Mobilsiden.dk  /   Næste tog på sms

Næste tog på sms

Nu kan du lynhurtigt få køreplanen over S-tog, regionaltog, Intercity og InterCityLyn via sms. Så har du ikke lige adgang til internettet eller tid til at vente i en kø hos DSB, er der god hjælp at hente hos DSB’s SMS trafikinfo.

<img src=Hør radioindslag om emnet fra HIT FM, klik her!" />
Hør lydindslagHør radioindslag om emnet fra HIT FM, klik her!

Hvis du har en mobiltelefon ved hånden, kan du via DSB's sms trafikinfo få en sms, hvori der står afgangstidspunktet for næste DSB-tog fra en given station.

Sms-tjenesten leverer de aktuelle afgangstider, det vil sige med eventuelle forsinkelser

Ønsker du at få oplysninger om afgangstidspunktet for regionaltog, InterCity, og InterCityLyn, skal du blot gøre følgende:

1. Tast ’DSB’ og lav et mellemrum og skriv derefter navnet på den station, du vil rejse fra, eller den strækning, du ønsker tilbagelagt – eksempelvis ’DSB København’ eller ’DSB København Fredericia’.
2. Sms’en sendes til nummeret 1990.
3. Du modtager i løbet af få sekunder en sms, som angiver en liste over de tog, der i løbet af den næste time kører fra den valgte station eller den valgte strækning.

Her på redaktionen har vi selv afprøvet DSB’s sms trafikinfo på strækningen København – Fredericia og fik ganske rigtigt en sms retur inden for fem sekunder. I denne sms var der angivet de afgange, der kørte på netop den strækning inden for den time - i vores tilfælde var der fem afgange.

Oplysninger om S-togs-afgange, får du på denne måde::

1. Tast ’Stog’ eller ’S-tog’, lav et mellemrum og skriv derefter navnet på den station, du vil rejse fra – eksempelvis ’Stog Vanløse’
2. Send en sms til 1990
3. I løbet af få sekunder modtager du en sms med en liste over de S-tog, som inden for de næste 20 minutter kører fra den angivne station.

Vores forsøg denne gang var desværre ikke så vellykket som første gang, idet tjenesten midlertidigt var ude af drift.

Prisen på denne tjeneste er i introduktionsperioden alm. sms-takst. Når introduktionsperioden er ovre, kommer servicen til at koste penge, hvilket man vil blive informeret om via sms.

DSB påpeger selv, at deres trafikinfo ved meget store uregelmæssigheder ikke altid er fuldt opdateret. Derudover kan trafikinfoen også kun give tider for rejser uden skift. Jeg afprøvede selv strækningen Valby-Fredericia, og ganske rigtigt kunne jeg ikke få oplyst afgangstidspunkter. I stedet burde jeg have sendt 2 sms’er til DSB, hvori der stod henholdsvis ’DSB Valby Middelfart’ og ’DSB Middelfart Fredericia’.

Hør lydindslag om emnet

Hør lydindslagHør radioindslag om emnet fra HIT FM, klik her!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies