Mobilsiden.dk  /   Tv på mobilen, hvordan?

Tv på mobilen, hvordan?

Hvad skal der til for at få tv på mobiltelefonen?

Hvis du vil have rigtig live-tv på din mobiltelefon, kræver det to ting; Først og fremmest en mobiltelefon der understøtter sendestandarden for mobil-tv (DVD-H eller DMB), og ikke mindst skal der være signaler i luften du kan modtage.

Som det står nu, kan du købe en telefon i Tyskland eller Sverige - men det er også kun der den kan bruges, da vi i Danmark ikke har mobil-tv i luften.

Problemstillingerne er blandt andet, at der ikke er vedtaget en sendestandard, forretningsmodellerne (vil folk betale, hvem skal bygge sendenet) er ikke på plads. Og endelig er der, som det står nu, slet ikke ledige sendefrekvenser tilrådighed. Frekvenser tildeles ud fra en europæisk koordinering, og en sådan tager lang lang tid.

Rigtig direkte mobil-tv i Danmark, skal vi derfor nok ikke regne med før om to til tre år.

Mange ser mobil-tv allerede

Den store tekniske løsning, der skal bringe rigtig tv ud til mobiltelefonerne, er altså tung og besværlig.

En anden lettere mulighed, er at sende tv-signaler og indslag som data til mobiltelefonen. Dette er en mulighed via det såkaldte 3G-mobilnet.

Allerede nu tilbyder teleselskabet 3 adgang til blandt andet nyhederne fra TV 2 og DR. De nyeste tal viser, at rigtig mange jævnligt ser tv på mobilen. Der ses typisk sport og nyheder.

Hør lydindslag om emnet...

Hør radioindslag om emnet fra HIT FM, klik her!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies