for ekstra hukommelse.

 

Sonys CMOS-sensor skulle derudover hjælpe dig med at få flotte skud under svære lysforhold, og levere mindre støj på billederne. Dertil kommer ansigtsgenkendelse, 3-tommer LCD-skærm, iMovie-understøttelse og meget andet.

 

Handycam HDR-CX520VE er på markedet til august til en pris på 10.800 kr. Lyder det lidt voldsomt, kan du få en lillebror ved navn HDR-CX505VE for 9.000 kr.