Her er prisen på HTC One Mini

Her kan du se hvornår du kan købe HTC One Mini og hvad den koster.

Her er prisen på HTC One Mini

HTC kommer inden udgangen af tredje kvartal 2013 med HTC One i en miniudgave. Navnet er HTC One Mini.

Læs mere om HTC One Mini

Ifølge HTC sendes produktet i butikkerne land for land, således de bedre er i stand til at imødekomme efterspørgslen. Udrulningen begynder i august og forventes afsluttet inden udgangen af september – gældende for de nordiske lande.

Ved lanceringen kan One Mini købes i farven Glacial Silver. Kort efter følger Stealth Black.

Den vejledende pris bliver 3.499 kroner uden abonnement, hvilket er et stykke under prisen på topmodellen HTC One, der ifølge Mobilpriser.dk, koster ned til 4.660 kroner.

Overvejer du Samsung Galaxy S4 Mini, så koster den ned til cirka 3.000 kroner, oplyser Mobilpriser.dk. Men her er hukommelsen så kun 8 GB mod 16 GB i HTC One Mini.

Til gengæld kan S4 Minis hukommelse udvides med microSD-kort, hvilket ikke er muligt i One Mini.

Læs også:
Specifikationerne på HTC One Mini