Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   3GSM: Højdepunkter

3GSM: Højdepunkter

3GSM-messen i Barcelona bød på masser af nyheder. Vi har samlet nogle af højdepunkterne her.

Nyt fra Nokia

Nokia benyttede lejligheden ved 3GSM-messen til at præsentere seks nye mobiltelefoner. Vi var især imponerede over modellerne 6110 Navigator og N77.

Nokia 6110 Navigator er Nokias første mobiltelefon med GPS i den billigere ende af mobilskalaen, som Nokia havde sat os i vente på et pressemøde sidste år.

Med en pris på omkring 3.400 kroner henvender Nokia 6110 sig til et bredt marked. Modellen har integrerede kort og ruter, og navigationen foregår ved en enkel berøring på telefonens one-touch navigations-knap.

Mobilsiden.dk var meget imponerede over den nye model i Nokias N-serie, der blev præsenteret på messen. N77 har DVB-H, som giver mulighed for mobil-tv.

Udover muligheden for mobil-tv har N77 også alle de andre multimedie-funktioner, der hører sig til for et medlem i Nokias N-serie.

Mobilsiden.dks udsendte medarbejdere var henne ved Nokias stand, hvor de prøvede modellen. Og de var meget overraskede over, hvor lidt telefonen vejede til trods for en meget ung indholdsside.

Læs mere her... Og her...

HTC Advantage
HTC Advantage

HTC Advantage

"Lad den bærbare computer blive hjemme. HTC Advantage erstatter den. Den er bare så, så, så vild!!!". Sådan lød de begejstrede kommentarer fra vores udsendte medarbejdere, da de så Advantage, som er en ud af tre nye produkter fra HTC.

Modellen har styresystemet Windows Mobile 5.0, men ifølge HTC kan den opgraderes den til nyeste 6.0 version.

Derudover har Advantage blandt andet 3G, HSDPA, 3 megapixel kamera med autofokus og flash LED, Bluetooth 2.0 og indbygget GPS.

Læs mere her...

Sony Ericsson K800i
Sony Ericsson K800i

Sony Ericsson K800i bedste 3G-mobil

Ikke overraskende blev det Sony Ericsson K800i, der endte øverst på sejrskamlen, da årets bedste 3G-mobil blev kåret på 3GSM-messen.

Udover 3G har klassikeren K800i blandt andet et kamera med 3,2 megapixel med blitz, FM-radio, musikafspiller. Alt sammen pakket ind i et lækkert og klassisk design.

Læs mere her...

Prada
Prada

PRADA-mobilen

Den nye PRADA-mobil, som er resultatet af et samarbejde mellem LG og PRADA, har været meget omtalt i den seneste tid.

På 3GSM-messen fik vi mulighed for at se telefonen "live". Og der hersker ingen tvivl om, at modellen er præcis så unik, stilfuld og lækker, som både PRADA og LG havde lovet.

Specifikationsmæssigt byder design-perlen på et kamera med to megapixel og Schneider-Kreuznach-linse. Derudover har den en dokumentlæser og en videoafspiller, som Mobilsiden.dk har set ”in action” på messen.

PRADA-mobilen har også en musikafspiller, der understøtter formaterne MP3, AAC, ACC+, WMA og RA. Hukommelsen kan udvides med et eksternt hukommelseskort, så der bliver plads til billeder, musiknumre og videoer.

Læs mere her...

Samsung Ultra Smart f700
Samsung Ultra Smart f700

Samsung Ultra Smart F700

Samsung præsenterede en helt ny Ultra-serie på 3GSM-messen. Telefonerne i den nye serie minder meget om dem i den første Ultra-serie - forskellen består generelt i, at de nye modeller er tyndere end de første. Til gengæld er hukommelsen lidt det mindre.

Samsung havde også en anden og spændende model med på messen - nemlig modellen ved navn Ultra Smart F700, som designmæssigt minder meget om den nye iPhone fra Apple.

Begge modeller har lækre designs med afrundede hjørner, der har mange lighedstræk. Den største forskel mellem iPhone og Ultra Smart F700 er, at sidstnævnte har taster, der er gemt væk bag fronten, mens sidstnævnte ingen taster har. På iPhone foregår navigationen via den trygfølsomme skærm.

En anden forskel på de to modeller er, at Samsungs telefon efter sigende skulle have en noget tungere og mere avanceret indholdsside end iPhone.

Læs mere her...

Tre nye fra Motorola

3GSM-messen blev også tidspunktet, hvor Motorola officielt løftede sløret for RIZR Z8 og KRZR K3. Begge modeller kan bedst karakteriseres som opdaterede versioner af de gamle kendinge RIZR Z6 og KRZR K1.

Den nye RIZR-model med slider-design har HSDPA, kamera med to megapixel og flere forskellige multimediefunktioner. Modellen har styresystemet UIQ 3 i stedet for Linux, som Z6 kørte på.

KRZR K3 har 3G. Derfor har modellen to kameraer, hvoraf det ene, til at tage billeder med, er på to megapixel. Det andet til videosamtaler er af noget ringere kvalitet.

Den nye KRZR-model byder desuden på musikafspiller og Bluetooth, og ligesom MOTORIZR Z8 har modellen også HSDPA.

Motorola præsenterede også en tredje model, MOTOQ Q9, som henvender sig til forretningsfolk.

Modellen, som er en smartphone, er kendetegnet ved at køre på det nye Windows Mobile 6.0, som Microsoft netop har lanceret på 3GSM-messen.

MOTOQ Q9 har et fuldt QWERTY-tastatur som gør det ideelt at skrive e-mails og andre dokumenter direkte på mobilen. Derudover har MOTOQ QP HSDPA som de øvrige to modeller.

Læs mere her...

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies