Mobilsiden.dk  /   Din mobil skal matche

Din mobil skal matche

Det man bruger, er man selv! Din mobiltelefon er vigtigere, end du tror.

Mobiltelefonen er livsnerven i din daglige kommunikation. Mobilens signalværdi er i den grad steget gennem de seneste år.

Mobilen siger noget om, hvem vi er, og det ved vi! Derfor spekulerer vi i højere grad end tidligere på, hvilken telefon vi går rundt med.

- "Det basale behov for at kunne tale og sende sms træder i baggrunden. Vi tænker nu også over det non-verbale udtryk - altså hvilke signaler vi sender til verdenen omkring os. Før i tiden var det smykker, ure, briller og tøj, der gav os udtryk. Nu er mobilen en del af dette billede", siger John G. Pedersen fra Mobilsiden.dk

Mobilproducenterne har længe været klar over udviklingen. Derfor tilpasses de enkelte modeller i højere og højere grad til at ramme en bestemt målgruppe.

Således går Sony Ericsson efter de unge og smarte med en hvid/orange Walkman-model. Næsten den samme model kommer også på markedet i en lidt anden form og med små ændringer, og pludelig har man en erhvervsmobil.

Hos Motorola har det store hit været RAZR-telefonen. I sig selv ikke det store teknologiske vidunder, men designet har gjort, at mange har valgt netop den. Nokia har lanceret en hel serie specielt for kvinder, disse sælges som L'Amour og sådan kunne vi blive ved.

Kendte varemærker er også noget, der kan påvirke valget af mobiltelefon. Samsung har f.eks. lanceret et produkt i samarbejde med Versace, mens Motorola har slået sig på Dolche & Gabbana (D&G).

Så næste gang du skal have ny mobil, så prøv at tænk over, om det er designet eller teknikken, du går efter... Vores bud er, at design betyder mest for kvinder, mens vi mænd har teknik som primært fokuspunkt og altså design i anden række.

Hør lydindslag om emnet...

Hør lydindslagHør radioindslag om emnet fra HIT FM, klik her!


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies