Sådan oversætter du dine mails

Er sproget for svært, så er her en løsning.

Sådan oversætter du dine mails

Måske er din stærke side ikke lige tysk, engelsk, spansk eller måske japansk, og hvad gør man så, når man får en mail, som tydeligvis ikke er spam, og som du ikke forstår?

Du vil naturligvis ikke spørge dine mere sprogkyndige venner eller svare tilbage på engelsk, og her kan Google hjælpe – hvis du altså bruger deres gratis emailtjeneste Gmail.

Google har nemlig lavet endnu en tjeneste til Gmail, og denne gang er det Google Translate into Gmail.

Du slår tjenesten til inde i din Gmail under indstillinger og Gmail Lab,  så kan du  vælge at få fremmede emails oversat til 41 forskellige sprog.

Når du modtager en mail på et fremmedsprog, viser Gmail ved en lille globe samt teksten “Oversæt meddelelse til Dansk” (alt efter hvilket sprog du har valgt – naturligvis), og du kan derefter glemme alt om, at skulle bryde din hjerne med besværligt tænkeri.

Vi testede naturligvis vidunderet og en engelsk email med en kort besked: “How are you doing today? If you are available this afternoon I would like to invite you out to dinner. Best Regards” blev helt hæderligt oversat på klingende dansk til: “Hvordan laver du i dag? Hvis du er til rådighed her i eftermiddag vil jeg gerne invitere dig ud at spise. Venlig hilsen“.

Det er jo til at forstå, hvis vi ikke havde kunnet forstå engelsk på forhånd. Derudover skulle du også kunne chatte i real-time mellem fremmedsprog via Translation Bots i Gmail-chat, og bruger du ikke Gmail, ja så kan dine oversættelsesbehov stilles på Google Translate på  http://translate.google.com