TV 2 og YouSee i filmsamarbejde

Filmene fra YouSee Cinema kan nu også lejes via TV 2 Sputnik.

TV 2 og YouSee i filmsamarbejde

TV 2 Sputnik er blandt pionererne inden for distribution af film og tv via internettet.

TV 2 og YouSee har indledt et samarbejde. Fremover får kunder på TV 2 Sputniks adgang til alle film fra YouSee’s digitale filmtjeneste, YouSee Cinema.


 – “Vi er glade for, at vi nu også kan tilbyde adgang til YouSee’s film via Sputnik og derved udvide vores filmudbud markant – også med flere af de helt nye premierefilm, som mange efterspørger”
, siger Gregers Wedell-Wedellsborg, direktør i TV 2 NET. “Vi arbejder målrettet på at udvide udbuddet på Sputnik inden for flere områder, det seneste eksempel er LIVE sport, og det kan ses på brugertallene, der er i kraftig vækst”, siger Gregers Wedell-Wedellsborg. 

Filmdistribution bevæger sig i disse år gradvist fra fysiske skiver til digital distribution – en udvikling der ses verden over. YouSee betragter digital distribution af film som en fremtidig kerneaktivitet, og selskabet har gennem det seneste år opbygget et stort antal distributionsaftaler med en lang række filmselskaber i Skandinavien og i USA.


 – “Vi er teknisk velfunderede til at klare et stort antal film-udlejninger på nettet, og vi mener i al beskedenhed at have de bedste rettighedsaftaler omkring film on-demand i Danmark. Derfor er vi meget glade for nu at indgå partnerskab med TV 2, hvilket vil medføre en yderligere stigning i online film-udlejning”
, siger produktudviklingsdirektør Anders Blauenfeldt, YouSee.

YouSee lejede sidste år ca. 300.000 film ud via kabel-tv, IPTV og internet, og forventer, at antallet bliver omkring en million i 2010.

Det nye samarbejde starter i dag, besøg TV 2 Sputnik

Kilde: YouSee

Det videre forløb om yousee

Emnet taget i betragtning, gik det hurtigt med fortsættelsen. mobilsiden fulgte op på historien. 17/6/2010 kørte vi en artikel der drejer sig om TDC TV og YouSee web-tv får CANAL9 – Historien bringes videre her. Se også seneste nyt om temaet her..