Webkamera optager i 3D

Nu kan vennerne på Messenger og Skype nyde dig i fuld 3D. Men det kræver de obligatoriske, tofarvede briller.

Webkamera optager i 3D

Så er det slut med flade todimensionelle videosamtaler over Messenger eller Skype. Novo Minoru hedder det første webkamera, der kan optage i fuldfed 3D.

Kameraet har to forskudte linser, og den medfølgende software koder de stereoskopiske-billeder, og giver dermed en rumfornemmelse.

Koblingen til computeren sker via USB-stikket, og kameraet er kompatibelt med blandt andet Windows Live Messenger, Skype, AOL instant messenger og OoVoo. Det kan også skyde 3D-fotos eller 3D-videoklip, som kan lægges på Youtube.

Hos Novo kan du tjekke kameraets 3D-kvaliteter via en række demovideoer, men de kræver, at du har et sæt briller i skuffen.

Kameraet koster omkring 600 kroner, og kan købes via Novos hjemmeside. Brillerne købes seperat.