OPRET BRUGER

Modtag nyhedsbrev
Glemt kodeord
Slet bruger

Facebook
Mobildebat.dk

I vores mobilforum kan du få stor viden og hjælp fra tusindvis af brugere. Mobildebat.dk er Danmarks største forum for mobil, tele og bærbare enheder.
Mobilsiden.dk / Nyhedsoversigt / 3G-interessen stærkt stigende

3G-interessen stærkt stigende

Meget tyder på at 2006 bliver året hvor 3G for alvor bider sig fast i Europa. Producenterne er optimistiske og de støttes af et stort 3G salg i december 2005.

December 2005 blev en rigtig god måned for de mobilproducenter som har 3G-produkter på markedet. Hele 30,4 procent af alle solgte mobiltelefoner i Europa var i denne måned 3G-telefoner. Andelen i november samme år, var 28,7 procent. Det skriver Dagens Industri.

Intet tyder på at salget vil gå tilbage her i 2006. Alene fra Nokias side forventes en fordobling af 3G-salget. Det samlede marked har en forventning om at salget af 3G-telefonerne kommer til at stige intet mindre end 83 procent.

”Måske bliver 2006 året, hvor vi helt holder op med at tale om det gamle GSM-net kontra det nye 3G-net. Forbrugerne begynder måske automatisk og antage, at naturligvis er der tale om en 3G-telefon, når de står og skal vælge mobiltelefon”, siger John G. Pedersen, chefredaktør på Mobilsiden.dk

Han bakkes op af Torben Rune, direktør i teleanalyseselskabet Netplan, og en af Danmarks mest fremtrædende eksperter på teleområdet. ”Det mobilnet vi kender i dag er på vej til og blive udfaset. Det vil ske i takt med der kommer flere og flere 3G-telefoner på markedet og ikke mindst at teleselskaberne sætter større fokus på området, blandt andet via markedsføring”.

2006 er nu godt i gang. Først senere kan vi se om nettet har bidt sig fast blandt kunderne.

KOMMENTAR

 
Kommentarer til: 3G-interessen stærkt stigende

INDSEND KOMMENTAR

Hjælp
[b] din tekst bliver fed [/b]
[i] din tekst bliver kursiv [/i]
[citat] din tekst bliver et citat [/citat]

Populære artikler

 
uge | måned | år