Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   3GSM: Masser af smartphones fra Symbian i 2006

3GSM: Masser af smartphones fra Symbian i 2006

I dag fremlagde Symbian Ltd. på 3GSM-messen i Barcelona deres årsopgørelse for 2006 samt kvartalsregnskabet for de sidste tre måneder i 2006 – begge viste at salget af smartphones er opadgående.

Udfra Symbian Ltd.’s årsopgørelse lå det fast, at Symbian i 2006 ”solgte” 51,7 millioner smartphones, hvilket i forhold til 2005 var en fremgang på 52 procent. I det fjerde kvartal i 2006 blev der fra Symbian afsendt 14,6 millioner smartphones, hvilket sammenlignet med det samme kvartal året forinden er en forøgelse på 34 procent.

I 2006 havde Symbian indtægter på omkring 502 millioner kroner, hvilket sammenholdt med 2005 viser en stigning på 30 procent. Denne stigning tilskrives blandt andet den nye prisstruktur - alene i fjerde kvartal i 2006 blev der solgt 4,5 millioner Symbian smartphones til lavere priser til midtersegmentet. Dette antal udgjorde cirka 86 procent af de smartphones, som blev solgt til midtersegmentet.

Analysefirmaet IDC forventer, at der i slutningen af 2010 vil blive solgt henimod 250 millioner mobile enheder - altså smartphones.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies